Så har vi igen fundet tid til et blog indlæg. Men vi starter hvor vi sluttede, Rotorua. Dagen i Rotorua bød på stammekultur i en lokal landsby, som på maorisprog hed Whakarewarewa. Guiden var rigtig god til at fortælle om den traditionelle måde at leve på i maorikulturen, i forhold til madlavning, hygiejne og alle dagligdagsgerninger. Vi så to geysere der dog ikke gad at gå i udbrud mens vi var der, hvilket var lidt ærgerligt! Men vi så da boblende mudder og andet termisk aktivitet. Efter det tog vi til Rotorua Skyline hvor en gondola bragte os op på bjergsiden så vi havde et flot view ud over hele byen. Derefter gik vi i legebarns-mode. Der var de sjoveste 'køretøjer'/'kælke på hjul med håndtag så man kunne styre den og bremse den' og i en lystig fart gik det ud og ind og op og ned halvvejs ned af bjerget, mens vi kæmpede om hvem der kunne komme først i mål. Da vi kom for enden af banen var der en skilift der tog os op af bjerget igen og vi kunne så igen gøre det samme. Rigtig sjovt! Men jeg, Søs, syntes at tre gange var rigeligt, mens Chris kunne have fortsat den leg resten af eftermiddagen. :-)
Da vi var færdige der tog vi noget sund middagsmad på den lokale gyldne måge, meget delikat og mættende. Derefter kørte vi til en park fyldt med underjordisk aktivitet (endelig en oplevelse der var gratis!) dog matchede 'prisen' meget godt oplevelsen.
Da vi kom tilbage til bilen stod der en bakke fyldt med friskplukkede vindruer og en lille seddel vedlagt med teksten 'Hi. Velbekommen. Fra en NZ dansker. God bless'. Det var så sødt. Vores danske flag i bagruden skaber noget opmærksomhed må vi sige.
Med et smil på læben kørte vi mod Wellington.

Vi stoppede ca 150km før Wellington, da vi var blevet trætte af at køre. Vi holdte på en mark/parkeringsplads ved siden af en Squashklub, hvor vi hørte en mand der var igang med at gøre rent om det var okay at vi overnattede der. Han var virkelig venlig og snakkede nærmest et øre af, om hans rejser og hans børn osv, han fortalte også at de varslede dårligt vejr weekenden over, hvilket han var rigtig glad for, så hans afgrøder igen kunne få noget vand efter en lang sommer, dog var vi ikke glade for den nyhed, men vi håbede på at han havde hørt forkert. Det var en rigtig hyggelig og sjov samtale. Vi fik en god natssøvn og kørte klokken halv otte mod Wellington.

