Hejsa allesammen

Saa blev det tid til endnu engang at opdatere, min hukommelse er simpelthen for kort.

Som altid starter jeg hvor jeg forlod jer sidst - Nelson

Idag starter min tur ned af vestkysten, paa sydoeen. Det siges at det er den smukkeste del af New Zealand.

Turen idag gaar fra Nelson til westport. En lille by, unden alt for meget at lave. Dog havde vi nogle helt fantasktiske stop paa vejen. Min Coach Captain, som han ville kaldes hed Cam. Cam havde en eller anden underlig ide om at han skulle spille den samme sang, hver eneste morgen - Som det aller foerste, for at saette stemningen for resten af dagen. Hvad der bare ikke er gaaet op for Cam, er at ingen kan lig den sang, undtagen ham.
Vores foerste stop var Nelson Lakes National Parks. Hvilket er hjem for den nok bedst placeret soe i New Zealand - Lake Rotoiti. Den er fuldstaending om givet af bjerge. Saa i kan nok forstille jer hvor smukt det er. Det er faktisk ved denne soe, at de fleste reklame billeder for Kiwi Experience bliver taget. Hvilket ikke siger saa lidt. Vi lavede saafoelgelig de traditionelle hop fra baadbroen og ellers noed vi bare soen og bjergene.
Selve Westport er ikke vaerd at bruge meget tid at snakke om, da der rent faktisk ikke var noget som helst at lave.

Naeste dag gik til et sted, i midten af nowhere kaldet lake Mahinapua - Fra nu af Pua (Udtales Poo((Det er lort paa engelsk)), det er det hedder blandt Kiwi). Foerst lidt baggrunds viden. Pua er en pub i midten af ingen ting. Der er naesten 100km til den naermeste by. Stedet bliver koert af en 84 aar gammel mand, Les. Kiwi Experience ankommer der hver dag, med mellem 50 og 100 mennesker. Hverdag holder Kiwi Experience en tema fest, da der er en bar, maa man ikke tage sit eget alkohol med - Saa den mand er f***ing rig.
Paa vej mod Pua stoppede vi foerst ved Cape Foulwind, hviket er en saelkoloni. Vi stoppede ogsaa ved The Pancake Rooks - Som navnet maaske hentyder til, saa er de rent faktisk IKKE flade. Det ligner mere 100mio. pandekager stablet oven paa hinanden. Naeste stop paa dagsorden var Graymounth - Det var her vi skulle handle ind til vores udklaedning til Poo party. Vores Tema var Filmkaraktere. Hele ideen i udklaedningen, var at se hvem der kunne lave den bedste udklaedning, for saa lidt penge som muligt. Jeg taenke hurtigt, jeg havde en groen regnjakke, koebte nogle balloner. Pustede ballonerne op, i forskellige stoerelser og proppede dem ind under regnjakken, saa de lignede muskler og vupti saa var jeg "The Hulk". Uheldigvis sprang mange af mine balloner, saa kom til at ligne noget helt andet - Hvad ved jeg ikke, men det var ihvertfald ikke "The Hulk". Der var saafoelgelig premier til de 3 bedste. Vinderen var en pige som havde klaedt sig ud som Marilyn Monroe - Hun havde lavet hele sit kostume af hvide plastisk poser, og det var et virkelig godt job, er du saa faerdig! Hun fortjente sku den pris.

Naeste dag skulle vi til stoppet jeg havde set frem til. Franz Josef - Verden hurtigs flyttene Glacier (Op til 30cm om dagen). Men et sjovt stop foerst - The Bushman's centre. Det er et af der steder hvor de laver grin med alt - og fortaeller en hel del om hvordan daadyr farmene begyndte og jagten paa skade dyr i New Zealand (Skadedyr: Daadyr og Bjerggeder) Det var faktisk ret saa interressant. Det var dagens eneste stop, foer vi ankom til Franz Josef. Det er normalt at have 2 overnatninger i Franz Josef, da mange ville op og kravle paa glacieren - Hvilket jeg saafoelgelig ville hehe. Jeg valgte at tage en heldags vandre tur paa Glacieren. Vi var 5 grupper af 11 personer + guide. Jeg valgte ved tilfaelde at komme i den sidste gruppe, heldigvis vidste det sig at vaere et rigtig godt valg - Det var nemlig gruppen med seniorne, og den sidste gruppe - saa vi fik chance for at tage en masse fede billeder, mens vi ventede paa resten af grupperne foran os.
Selve turen paa glacieren var slet ikke som forventet. Det mest af tiden gik med at hakke trin ind i isen, saa vi kunne komme op. Vi var heldigvis blevet udstyret med pikke paa vores vandresko, saa det var ikke saa slemt.
Jeg gav min guide en masse boevl - paa den sjove maade. Han startede ud med at sige, vi skulle stille en masse spoergsmaal. Saa det gjorde jeg saafoelgelig. Om de havde relevans til Glacieren eller ej sagde han ikke noget om. Det vidste sig jeg havde lavet et saa stort indtryk paa ham, at da Bettina og Anna 3 dage efter tog den samme tur (De havde faaet Basil som guide ogsaa), kunne han huske mig, som en eller anden dansker han havde haft med et par dage foer. Det var aabenbart nok til at Bettina og Anna vidste hvem han talte om hehe.

