Hej venner
Så gik turen til vores sidste destination, Bali, og den hårde kerne blev langt om længe genforenet. Det var et glædeligt og følelsesladet øjeblik, da Kate og Julie endelig trådte ind på hotelværelset, efter Emilie og Steffi havde ventet på dem i timevis. Efter at have hoppet, danset, krammet og kysset, blev det tid til en genforeningsmiddag på vores stamsted, McDonald's. Selvom vi var meget begejstrede over gensynet, var vi også meget trætte efter lang tid undervejs, så vi gemte den store fejring til dagen efter. Her stod den på solbadning og leg i bølgerne (Steffi lå i skyggen med faktor 30, og formåede stadig at blive forbrændt), hvorefter vi gik på shopping i Kutas gader. Da vi kom tilbage til vores residence, gjorde vi os klar til at tage ud og spise lækker middag, for derefter at ramme Skygarden og straffe dancefloor. Vi indtog nok lidt for mange long island icetea's og smirnoff ice, så dagen efter stod på endnu et festmåltid fra mcD og ellers bare afslapning på vores værelse. Om aftenen fik vi taget os sammen til at forlade sengen, så vi tog ud og spiste et lækkert måltid på en hyggelig restaurant og derefter var det tid til lidt selvforkælelse. Vi fandt et lækkert massagested og fik hurtigt bestilt en times massage til den overkommelige pris af 35 kr. Dejligt afslappede vendte vi tilbage til hotellet og fik en god nattesøvn, før turen den følgende dag gik til Ubud.

Vi kom til Ubud og fandt et lille hotel med en meget snaksaglig mand som ejer. Han havde alverdens anbefalinger af ting vi kunne lave, og efter kort tid fik han solgt os en dagstur til næste dag. Selvsim vi var trætte blev vi dog rimelig friske efter en cola, så vi begav os ud på eventyr i selve Ubud. Vi valgte at tage på Campuhan Ridge walk, som var en smuk tur gennem bakker, dale og de flotteste rismarker. Så langt som øjet rakte kunne man kun se grøn natur og den eneste civilisation var en lille landsby på toppen af bakken, hvor arbejderne i rismarken holdt til. Efter to timers gåtur kom vi tilbage til Ubuds centrum, hvor vi gik rundt og kiggede lidt i butikker indtil sulten ramte os og vi fandt en lækker lille restaurant. Med et lækkert måltid i maven besluttede vi at gå tilbage til vores hotel, hvor vi sad på terrassen og nød varmen indtil vi ramte puderne. Næste morgen fik vi serveret morgenmad på terrassen, før vi begyndte vores meget lange dagstur med vores meget interesserede hotelejer. Første stop var et traditionelt danseshow, hvor en masse udklædte mennesker fremførte en fortælling igennem dans. Det var en meget speciel oplevelse, men også virkelig sjovt at få lov til at se. Efter det kørte vi videre til to gamle templer, hvor vi alle fik udleveret matchende saronger, da vi var lidt for sexy klædt til at se på templer. Det var meget smukt og meget varmt, og efter vi havde tjekket templerne hurtigt ud, tog vi videre. Vi skulle op på et bjerg, hvor der var udsigt over Balis vulkan og en stor sø ved bunden. Det skulle efter sigende have været meget smukt, men vejret var desværre ikke med os den dag, så skyerne lå og dækkede for hele vores udsigt. I stedet spiste vi en knap så lækker buffet på en panorama restaurant. Da vi var færdige, var det heldigvis klaret en smule op, så vi nåede at få en lille smagsprøve på den smukke udsigt, inden vi kørte videre mod de berømte Tegalalang ris terrasser. Her blev benene slået fuldstændig væk under os! Overalt strakte der sig de smukkeste risterrasser, og vi gik straks på eventyrsvandring rundt i markerne, hvor vi fik en lille smule sved på panden. Derfor var det tiltrængt med en cola pause før turen gik tilbage til vores hotel. Dagen efter stod vi tidligt op og bookede vores færge til Lombok, men vi manglede stadig at besøge Ubuds berømte Monkey forest. Med lidt sommerfugle i maven bevægede vi os ind i en skov, hvor det bogstavligtalt vrimlede med aber. Vi blev dog positivt overraskede, da aberne var mere rolige end forventet, (selv Steffi var stadig rolig på dette tidspunkt). Vi gik længere ind og fandt et sted hvor arbejderne var i gang med at fodre aberne, og her fik vi alle lov til at holde aberne. Selvfølgelig var Steffis meget eventyrlysten og havde både fat i hendes øjenvipper, og snusede til hendes hår. Resten af turen var Steffi knap så rolig, og da en abe frivilligt blev ved med at hoppe op på os, var det tid til at komme ud igen.

Herefter var det afsted mod havnen og Lombok. Efter en lille tur i fast boat blev vi læsset af midt ude på Lars tyndskids mark og så var vi på Lombok. Vi havde regnet med at vi blev sejlet til Senggigi, hvor vi også skulle bo, men ruten var åbenbart blevet ændret. Old news! Så her stod vi og svedte med vores backpacks og undrede os over hvorfor der ingen taxier var. Heldigvis var der en mand der ringede efter en taxi til os og så var vi på rette spor igen. Vi ankom trætte, sultne og svedende til Senggigi og tjekkede ind på det første og det bedste hostel vi fandt og så skulle vi hurtigst muligt ud og finde en lækker restaurant. Det gik som smurt og inden længe sad vi på en dejlig restaurant på stranden og spiste. Resten af aftenen blev brugt på UNO, klodsmajor og kortspil, inden vi trætte ramte køjerne. Idag har stået på endnu en tur i junglen. Det er vi jo efterhånden blevet vant til. Vi skulle nemlig på tur ud til to smukke og store vandfald. Vi fik os en sød lille guide og så begav vi os på gåtur mod det første vandfald. I vores solide klipklapper gik vi på en lille sti, og her gjalt det om ikke at snuble, da der var rigtig langt ned. Efter en tyve minutters tid ankom vi så til det første vandfald og det var rigtig smukt. Vi undlod dog at bade her, da det ikke var særlig stort og strålen der ramte vandet var meget kraftig. Turen til det næste vandfald var lidt mere udfordrende og selvom vi var blevet lovet fladt terræn var der både en masse trapper, samt vandring i floden hvor vi gik på en masse glatte sten. Med en hjælpende hånd fra vores guide kom vi dog hurtigt frem og det andet vandfald var endnu smukkere. Selv om vandet var bidende koldt, syntes vi dog ikke at vi kunne trække den længere, så tøjet røg hurtigt af og med forsigtige skridt gik vi hele vejen ud til selve vandfaldet. Efter en hurtig dyppetur, vil vi nu aldrig komme til at se gamle ud (det siges at hvis man bader i vandfaldet vil man bevare sit unge udseende) og det i sig selv var rigeligt for os. Vi vandrede samme vej tilbage, hvor vi nød en kold cola og efter at have vækket vores sovende chauffør gik turen tilbage til Senggigi. Her har vi brugt aftenen på en lækker middag og afslapning inden turen imorgen går til Gili T.
See you soon kalkun