Vi kom til et motor inn lige uden for Wellington, så vi kunne tage offentlig transport ind til byen og dermed var fri for at finde en parkeringsplads + betale for det. Stedet var SÅ dyrt i forhold til standarden, så vi besluttede med det samme at det kun skulle være én overnatning det sted. Det eneste gode ved stedet var, at vi fik vasket en masse tøj og at Chris lærte at vaske tøj i hånden, jeg Søs stod stolt og fortalte hvordan han skulle gøre mens jeg stod klar med kameraet, dette syn skulle foreviges! Da vasketøjet var færdigt og det meste var tørt, tog vi ind til Wellington, og direkte på Te Papa museet. Et rigtig flot museum, men det fangede ikke rigtig nogle af os, det eneste fængende ved den tur var den 4D video, som kun tog et kvarter, desværre. Derefter så vi lidt af byens shopping muligheder og fik begge købt noget varmere tøj. Derefter spiste vi en pizza og tog derefter videre for at drikke nogle øl (det skal lige siges, at vi faktisk får rigtig meget god mad også, som vi selv laver hver dag, stort set :-)) Bylivet i Wellington var ikke særlig oprivende, men vi fik da nogle øl og fik snakket med en New Zealænder, Rory, som spurgte om vi var på bryllupsrejse, og vi måtte begge knække sammen af grin. Alle tror vi er et kæreste par, hvilket både er sjovt men også træls nogle gange. Vi tog bussen hjem til vores camper og tog morgenen efter væk fra pladsen. Vi fik handlet, da vi var begge var ved at mangle shampoo og tandpasta og derefter tog vi mod en mere central og heldigvis også meget billigere camping/parkeringsplads. Stedet var rent faktisk et motel for backpackers, hvilket var rimelig gammelt og faldefærdigt, og i den forbindelse lejede ejeren også sin parkeringsplads ud til campers som os, så vi kunne komme i bad og bruge køkkenet. Vi slappede af det meste af formiddagen med blandt andet et vellykket spil 500 og halvfærdige pandekager, og var om eftermiddagen stadset op til at skulle ud i byen. Efter at have fundet et par sko til Chris, ledte vi i virkelig, og vi mener virkelig, lang tid efter noget der bare mindede om en restaurant. I sidste ende havnede vi på en grill restaurant, hvor vi fik to store bøffer (300g) og hvad der nu ellers hører med til sådan nogle. Mums! Så følte vi os ellers klar til at skulle ud og møde en masse nye mennesker, men lidt ligesom dagen før, var bylivet virkelig dødt og på mange måder aldrende af en fredag aften at være. Derfor tog vi tidligt hjemad igen den aften. Igen fik vi masser af søvn og var friske og veludhvilet lørdag morgen. Vi pakkede bilen og gjorde klar til at køre mod færgen. Inden vi ramte færgepladsen skulle vi have noget diesel på bilen. På tankstationen snakkede vi frem og tilbage med en medarbejder og vi fortalte at vi havde syntes bylivet var kedeligt her i Wellington, og efter lidt snakken frem og tilbage fandt vi ud af at vi havde brugt vores tid i den forkerte ende af byen..... Surt!

Endelig kom vi hen til færgen, vi var så klar til at opleve sydøen, da alle vi havde snakket med mente at det helt klart var den flotteste del af New Zealand. Med en halv times forsinkelse tøffede færgen afsted mod Picton.
På færgen sad vi sammen med to svenskere, Josefine og Niels. Et super sødt kæreste par. Selvom svensk og dansk minder meget om hinanden kunne vi kun forstå hvert andet ord, og derfor valgte vi at fortsætte samtalen på engelsk. Det er en sjov følelse at vores hjerne er begyndt at tænke i engelske ord og vendinger hele tiden, og heldigvis går det ret fornuftigt!
Det var rart at vi havde det rigtig hyggeligt med de to svenskere, for under det meste af sejlturen var den styrbord motor i stykker, hvilket betød at vi sejlede virkelig langsomt. Så med tre timers forsinkelse kunne vi køre af borde fra færgen i Picton og drøne afsted mod Kaikoura i aftenmørke. Vi overnattede på en parkeringsplads i silende regn, mens vi tænkte på om det overhovedet var muligt at komme ud og se hvaler den følgende morgen, som vi så gerne ville. Vi havde bestilt en hvaltur til tidlig morgen 7:15, hvor vi næsten blev lovet at se hvaler, men vi kunne allerede fornemme hvad vejret trak hen imod. Regn, storm og kulde! En såkaldt "cyklon" ville ramme stedet om formiddagen, så alle dagens ture var aflyst... Selvom vi ikke havde forudbetalt, satte en person fra personalet, som dispensation, en dvd med hvaloptagelser fra stedet på fjernsynet. Så vi fik alligevel set hvaler i dag ;) Nu da vi allerede var oppe, aftalte vi at køre direkte mod Fox Glacier, hvilket viste sig at være en 8 timers lang køretur med pauser oveni. Lidt hårdt i sidste ende, men også en tur fyldt med adskillige wow-oplevelser med de flotteste naturområder. Vi blev nødt til at stoppe flere gange for at kunne tage nogle rigtig flotte billeder.

Lige nu holder vi på Fox Glacier Campervan Park, og har fået noget rigtig dejligt mad og er på vej i seng. I morgen byder på gletscher vandring fra morgenstunden, hvilket sikkert bliver en kæmpe oplevelse - Især hvis vejret holder med os :)

Vi savner jer derhjemme og håber i har det godt. Vi fortsætter vores tur ned ad vestkysten den næste uge.

Store kram fra Chris og Søs