Profile
Blog
Photos
Videos
G'day mates
Efter vores afsked i lufthavnen, gik turen til famerøse storby Sydney, hvor vi skulle tilbringe fem dage inden vores surfcamp. Vi tog en shuttlebus til vores hostel, som viste sig at være gigantisk. Vi blev tildelt vores værelse på 7. etage, og kort efter vi tjekkede ind mødtes vi med Kates storesøster, Benedicte. Det var et glædeligt, og længe ventet gensyn, og vi brugte aftenen på at spise McDonald's og dele oplevelser fra vores rejser. Vi vågnede op og vejret var lidt dårligt, så vi valgte at gå ud og se byen og det berømte operahus, som slet ikke er så fascinerende som vi havde troet. Næste morgen tog vi toget til Blue Mountains, som er kendt for de tre søskende bjerge. Vi gik en lang, smuk tur rundt i bjergene, hvor vi stødte på en masse små firben og fugle. Aftenen blev brugt på hostellets bar, hvor der var gratis goon i lange baner og nogle lækre snacks. Vi valgte dog at spare på kræfterne, da vi ventede Catrines ankomst dagen efter. Dagen efter tog vi bussen ud til Coogee Beach, og gik derfra til Bondi Beach, som er en meget populær strand i Australien. Vi svedte som stegt bacon, og det var hårdt at gå så langt, men turen bød på en masse smukke strande. Da vi kom tilbage var det blevet tid til at hente Catrine ved bussen, og sammen havde vi en festlig aften, som blev ødelagt af lock-out (efter kl 01:30 kan man ikke komme ind på nogle barer, og vi kom løbende til det sidste diskotek, hvor vi kom kl 01:31). Vi endte først på en bar hvor der kun var indere, og derefter forsøgte vi at gå videre, men vi endte i stedet på en emo-bar, hvor vi ikke ligefrem passede ind. Dagen efter tog vi Catrine med ud på sightseeing i Sydney, og vi fik endnu en gang set operahuset og harbour bridge. Vi spiste en lækker pizza til frokost, og derefter var det tid til at tage afsked med Catrine. Aftenen blev brugt sammen med vores danske venner fra New Zealand, hvor vi fik os en afskedsøl, kun for at finde ud af at vi alle mødes igen på surfcampen. Det blev atter tid til en afsked mellem Kate og Bene, hvilket var sørgmodigt, men denne gang er der trods alt kun to måneder til de ses igen. Næste morgen gik turen mod vores fem dages surfcamp, men i må vente i spænding på at høre hvordan vi klarer den!
Ses på den anden side af bølgen
- comments
Helle Hej med jer piger! Godt at høre nyt fra jer også. Jeg har først set dette i dag, jeg tror ikke altid det kommer så hurtigt på. Jeg har set billeder af kænguruerne eller er det wallabies? så bliver jeg lidt misundelig. Helle
klaus Glad for i kommer ud i vandet igen :-)
Mette-Marie Hej søde tøser. Også en hilsen fra "farmor" i Sverige, rigtig dejligt ar høre fra jer også, men vi må indrømme at operahuset tog os med storm. Vi boede lige ned til Harbour Bridge og operahuset og havde nogle fantastiske dage i denne vidunderlige by, fortsat god tur og pas på bølgerne.
Hanne Sørensen Dejligt at høre om oplevelserne i Sydney!! Så nu venter vi spændt på at høre om Surf Camp Pas nu på jer selv Mofferne