Fraser Island

30.01.10: Fraser Island er verdens stoerste sandoe, med tropisk regnskov. Vi skal koere med en truck (lige som den i Afrika), for at kunne komme rund paa oen. Vejene er meget daarlige, ja det er faktisk rent sand, saa der skal nogle ordentlige traktordaek til. Vores guide er lidt af en original. Han tror selv han er Indianer Jones, og koere som en sidsyg. Nogle gange maa man lige lukke oejnene, for det bliver lidt uhyggeligt naar kan kigger om paa os mens kan koere lanstbilen i fuld fart.

Foerste stop var Basin Lake, en faerskvandssoe. Den var meget smuk, og der tg vi os en dukkert. Solen bagte og sandet var hvidt som sne. Vandet var helt klart, og vores Indianer Jones fortalte at man kunne rejle ud paa soen om natten og lyse ned i den med en lommelygte. Saa kunne man lige saa tydligt se skildpadderne svoemme rundt. Det gad jeg godt.

Saa gik turen gennem regnskoven. Puh, det var varmt og et vaerre mas, men det hele vaerd, for det var virkelig smukt. Vi gik langs en baek, hvor vandet var saa klart at man naesten ikke kunne se at der var vand i.Dagens hoejdepnukt var dog Lake MaKenzie. En ferskvandssoe ligesom Basin Lake, bare stoerre og smukkere og med helt tyrkis vand. Ja det var naesten helt uvirkeligt at se. Vi var glade for at have vores undervandskamera med os, og fik taget en masse billeder. Vandet var saa varmt og skoent. Der skulle i tage hen, det er paradis.

Vores aften gik med et slag pool. Vi har en mision. Vi skal slaa hele verden i Pool. Har til aften var det Danmark mod Holland og selvfoelgelig vandt vi. Vi har allerede slaaet Tyskland, Australien og England.

31.01.10: Vi havde kun lige sat os ind i bussen, da himlen aabnede sig og det begyndte at styrte ned. Vores guide, Indianer Jones, jublede. Vejene blev aabenbart noget bedre at koere paa naar det havde regnet. Men det var nu ikke lige hvad vi havde haabet paa. Vi koerte paa stranden og det var en fed oplevelse. Bare koere derudaf, og kunne se strand saa landt oejet raekker, men to daek i vandkanten og boelgerne slaar mod trucken. Det var ret fedt. Men daa vi naaede til en kilede der udmundede i havdet blev vi noedt til at stoppe op. Der var for meget vand til at vi kunne koere over kilden saa vi maaten vente en time, til der var mindre. I ventetiden blev der fodret fisk med kaempefluer. Paa Fraser Island er der nemlig saadan nogle forstoerrede fluer, de saetter sig paa en og saa bider de til, saa det bloeder. Der er virkelig mange af dem, og det er ret irriterende. Men Indianer Jones viste os at vi kunne fange fluerne, rive en vinge af dem, og fodre fiskene i kilden med dem. Det var der mange der styntes var sjovt. Det var ogsaa sjovt at se paa, for vandet var saa klart at man lige saa tydeligt kunne se fiskene svoemme rundt i kilden. Desvaerre stoppede det ikke med at regne.

Vi besoegte en vandreklit, lige som den vi havde set i Port Stephens. Det var dog en noget anden oplevelse denne gang. Paa grund af regnen kunne vi rent faktisk holde ud at hoppe rundt i sandet. Det var sjovt, og man foelte lidt at man var i mini-sahara. Derefter gik turen til Champangespa, som var en naturlig spa der var formet i klipperne. Naar vandet saa skyllede ind over klipperne og ind i spa'en gav det en boblende effekt, lige som i et spabad. Der var virkelig smukt, desvaerre kunne vi ikke holde ud at vaere i vandet saa laenge, det var lidt kold.

Efter frokost gik vi til toppen af en klippe. Her havde vi god udsigt over havet hvor vi kunne se de store rokker svoemme rundt under os. Det var fantastisk at se, isaer naar deres vinger en gang imellem kom op over vandoverfladen. Vi kunne ogsaa se kaempe fisk (jeg er ikke saa god til fisk, saa kan ikke fortaelle jer hvilken slags det var), men desvaerre var der ingen hajer, selvom vi havde haabet paa det. En gang imellem skulle det vaere muligt at se en haj. Jeg vil virkelig gerne se en vild haj, haaber jeg faar chancen for det senere.

Paa vej tilbage til vores hostel var vi saa heldige at se en dingo. De vilde hunde, som der er mange af paa Fraser Island. Man skal vaere lidt forsigtige med dem, for de kan godt finde paa at angribe mennesker. Desvaerre var kameraet loebet toer for stroem, saa vi maa gemme billedet af dingoen i vores minder. Laengere nede af stranden laa der et skibsvrag. Det var sunket i 1935 og nu skyllet op paa stranden. Vraget var helt roedt af rust, og vores guide noed at fortaelle roeverhistorier om det. Han i det hele taget godt lide at hoere sig selv snakke, og syntes salv at han var ret sjov. Han grinede i hvert fald ofte hoejt og larmende af sine jokes. Ha.

01.02.10: Naar vi saa havde haft regnvejr hele dagen i gaar, havde vi nok en lille forestilling om at vejret ville klare op i dag. Men nej, der blev vi skuffede. Vejret blev bare endnu vaerre og rigtig slemt. Vi koerte op til det nordligste pnukt paa Fraser Island hvor vi gik til et udkigspunkt. Det var det eneste sted i verden, hvor man fra samme punkt kunne se skov, soe, hav og en vandreklit. Det var lidt sjovt. Derfra skulle vi gaa den langetur ned gennemregnskoven, forbi soen, over klitten, gennem skov og ende paa stranden. Men da vi var naaet halvvejs blev vejret ondskabsfulgt. Det regnede saa voldsomt at det gjorde ondt og det blaeste saa meget at sandet fra klitten floej omkring os, selvom det var vaadt. Men der var ikke andet at goere end at fortsaette, for vores guide ville samle os op paa stranden. Turen havde garangteret vaeret smukt, hvis man havde kunne nyde den. Men vi havde mere travlt med at koncentrerer os om ikke at drukne, naar det store regndraaber ramte os. Da vi endelig naaede stranden var vi totalt og aldeles gennembloedte, ogsaa selvom vi havde regntoej paa. Og til vores overraskelse ventede vores guide ikke paa stranden med bussen som aftalt. Nogle af de andre ringede til ham og fandt ud af det ikke var sikkert at han kunne koere ned paa stranden fordi vejret var saa voldsomt og vandet stod saa hoejt. Det var jo lige hvad der manglede. Skulle vi nu til at gaa hele vejen tilbage igen? Heldigvis naaede han frem efter en time, men jeg har aldrig foer vaeret saa gennembloedt.

Indianer Jones valgte at aflyse resten af dagen paa grund af det daarlige vejr, saa vi endte med at sidde halvnoegne og vente paa faergen mens vores toej blev toerret. Vores Fraser-eventyr havde afgjort ikke vaeret som vi havde droemt om, men det havde vaeret en oplevelse.