Saa er vi tilbage i Bangkok efter 5 dages trekking. Inden afgang, havde vi vaeret lidt nervoese for, om vi var de eneste der skulle med paa turen, men det viste sig, til vores held, at vi var en forholdsvis stor flok - 21 danskere i alt. Vi var dog de eneste unge, men det havde paa inden maade noget at sige, for de fleste var utrolig venlige. Busturen til Umpang var laengere end forventet, i den forstand at vi sad elendigt og bag ved nogen, som bestemt ikke tog hensyn. Naa men vi kom da hele frem. Vi ankom til byen Maesot kl.5 om morgenen, saa vi blev indkvarteret i et guesthouse og fik et par timers soevn. Vi sejlede ned ad en flod i fire timer, hvor vi var saa heldige baade at se en masse aber og en slange, som med dens roede hale signalerede at den faktisk var giftig. Paa vejen holdte vi et stop ved en varm kilde, saa denne skulle vi selvfoelgelig bade i, det var skoent, at sidde i 40 graders varmt vand. Vi noed sejlturen saa meget, som de naeste 3 timer var haarde og svedige. Trekkingturen var nu i gang: 30 graders varme og stigning efter stigning efter stigning. Efter kun 5 min. var vi drivvaade af sved. Men vi endte da med at komme frem. Om natten sov vi i telte sammen med resten af den store flok. Vi synes nu at vi havde gjort os fortjent til baade sodavand og chips, saa den "lokale 7-eleven" aabnede for os, skoent!

Efter morgenmaden dagen efter, gik vi ud til Sydoestasiens stoerste vandfald, som var helt fantastisk flot. Her fik vi muligheden for at bade i det iskolde, men rene vand. Herefter vendte vi tilbage til teltpladsen og spiste frokost, inden vi vandrede ud til Karen-stammen, hvor vi skulle overnatte i paelehuse. Det var spaendende at vaere i det lokale samfund og ikke mindst at se de danske boern, som var med os, at lege med de lokale boern. Badefaciliteterne denne aften var floden, saa vi foelte bestemt ikke at vi blev rene. Dog har vi endnu ikke vaennet os til, at der mange steder bare er "et hul i jorden" og intet toiletpapir.

Dagen efter saa vi den lokale skole og pludselig kunne vi hoere elefanterne broele udenfor. Vi var selvfoelgelig de foerste, som skulle stige ombord paa de kaempe elefanter, op kom vi og fremad gik det. Vi var til at starte med nervoese, men senere imponerede over elefantens evne at klare teraennet paa: smalle, mudrede og ikke mindst stejle stier. En ridetur paa 3 timer var ligeledes skyld i ridser, blaa maerker og oemme balder og rygge, men det var dog oplevelsen vaerd!

I aften tager vi toget til Koh Pa Ngan, hvor vi glaeder os til at kunne faa noget sol og ikke mindst til at se Fredrik og Kasper :)