I Ecuador have vi allerede store planer inden vi ankom. Vi vidste at vi ikke "selv" skulle planlægge så meget da vi skulle på en GAP tur. Turen startede allerede den dag vi ankom, på et yderst lækkert hotel, med varmt vand, stor dobbelt seng til os hver og i det hele taget bare luksus!
Der var møde allerede om aftenen, hvor vi mødte vores gruppe og næste morgen var vi på mod amazon junglen.Vi havde dog et lille stop i en Termal spa, hvor vi havde vores egen lille varme kilde uden foran huset - det var super lækkert når det kun var 15 grader!! Vi nød de varme kilder, samtidig med vi lærte de andre gruppemedlemmer at kende.

Efter at være blevet lidt forkælet gik turen til junglelodgen, hvor vi først skulle med bus, derefter trucks og til sidst gå ned af en hjemmebygget "trappe". Meget lang og besværlig transport, men det hele værd da vi så den fantastiske udsigt ud over junglenog en af de store floder i amazonas. Ved junglelodgen oplevede vi amazonfloden som førte os til et dyrehjem, som er et sted hvor de tager sig af vilde dyr, som har brug har pleje. Vi fik her et indblik i de dyr der befinder sig i junglen og et kendskab til hvad vi kunne møde de næste par dage. Vi var på besøg i en lille landsby, hvor vi så en lokal dame lave ler materialer.
Ellers bød junglelodgen på tubing, som er en "lille sejltur" i en badering ned af floden og på en spændende gåtur rundt i junglen. Det blev noget mere udfordrende end vi havde regnet med, da vi var ude at klatre i klipper og vandfald og var inde i en grotte, hvor der var en albino flagermus. Ellers så vi en et par STORE søde fugleedderkopper, muligvis en farlig bananedderkop og en lille slange.

Derefter tog vi videre for at bo hos en stammefamilie. Vi sov i åbne bambushytter og spiste rigtig jungle mad. Vi havde muligheden for at spise en rimelig klam og stor larve og vi kiggede med glæde på imens nogle af de andre smagte på denne lækkerbisken. Her lærte vi en masse og smagte på junglens forskellige planter, svingede i lianer og lærte at kravle i palmer.Mens vi fik en masse ny viden, fik vi også selv muligheden for at lære lidt fra os. Vi besøgte en jungleskole, hvor børn der stadig bor i stammer har mulighed for at lære at læse og skrive. Skolen er en stor del af børnenes liv, da de også får mad på skolen og mange børn kun kommer pga. af maden. Vi havde selvfølgelig mad med til dem og var med til at sikre de næste par måneders mætte maver.
Selvom vi var trætte begav vi os ud på en udforende vandfalds tur. Vi var en lille gruppe der begyndte at gå op langs den lille flod som endte ud i adskillige vandfald, som vi klatrede op af. Det var en fed tur, hvor vi fik overskredet nogle grænser hvor vi skulle klatre steder hvor der var rimelig langt ned hvis man trådte ved siden af. Vi klarede det begge to og var ret stolte da vi kom tilbage igen. Den familie vi boede hos var vokset op med mange traditioner, som vi fik et indblik i da de fortalte og viste os flere af dem, i løbet af vores ophold. De var rigtig søde og gæstfrie og vi fik virkelig et indblik i en stammefamilies liv og traditioner.

Efter nogle fantastiske og udforende dage i junglen gik turen videre til Baños. Da vi ankom i påsken var vi med til et lokalt optog gennem byen og ned til kirken. Der var fyldt med mennesker og vi fik noget af en oplevelse da Jesus figur, med knivsår blev båret i en glaskiste gennem byen.
Da det var påske og fridag var det oplagt at tage i byen. Så størstedelen af gruppen begav sig ned til bargaden for at få et par drinks.
Baños var en hyggelig lille by hvor der var en masse sjove butikker og markeder. Så der var rig mulighed for at købe lidt kultur.
Desværre blev Christine syg med madforgiftning og måtte bruge en dag i Baños og alle dagene i Cuenca i sengen. Selvfølgelig var den dag for det var værst den lange transport dag til Cuenca. Mens Christine fik en sprøjte hos lægen og sov i bussen var Michelle på tur. Først var hun på the devils nose train ride hvor man i tog kørte på en speciel designet togtur mellem flotte bjerge og natur. Der var også et lille stop ved nogle inkaruiner og man fik et lille indblik i inkaernes store tid. Det var meget spændende og helt sikkert en opfordring til at tage til ned og følge inkastien.
I Cuenca var vi så heldige at få et fantastisk værelse med kabel tv, hvilket blev brugt flittigt nu da Christine var syg. Michelle var så sød at blive hjemme og holde hende med selskab og se serier dagen lang.

Christine blev heldigvis rask igen og turen gik videre til Cayambe. Her boede vi på et rimelig uhyggeligt gammelt Hasienta, hvor det var pisse koldt men heldigvis mulighed for at tænde op i pejsen på vores værelse. Vi var spejderne i vores gruppe og DE ENESTE der kunne holde gang i ilden hele natten. Her besøgte vi midten af verden på kompasset 0,00,00! Så vi har nu stået med en fod i hver den sydlige og nordlige halvkugle. Efter en kold nat gik turen til snevejr på en vulkan. Vi var 4500meters højde og kunne begynde og mærke det på vejrtrækningen, da vi begav os hen til gletsjer, hvor det først var disset og vi kunne ingenting se, men efter få minutter klarede det op og vi kunne se hele gletsjeren. Det sneede og var en fantastisk oplevelse.

Otavalo er en by, der er kendt for dens store marked. Som vi selvfølgelig også skulle se. Først stod vi tidligt op for at se dyre markedet. Det var et stort kaos - geder, grise, køer, katte, hunde, høns osv. over det hele. Vi var taget nogle stykker af sted sammen fra gruppen og besluttede at købe en lille gris, som vi senere ville sælge videre igen. En sjov både at, være med i den lokale kultur. Men eftersom grisen skreg og skabte sig solgte vi den hurtig videre. Efter dyre markedet var vi på alt muligt marked, hvor vi brugte mange timer og fik købt en masse lækre ting.

Efter markedet var vi ude ved en aktiv vulkan hvor vi sejlede i vulkanens krater. Ude paa midten stoppede baaden op, saa vi kunne faa lov til at vulkanens aktivitet via bobler der steg op fra bunden. Det var en meget underlig oplevelse at sejle rundt i en aktiv vulkan!

Paa vejen tilbage til Quito stoppede vi i laederbyen, som virkelig var en by med laeder. Der var alt i laeder. Baade toej, tasker, baelter osv.

Tilbage i Quito havde vi en sidste middag med vores gruppe, som blev efterfulgt af en drink i byen. Det var en rigtig hyggelig aften, og vi fik sagt ordentligt farvel til dem alle sammen.

De efterfoelgende dage tilbragte vi med 2 engelske piger fra gruppen som vi var blevet rigtig gode venner med. Vi var rundt at se byen og ude at udforske Quito.

Da pigerne var taget videre, bruge vi selv de sidste dage paa afslapning og opladning til 3 uger med fuld fart paa i Brasilien.