Endelig ankom vi med tog til Uban Rathahani (saadan lyder det naar vi siger det - hvilken ikke er rigtigt). derfra tog vi tuk-tuk til busstation, altid 7 km veak fra tog/byen. Derfra fandt vi en bus der koerte over graensen, og hvor vi havde tid til at faa visum. Vi fik nogle noedder lignende ting, som skulle vaere godt mod dehydrering (uden skal - Mia) af nogle soede laoter fra USA.

Vi ankom til Pakse igen udenfor byen og maatte betale for at komme ind, men uden kip kan man ikke betale, saa vi skulle ogsaa have en ATM, men heldigvis var de soede laoter med os, og de sagde ham tuk-tuk foeren skulle tage sig godt af os. Hvilket han gjorde.

LAOS !!