Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en kort flyvetur og lidt nat/morgenståhej, ankom vi til Cairns i det nordøstlige Australien. Vi skiftede tidszone, fik 10 grader mere og et helt andet landskab. Endnu en af de fantastiske ting ved Australien. Vi havde lejet et lillebitte dobbelt værelse på noget der hed, Nomads Serpent. Et lillle fint hostel, lidt uden for byen. Omgivelserne har, var rigtig hyggelige, med en lille bar, pool område og et hyggeligt tv område samt køkken. Værelserne behøver man ikke bruge lang tid på at beskrive. Der var en seng og, det var det! - Men fint nok. Vi rejser ikke for at ligge på værelset jo :)
Vi brugte et par dage på at udforske byen, hvor Daniel bl.a. købte et undervandshus til hans kamera. Vi skulle nemlig på 3 dags tur til Great Barrier Reef! På denne super fede tur, havde vi 9 dyk + 2 nat dyk. Eftersom vi begge er blevet rigtig glade for at dykke, var denne tur det bedste vi hidtil har brugt penge på. Svømme rundt med store havskildpadder, blive kigget surt på af små Nemo'er, natdykket med masser af revhajer osv. Det var en helt fantastisk tur!! Det eneste der kunne ha' været bedre, var vejret. Ligesom næsten alle vores dage her i Cairns, regnede det alle dagene :(. Det gjorde sigten og farverne lidt dårligere under vandet, men stadig alletiders!
Da vi kom hjem fra revet, tog vi os nogle afslappende dage, troede vi. Dagen efter vores hjemkomst, fik vi en sms hjemmefra. Det var Daniels mor, der infomerede os om, der var Tsunami varsel bl.a. i Australien. Der kom vi da op af sengen & op i vores tv stue, hvor der blev fulgt grundigt med i nyhederne. Efter vi havde set de meget rystende billeder fra Japan, frygtede vi meget, dels for os selv her og nu i Australien og dels vores kommende ophold på Filippinerne. Ifølge medierne, ville det ramme Aussie omkring kl 03:00 Australsk tid. Så vi turde ikke rigtig gå i seng. Først efter de positive meldinger fra bl.a. Taiwan, Filippinerne og Hawai, lagde vi os til ro. Og vi kunne så vågne op til, at ingenting var sket. Puha!
Vi har gjort os mange overvejelser om hvad vi så skulle finde på at se. Vejret har som sagt ikke været det bedste, så solbadning eksisterede ikke i overvejelserne. Vi ville gerne op og se nogle vilde krokodiller & noget af regnskoven. Men turene var ret dyrre, vejret dårligt, så vi fandt en brochure, hvor man kunne leje en camper. Road trip! Det fandt vi hurtigt ud af vi rigtig gerne ville, så vi valgte at skippe vores flybilletter og leje en grøn/lilla Toyota Estima! Det satme en racer:) Med køleskab, vask, dvdafspiller/skærm, air-con, dobbetseng/sofaer, automatgear og hele svineriet! Så imorgen går turen først op i regnskoven & efterfølgende går turen ud i det store vilde Australien, mod Brisbane/Gold Coast, hvor vi skal besøge Tine & Roar. Det glæder vi os rigtig meget til. Og vi er super glade for at vi kan bo et par dage under deres tag! Vi har taget hul på den sidste måned, men det er heldigvis ikke gået op for os endnu ! :)
- comments