Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi kommet til sidste land på vores rejse.
Vi startede med 4 dage i Bangkok - en kæmpe by med utallige gadekøkkener, tuk-tuk'er, farvestrålende templer med forgyldte Buddhaer, opsatser med billeder af kongen og floder/klonger med masser af longtail både. Vi har set byen fra vores værelse på 18. etage, fra vandsiden i en 1 1/2 times sejltur med longtail båd, fra bagsædet af en osende tuk-tuk og på gåture i forskellige gader, hvor alverdens tingel tangel sælges, og hvor pigerne danser på bardisken, og der tilbydes massage.
I et land, hvor næsten alle har buddhisme som religion, er der mange templer at besøge. Vi har set en del af dem bl.a det meget store og smukt dekorerede kongepalads, men også nogle mindre og lige så spændende templer, hvor der kan være helt roligt og stemningsfuldt. Buddhafirgurernes fremtoning kan være på forskellige måder - om at leve fredeligt, om at være glad, om rigdom og lykke osv. Alle steder ofres der på altre med en Buddha for oven. Det kan være blomster, vand, sodavand, madvarer mm.
Godt mætte af 2 storbyer oveni hinanden - Sydney og Bangkok - besluttede vi at rejse videre sydpå. Vi valgte at tage toget 5 timer til Hua Hin. Der havde vi fundet et hotel ved kysten og med byen lige på den anden side. Det var dejligt at kunne "slappe" af ved pool og strand og med en meget meget mindre by i nabolaget. Emma fandt ret hurtigt et søskendepar(piger) fra Australien, som hun så legede med fra morgen til aften resten af den tid, vi var der. Det var rigtig sjovt at, se hvordan Emma kom igang med at tale engelsk og hvordan de 3 piger kom ud af det med hindanden, deres forskellige sprog og fakter. Tilsvarende kom vi i kontakt med pigernes forældre, spiste sammen og fik snakket om mange forskellige ting. Det blev også til et par småture - bla. til et bjerg med en masse vilde aber, som vi fodrede.
Efter en lille uge i Hua Hin satte vi os på toget igen for at køre endnu 5 timer mod syd. Her skiftede vi til en minibus, der kørte os det sidste stykke vej til Krabi. Der har vi "holdt lidt lav profil", idet Emma ikke har været hel på toppen. Har dog haft en heldagstur med longtail båd til en bugt, man kun kan komme til med båd. Her ligger flotte strande omkranset af stejle bjergesider. Vi baede, sejlede i kano og spiste en velsmagende thaiforkost.
Nu er 11 fantastiske uger gået, hvor vi 3 har været sammen døgnets 24 timer. Det har været sådan nogle gode uger med mange mange forskelligartede oplevelser. Nu venter vi på at skulle genforenes med vores store piger, der er på vej hertil, så vi kan opleve mere af Thailand sammen med dem og holde "jul" sammen.
Vi ønsker alle jer, der læser med, en rigtig dejlig jul.
- comments
Mona Kære alle 3 Tusind tak for rejsen, det har været så dejligt at følge jer på jeres fantastiske tur. Vi håber I får en uforglemmelig eksotisk jul med alle jeres dejlige pige. Tusind tak for alt i det gamle år. Vi glæder os meget til at se jer igen. Hils alle. De kærligste julekram herfra Mona
E&K ja så er alle samlet, vi håber det bliver en god afslutning på turen og ønsker jer alle en "god jul i det fremmede" og god hjemtur.
Karin Madsen Hej alle. Tak for utrolig spændende læsning, det kommer vi til at savne når i kommer hjem, men omvendt er i savnet her i julen, bliver underligt uden alle jer skønne mennesker. Vi ønsker jer den dejligste varme jul.
Ditte Marie Mohr Glædelige jul og godt nytår til jer alle. I ser ud til at have det rigtig dejligt! Kærlig hilsen Aviaja og Ditte Marie
Hanne Esbensen Kære alle Rigtig glædelig juletid. Det har været så fint at kunne følge jeres dejlige oplevelser og glæder mig meget til at høre mere. God hjemrejse knus Hanne