Så blev det tid til vores sidste oplæg og vores sidste destination, Fiji.

Vi blev mødt i lufthavn med musik og sang og et stort BULA, som betyder hej på fijiansk. Vi blev kørt til vores hotel, Smugglers Cove, hvor vi boede i 2 dage. Vi boede på et dorm til 34 personer, rimelige stort, men heldigvis godt indrettet. Det regnede da vi ankom og var overskyet næste dag, så vi krydsede fingre for at det blev bedre ude på Yasawa øerne. Og det gjorde det heldigvis!

Den 2. december tog vi afsted tidlig morgen og kom på en stor båd. Vores først ø hed Wayalailai, som var en rigtig smuk ø. Vi havde nogle gode bøger med, så meget af vores tid blev brugt i hængekøjerne, hvor vi læste eller slappede af. Men helt afslapning var det ikke. Der var en morgen hvor vi var oppe kl 5 om morgenen før solen stod op, hvor vi vandrede op til det højeste punkt på øene. Det var utrolig hårdt, men da vi nåede toppen var det det hele værd. En af dagene var vi også ude at svømme med hajer. Bare rolig de var ikke farlige (sagde de). Men det troede Majbritt! Så på bedste vennemanér trak hun Dinna ind foran sig for at beskytte sig fra hajerne, som kom ret tæt på. Så Dinna lærte hvilken ven Majbritt var ;) Der var omkring 5 af rev-hajerne og endda nogle med unger. Det var en sjov oplevelse.

Efter 2 nætter på Wayalailai hed det White Sandy Beach. Her blev vi godt underholdt af personalet om aftenen med sang, dans, lege og bål på stranden. Vi var også ude at snorkle og spillede volleyball med de lokale.

Efter 2 nætter på White Sandy Beach blev det tid til Nabua Lodge. Her var vi ude at se Blue Lagoon, som var lige som et postkort. Helt klart blåt vand, hvidt sand og palmetræer i massevis. Dagen efter tog vi på en tur ud til Sawailau Caves. Her skulle vi dykke under en klippe for at komme ind til en anden klippe. Guiderne havde lygter med og det var en lidt uhyggelig men spændende oplevelse. Ellers slappede vi bare af på Nabua Lodge, hvor vi solede os og gik til kaffehuset til eftermiddag, hvor en lokal dame hver dag havde bagt en ny kage. Vi smagte både papaya, chokolade, græskar og banankage - utrolig lækkert. Det blev søndag hvor vi skulle tilbage til Nadi. Søndag er en heldigdag som befolkningen tager meget seriøs, så vi tog i kirke sammen med en af de ansatte. Der var en pige som prædikede på engelsk i en halv time, hvilket var en meget speciel oplevelse, da hun mente hun var udsendt af Jesus og hun græd. Herefter var det tid til præsten, som talte i 1½ time, hvor vi ikke forstod noget af hvad han sagde. Kirkegangen tog lidt længere end forventet, så vi havde lidt travlt. Vi nåede heldigvis båden, hvor der ventede en 5 timers lang bådtur tilbage til Nadi. Da vi var tilbage til hovedøen tog vi til Bamboo hostel, som vi havde hørt meget godt om. Det var en rigtig hyggelig sted med nogle rigtig venlige og søde mennesker. Hver aften var der kava med musik med guitar og sanf. Kava er en drik, som gør at du slapper af og bliver derfor lidt træt, og din tunge kan føles følelsesløs. Det bliver lavet af rod, som bliver lavet om til pulver, som de blander med vand, så det kommet til at ligne beskidt muddervand. Det smager ikke godt, men heller ikke dårlig.

Vi havde 5 dage tilbage i Nadi før det var tid til afrejse til London. Her var vi bl.a inde i Nadi by og se os omkring og ellers bare slappe af. Vi mødte en tysk pige ved navn Franny, som vi tilbragte nogle dage sammen med. På vores rejse havde vi gået med tanken om at få en tatovering, men aldrig gjort noget ved det. Så spontant tog Dinna modet til sig og fik den lavet 4 timer inden vi skulle med flyvet. Det gjorde ondt, men heldigvis var det kun 10 min. Majbritt var ret i tvivl, men lige pludselig var tatovering tegnet og hun besluttede sig for at gøre det.Det var måske ikke det mest optimale sted at få det gjort, men nu har vi en tatovering, som minder os om den mest fantastisk tur vi lige har været på og med oplevelser, som vi aldrig glemmer.

Det var en lang tur hjem ad - 36 timers rejsen. Vi fløj først til Auckland, så Hong Kong og derefter London. Vi var ret trætte efter turen, men formådede alligevel at finde energi til at shoppe lidt. Londons gader var flot pyntet op med julelys og mennesker over alt. Det blev da til lidt shopping, men vi var lige en tur til vagtlægen lørdag og få penicillin, da Dinna havde et myggestik der var gået betændelse i, som resulteret i et hævet ben.

Søndag kl 4 om morgenen gik tur mod Standsted Airport. Vi skulle flyve kl halv 8 og lande i Billund kl 10 dansk tid. Det var en meget mærkelig flyvetur. Alle snakkede lige pludselig dansk omkring os, og vi skulle meget snart sige hej til venner og familie efter lige knap et ½ år. Det var også meget vemodigt, da vi kom til at snakke om at vi nu lige pludselig ikke skulle være sammen længere. Vi har alligevel holdt hinanden ret godt ud og oplevet så meget sammen. Det var fantastisk godt at se familien igen, men en lidt sørgelig afsked, da vi tog afsted i hver vores bil.

Dette bliver det sidste oplæg om vores rejse 2012. Det har været en ubeskrivelig rejse med SÅ mange oplevelser i bagagen. Vi ville ikke have været foruden noget af det. Tiden er gået så hurtig og alligevel føles det som rigtig lang tid siden at vi startede. Vi griner stadig lidt af os selv, om hvor forsigtige og usikre vi var i starten. Vi er helt sikkert fået en masse erfaring og bare oplevet så meget, som har gjort at vi ikke er bange for at rejse mere engang i fremtiden.

Vi nyder begge at være hjemme i julen og sammen med familien. God jul til alle og godt nytår. Tak til jer som har fulgt vores rejse.

Knus Majbritt og Dinna