Profile
Blog
Photos
Videos
Der er sket lidt siden sidst, så hermed en lille up-date.
Alana og jeg har, som I måske ved, besluttet at komme til Danmark den 1/8. Jeg har min lejlighed, som ikke kunne fremlejes mere og efter 3 år synes jeg Danmark trækker. Alana skal finde et fritidsjob, så hun kan klare sig økonomisk og skal ellers studere.
Jeg har søgt arbejde den sidste tid. Jobsituationen for lærere er svær derhjemme, så jeg har trukket på alle mine kontakter og skrevet omkring 70 uopfordrede ansøgninger. Det tog lang tid, men har vist sig at være en rigtig god ide. En skoleleder fra Kildegaard Privatskole ringede til mig, vi aftalte et Skype-møde og gav et drømmejob. Jeg skal undervise på mellemtrinnet i mine fag. Skolen ligger i et dejligt område og i cykelafstand, så det kunne simpelthen ikke være bedre.
Det betyder også, at jeg kan slappe af når min far og Lisa kommer på besøg om 2 uger. Det er dejlig forløsende og betyder, at turen kan nydes 100% - det glæder jeg mig rigtig meget til. Samtidig er det betryggende i forhold til økonomien, som nu er sikret fra august.
Lisa, far og jeg bruger et par dage sammen i Sydney, har lejet en campervan i Melbourne og skal så ellers køre ca 4500 km langs kysten og i Australiens ørken. Det bliver meget køretid, men det bliver fantastisk autentisk og godt at se "den gamle" og Lisa igen samt en del af Australien, som mange australiere ikke engang har oplevet.
Derudover planlægger jeg en ny tur. Muligvis Vietnam, Cambodia og Laos. Jeg skal forlade Australien igen for at forny mit visa og jeg hører kun godt om Vietnam, så det kunne være spændende. Vi får se...
Håber I alle har det godt og nyder at foråret er rundt om hjørnet. Her i Sydney er det pt 26 grader (efterår...)! Swimmingpoolen er dog dejlig afkølende :-)
- comments
Lisa Larsen Tillykke med jobet. Glæder mig til vi ses om en god uges tid og høre endnu mere om dine oplevelser og selv få nogen. KH Lisa