Profile
Blog
Photos
Videos
Så forlod vi hovedstaden Delhi og begav os ud i byerne i det Indiske "Land of Maharajas", Rajasthan, med vores chauffør Krishna (en mand med mange fejl).
Her ramte Indiens mange sider os fuldt ud.
Det var spændende at se udviklingen fra Delhi mod den mindre by Mandawa.
Mandawa er en lille hyggelig markedsby. Her fik vi vores første indblik i de forskellige betragtninger af vestlige folk, lige fra glædesfuldte skolebørn ivrige efter at få taget et billede, til rip-off guider, "der bare vil træne deres engelsk".
I Bikaner så vi vores første fantastiske fort, som viste sig at være et ud af mange, da samtlige byer i Rajasthan har været hjemsted til tidligere konger/ maharajaer.
Vi blev meget glade, da vi ankom til hotellet i Jaisalmer, der både var udstyret med lækker pool og lækker roof-top restaurant.
Mest fascinerende i Jaisalmer var dog Jaisalmer Fort, der ligger hævet over resten af byen som et kæmpe sandslot.
På andendagen i Jaisalmer var vi på kamelsafari i ørkenen, tæt på grænsen til Pakistan.
Vi red på kamelerne ud for at se solnedgangen, hvorefter vi fik et tiltrængt måltid med dessert spice = sand. Vi sov under fantastisk stjernehimmel i selvskab med en masse biller og nød rent ud sagt bare tilværelsen.
To be continued: Jodhpur, Udaipur, Pushkar (mulighederne for opdatering er ikke altid lige som vi kunne ønske).
Vi håber alle har det godt!
Knus
- comments