Saa naaede vi endelig Kota Kinabalu. Vi ankom med fly torsdag aften. I lufthavnen moedte vi to danske piger, Thea og Sofie, som vi fulgtes med ind til byen hvor vi blev indlogeret sammen i et familievaerelse. Det var lidt deres held, at de moedte os, da de hverken havde malaysiske kontanter, penge de kunne veksle eller en dankort der virkede i automaterne i lufthavnen. Saa vi lagde ud og hjalp dem ind i den malaysiske verden.

Dagen efter travede vi rundt i Kota Kinabalu for at finde et turistbureau, saa vi kunne se paa nogle spaendende ture. Efter en del traven fandt vi frem (vi bliver dog stadig mega forvirrede, naar vi skal nogle steder hen, og farer ofte vild, paa trods af, at vi har vaeret her et par dage). Paa kontoret var de rigtig soede og hjaelpsomme og vi kiggede paa nogle ture. Samme eftermiddag hoppede vi alle fire i taxa som foerte os til den lokale zoo. Det var en rigtig flot tur, specielt fordi zoo'en laa laengere ude paa landet, saa man kom baade forbi rismarker, lokale fattige smaasamfund og herreloese hunde. Desvaerre saa specielt elefanterne i parken ud til at vaere halvsindssyge, da de lavede den samme bevaegelse igen og igen og igen..(og dette har vi altsaa aldrig set paa hverken animal planet, discovery channel eller i andre dyreprogrammer). Thea og Sofie skulle dagen efter paa en tur arangeret hjemmefra, saa vi ville ikke kunne blive boende i familievaerelset. Saa samme aften tog vi derfor (igen alle 4) paa jagt efter et mindre vaerelse i et hostel eller lign. Vi spottede et skilt med et eventuelt sted og gik derover for at tjekke det ud. Paa vejen kom nogle lokale gadedrenge gaaende imod os, hvilket jo ikke er maerkeligt. Men akkurat som den foerste dreng passerer os, roerer han Maja mellem benene. Emilie vender sig om og kigger chokeret paa Majas endnu mere chokerede ansigt. Da hun goer dette vender hun sig vaek fra den naeste dreng, som kommer gaaende og raekker armen ud og gramser hende paa det ene bryst. Vi stopper op totalt chokerede og skynder os derfor vaek fra den halvmoerke sidegade. Vi kommer ud paa en stor vej, men den lille dreng (som gaar Emilie til under brystet og max kan vaere 10 aar) foelger efter, mens han hiver sine bukser ned, roerer ved sig selv og snakker til os som om vi skal goere noget. Vi begynder at halvloebe - chokerede over hvad fanden han lige havde gang i. For hvad kan man lige goere en lille dreng? Vi var bange for, at hvis vi slog ham ville de andre lokale komme efter os eller lign. Drengen foelger fuldstaendig rolig efter os, dog med et halv vanvittigt blik i oejnene. Det var ubehageligt og uforstaaeligt hvordan en saa lille dreng kan agere saa voldsomt og seksuelt. Emilie og Sofie staar laengere nede af gaden, mens Maja og Thea staar taettere paa drengen, der stadig naermer sig, alle er fanget mellem to store gader fuld af biler. Drengen gaar helt taet paa og Maja laver skaeld-ud fingeren og siger bestemt, at han skal holde sig vaek. Han traekker den i to sek inden han ser sit snit til at tage Thea paa roeven. Emilie spotter, ulaekkert nok, at drengen efter sidste beroering lugter til sin haand, mens han naermer sig. FOEJ FOR SATAN! Heldigvis kom en lokal mand os til undsatning og satte i loeb efter drengen, som grinende loeber vaek. Det var saa mega klamt!! Efterfoelgende var vi ogsaa ret paranoide, da lyden af loebende boern i en kort periode fik pulsen til at stige..

Dagen efter var det virkelig noedvendigt og fortjent, at vi tog til Manukan, som er en oe, der ligger ud for Kota Kinabalus kyst. Her var der baade sol, salt og varme, som vi indtil videre ikke havde oplevet. Vi skynder os i vandet, som er ideelt til snorkling, men der gaar desvaerre ikke saerlig lang tid, foer Maja rammer et soepindsvin med 20-30 cm lange pigge. Emilie, der er fuldt igang med snorklingen, kan hoere Majas raaben i form af bobler under vandet: "Emilie, hvor er duuuuu"? Hun var ikke vildt let at finde blandt de mange snorklere. Emilie sender Maja op for at faa det tjekket, og Sofie, der ikke kan lide vandet fordi det ikke er 100% gennemsigtigt, gaar med hende op paa land. Da de naar op paa stranden, kommer en lokal livredder loebende, da han ser, at Majas ben er fyldt med blod. Ikke nok med, at hun har faaet en soepindsvinspig i foden, har hun ogsaa skaaret sig flere steder paa benet. Han begynder derfor at rense benet og smoere masser af forskellige vaesker og urter - heriblandt karry - paa saaret. I det mindste kom vi hjem med lidt kuloer!!

Dagen efter tog vi paa en tur med turist bureauet som gik til Kota Kinabalu Park. Foerste stop var ved et lille fillipinsk marked. Turen gik videre og naeste stop var en botanisk have. Her saa vi miniature orkideer og farverige fugle - alt sammen meget hyggeligt. Efter i alt 2 1/2 times koersel, naaede the Canopy Walkway, men inden da blev vi fodret med et kinesisk maaltid - laekkert laekkert. The Canopy Walkway er 4 haengebroer, der tilsammen er 167 m lange. De er i toppen af nogle store traeer, saa man kan se fra en fugls perspektiv. Emilies mave kroellede sig lidt sammen og med smaarystende ben krydsede de broerne, med mange mange mange meter ned. Efter denne vandring kunne vi slappe af og varme taeerne i Poring Hot Springs, som er en varm kilde der kommer op fra undergrunden.

I dag skulle vi have vaeret ude og rafte, men paa grund af regnen, blev turen aflyst, da det ville vaere for farligt. oev boev. Til gengaeld har vi saa haft tid til at finde ud af, hvordan vi kommer til Sandakan i morgen. Her haaber vi paa at se aber, skildpadder og jungle..