Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi 4 ugersdag for vores rundrejse og 1 ugesdag for Australien!
Starten her i Australien var rigtig træls. På vej ud af flyet fik vi(Jeppe) ikke vores nye kamera med! Heldigvis var alle billeder gemt på pc men helt uforklarligt, går vi fra flyet uden, og først næste morgen opdager vi, at det ikke er hos os. Det giver desværre ikke noget resultat at tage i lufthavnen samt ringe til forskellige repræsentanter for det flyselskab vi fløj med! Øv øv og hvor kunne jeg gøre alt muligt............!!!!!
Vi er nu "flyttet ind" i en meget fin og næsten ny autocamper og har været på farten i en uge med start i Melbourne(hvor vi købte et nyt kamera!) og langs kysten til nu ca 200 km nord for Adelaide. En del af denne strækning - Great Ocean Road, "de 12 apostle", "London Bridge" osv - er meget seværdig med forskellige kystformationer og store bølger. Men der er naturligvis også store strækninger med kvæg, skove, korn og uopdyrket land. Afstandene er som bekendt store her "down under", selv om vi endnu ikke har kørt de lange strækninger(gøres i de kommende dage). Det er en forholdsvis kold vind men vejret skifter meget - det ene øjeblik 17 grader derpå 30 og så 20-25 grader, både sol og regn. Nætterne er indtil nu rimelige stabile - helt ned til 10 grader, så det varmeste tøj fra vores sommerbagagen anvendes.
Noget af det australske dyreliv har vi også opsøgt - især koalaer er sjove at iagtage, mens de sidder og gumler eucalyptusblade. Men også pelikaner, emuer, lidt krypdyr, en enkelt minikænguru samt en del døde kænguruer langs vejkanten!
Vi overnatter på forskellige campingpladser, hvor der er god plads - det er lidt uden for højsæson. Vi har været heldige at finde pladser helt ud til havet med fantastiske udsigter. Campinglivet kræver lidt tilvænning med den forholdsvis begrænsede plads, men nu er vi ved at komme ind i en god rytme. Emma klarer køreturene fint med hjælp af diverse film i overkøjen.
Nu ser vi frem til at køre ind i det varme center af Australien til Ayers Rock mm.
Mange kærlige hilsner Emma, Tina og Jeppe
- comments
E&K Mange nye oplevelser venter, godt at høre nyt. Alt vel.
lone Fortsat rigtig god tur - hilsen Lone og Simone
Lone Englund Kære Jer så er det også lykkedes for mig at se Jeres blog. Dejligt at læse Jeres oplevelser, håber I har det rigtig godt. Knus og fortsat god tur Lone