Turen til wanaka - Igen et sted uden noget specielt. Vi stoppede dog ved Lake Matheson, eller spejlsoen som jeg kalder den (Hvor billedet er taget, dog ikke af mig). Der efter skete der faktisk ikke en floejtene fis, foer vi forlod Wanaka, mod vores endelig destination QUEENSTOWN.

Paa vej mod Queenstown, stoppede vi et sted kaldet Puzzelworld. Hvilket er et sted hvor de har specialiseret sig i illusioner og gaader. Vi brugte ca. 2 timer der og det var slet ikke nok. De havde saa mange sjove, uhyggelige og bare underlige ting at se, roere og proeve. De havde ogsaa en konkurrence, hvor man kunne vinde 100.000NZD. Konkurrencen er startet af en organision som ikke tror paa aander og alt det der overtroiske. For at vinde skulle man finde 2 stykker papir som var blevet gemt inden for 100meter af et skilt. Til ledetraade kunne man stille spoergsmaal til person som havde gemt de to stykker papir, men han maatte kun taenke svarene. Det kostede 1000NZD at deltage - Konkurrencen havde vaeret igang siden 1994 og ingen har vundet endnu.

Ankomsten til Queenstown - adrenalin junkie capital of New Zealand. Hvis de aktiviter du kan lave her, ikke for blodet til at pumpe rundt i kroppen, saa er du doed.

Jeg ankom d. 12/2 og skulle blive til d. 17. Torsdag d. 12 stod paa min foerste doeds aktivitet - Canyon Swing, 60 meter fritfald, 200meter swing, med 150 km/t. Hvad kan jeg sige - Det var genialt, en fuldstaendig ubeskrivelig oplevelse. Jeg var "hoej" paa adrenalin i naesten 12 timer efter - Jeg har saa foelgelig videoer og billeder af det, men det maa i vente med til jeg kommer hjem. Om aften tog jeg i byen, for foerste gang, det er nemlig tradition at tage i byen paa sin sidste aften i Queenstown, og saa tager resten af bussen med, for at sige farvel hehe.

Naeste dag stod saa paa den naeste doeds aktivitet - Det er vel og maerke Fredag d. 13. Nevis Bungy jump - Verdens 3. stoerste, 134 meter fritfald. "Desvaerre aflyste de mit Bungy jump pga. mekaniske problemer. Igen var der folk der skulle rejse videre naeste dag, saa i byen vi gik. Jeg laerte dog noget helt vildt utroligt, som jeg ikke troede var muligt. Man kan faktisk godt gaa i byen og have det maegtig sjovt, selv om man ikke drikker. Det er lige som om jeg har faaet en aabenbaring.

Valentins dag... Jeg havde faaet booket et nyt bungy til idag - og de aflyste det ikke. Det var igen helt ubeskriveligt, dog var det ikke saa skaemene som Canyon Swing, hvilket i nok forstaar naar i ser mine videoer. Som foer har jeg videoer og billeder af det, og lige som foer maa i vente til jeg kommer hjem. Igen stod aften paa en bytur.

Dagen efter skete der ingen ting, slappede af og saa en film - og ingen bytur hehe.

Dagen efter stoedte jeg helt tilfaeldigt ind i Bettina og Anna igen, de skulle lave det samme bungy jump som mig, dagen efter. Saa jeg bildte dem en hel masse fis ind hehe. Vi tog i byen, da det nu var min tur til at forlade Queenstown dagen efter.

Nu gik turen til Dunedin, med Bottom bus. Der skete ikke noget interresant den dag. Udover vi saa verdens stjelste vej, og dem af os der havde mod paa det gik op af den.

Dagen efter gik turen saa mod Invervargill. En 12 timers dag, som inkluderede soeloever "upclose and personal", en forsiletskov, yellowband pengviner og en masse vandfald. Jeg kan 100% aerligt sige at den dag, var den foerste dag siden jeg forlod Danmark at jeg havde fornaemelsen af "Same s***, different day". Derfor jeg ikke har ret meget at skrive om den dag.

Det var alt for nu

Christoffer