Profile
Blog
Photos
Videos
Forsættelse fra Laos
Vi tog den lokale bus til Tham kong lo. Den varede otte timers tid, men var ren luksus, idet vi havde forventet det værste. (Ingen siddepladser, dyr, skrigende unger, og ingen aircondition) Da vi ankom var der kun plads på et guest house, så der tog vi et værelse sammen med to andre rejsende. Vi aftalte at følges ud til drypstens hulen dagen efter.
Dagen efter gik alt elektricitet ved 9 tiden, så der tog vi afsted. Vi gik et par km og kom ned til nationalparken, som vi gik igennem end til vi fandt staden hvor man køber billetter til drypstenshulen. Vi sejlede i to både inde i grotten, som var kæmpe stor! Vi kom på land og kunne se hvor vild modernatur er til tider. Derefter sejlede vi til en lille ø, hvor der var pause inden vi sejlede retur.
Tilbage i den lille landsby var der ingen tegn på at elektriciteten ville komme tilbage foreløbig, så vi gik en tur i den lille landsby for at få tiden til at gå. Her så vi børn lege med det der er tilgængelig; fiskenet, dyr og hinanden. Det så ikke ud til, at nogen savnede ipaden. 6 timer efter kom der strøm og vand igen. Det virkede til, at det ofte forsvandt, så ingen stress i forhold til madlavning og toiletbesøg.
Dagen efter tog vi til Pakxe. En lang tur. Vi startede kl 7.00 med en lokal bus i tre timer, så skiftede vi til en stor tuk tuk, hvor turen varede to timer. Efter frokost på bus stationen tog vi en bus, der virkelig var varm og ikke helt fantastisk i syv timer - så en lang rejse da vi ankom sent om aften og skulle lede efter et sted at bo.
Dagen efter lejede vi en knallert og kørte ud og så en lille landsby og to vandfald.
Velkommen til Cambodia
Turen til Siem Reap var lang og nervepirrende. Først og fremmest fandt vi en bandit i mængden igen, som fik snydt os for 5 dollars pr næse da vi skulle ha lavet visum ved grænsen. Værre var, at han ville have vi skulle sætte os ind i bussen og vendte, så ville han komme med vores pas.. Det gjorde vi ikke! Men en halv time hvor vi og alle omkring os, følte os magtesløse. Gudskelov kom han retur med pas og visum, og turen kunne forsætte med et lettet hjerte.
Siem reap
Første dag lejede vi et par cykler og cyklede ud i Angkor tempel området og så tre stk. Vi spiste frokost et sted, hvor maden ikke var særlig god. 4-5 timer senere har Jeanette fået madforgiftning og alle planer bliver aflyst i 1 1/2 døgn.
Da vi havde købt 3 dags pass til Angkor området og alke anbefaler at se solopgang derude, stod vi op 4.25 for at tage afsted kl 5 for at se solopgang over Angkor Wat. Det var en fantastisk syn og skøn oplevelse, som vi delte med mange andre tusinde turister og tuk tuk driver. Flere templer blev studeret og alle nåede at blive set på de tre dage.
Phnon penh
Dette er Cambodias hovedsted. Den første aften på vej retur til vores hostel prøver en motorcykel tyv at stjæle Jeanettes håndtaske - men det lykkes ham ikke.
Phnon Penh er kendt for sit fængsel S-21 og Killing Fields, S-21 (tuol sleng prison) er en gammel skole der blev lavet om til tortur fængsel under khmer rouge. I dag er det et museum der fortæller om de grusomme ting som skete i de 4-5 år det stod på, det var utrolig uhyggeligt og skrækkelig historie.
Killing fields et sted, hvor mange tusinder blev tortureret, slået ihjel og smidt i massegrave. I dag kan man se film om tiden, se kranier m.m til at mindes ofrerne. Derudover har hvert hjørne en tragisk historie. Eks er der et træ hvor babyer blev slået ind på og myrdet på denne barbariske måde.
I morgen kl 7 går turen mod Vietnam - og vi glæder os!
- comments