Onsdag morgen var det tidligt op, og med bussen væk fra skønne Queenstown, som vi virkelig havde nydt! Vi kom med en god bus, hvor størstedelen var danskere, og sammen med nogle, som vi havde fulgtes med tidligere, så det var kun godt. Vi skulle mod et hyggeligt sted, som hedder Lake Tekapo, hvor vi havde valgt at blive i to nætter. På vejen stoppede ved den flotteste udsigt til det mest tyrkisblå vand og Mount Cook, som er New Zealands højeste bjerg! Det var virkelig, virkelig flot. Vi ankom til Lake Tekapo først på eftermiddagen, skyndte os at hoppe i bikinierne og fik lagt os ved søen med de andre, hvor vi bare nød solen fra en skyfrihimmel og slappede af. Den efterfølgende dag var vi dog knapt så heldige med vejret, og så var Lake Tekapo pludseligt et lidt kedeligt sted… Vi fik slået tiden ihjel med en lille gåtur og et laaaangt cafebesøg, hvor vi fik smagt bananbrød, som er noget de bare har OVERALT hernede, og i virkeligheden smager det bare som banankage. Men hyggeligt det var det ;)
Fredag morgen skulle vi videre mod byen Christchurch, som vi KUN havde hørt dårligt om… Byen blev ramt af jordskælv i både 2010 og 2011, og alle de har været der, havde fortalt os om, hvordan byen bare stadig lå i ruiner og kaldte den for spøgelsesbyen. Derfor glædede vi os ikke rigtigt til at skulle hertil, men det var lidt et tvunget stop på vejen. Christina var selvfølgelig sikker på at hun skulle omkomme i et nyt jordskælv, og havde mareridt om byen om natten. Haha, dramaqueen! Men til Christchurch, det kom vi…. Og sørme om ikke byen havde både veje, huse og endda træer! Vi havde virkelig haft så lave forventninger, at vi var positivt overraskede, så helt skidt var det jo ikke. Solen skinnede endnu engang, så vi gik en hyggelig tur i byens botaniske have - sådan en havde de endda også ;) Selvfølgelig så vi en del ødelagte huse, og en masse veje var lukkede, men Christchurch er vist bare, hvad man gør det til!
Efter en nat i spøgelsesbyen skulle vi videre mod byen Kaikoura, og havde sådan en morgen hvor tingene bare ikke spillede, og bussen var en halv time forsinket. Christina blev ved med at tro, at det var mandag morgen, sådan føltes det hvert fald, selvom det var lørdag. Men af sted til Kaikoura kom vi, og vi fik hurtigt tjekket ind på vores hostel, til en MEGA dårlig nyhed.. Der var cyklon nordpå, og den ville formodentligt ramme Kaikoura om søndagen… her kan vi nok ikke beskrive, hvor skuffede vi blev. Egentligt var Kaikoura slet ikke med i vores rundrejse her på New Zealand, men allerede første dag vi var her, fik vi booket en tur her i byen, hvor vi kunne få lov at svømme med delfiner på åbent hav. Så det var egentligt den eneste grund til, vi var taget derop. Vi stod selvfølgelig op søndag morgen og håbede på, at turen ikke ville blive aflyst, selvom vi godt vidste at sandsynligheden var utænkelig lille… og turen blev aflyst.. Så søndag var vi et par skuffede piger, som absolut ikke lavede dagens gode gerning, da vejret var så gråt og kedeligt. Vi endte med at stå op klokken 13 den dag, og gik cirka i seng igen klokken 15! Det skulle så senere vise sig, at være en god ide, at vi havde fået sovet godt ud, for det var bestemt ikke meget nattesøvn vi fik den nat. Cirka klokken 01 blev alle vækket af en høj lyd, som ingen helt forstod hvad var, indtil en mand kom ind og sagde, at vi skulle skynde os ned på gaden, fordi det var brandalarmen, der larmede. Så af sted med os det gik i vores nattøj, men heldigvis var det bare falsk alarm. Vi gik pænt tilbage i seng, men kunne selvfølgelig ikke sove efter chokket. Et par timer senere startede brandalarmen IGEN, så det blev altså ikke til meget søvn den nat..
Mandag morgen ringede vækkeuret alt for tidligt, og vi var mega trætte efter vores knapt så gode nattesøvn. Men det ændrede sig hurtigt, da vi fik at vide, at vi kunne få lov at komme af sted på gårsdagens aflyste tur. Her fik vi nok sat rekord i at få gjort os færdige og pakket vores tasker, så vi kunne komme ud og svømme med de delfiner! Afsted det kom vi, og selvom vandet var isende koldt, så var det en SINDSSYGT god oplevelse. Vi svømmede med en folk på 100-200 vilde delfiner på åbent hav, og det i sig selv var nærmest helt surrealistisk. For at fange delfinernes opmærksomhed, skulle vi sige mærkelige lyde gennem snorklen, så vi følte os vildt dumme, lige indtil delfinerne dykkede under os eller hoppede lige ved siden af. Efter turen var gårsdagens triste humør fuldstændig glemt, og erstattet med jubel! En ting at bemærke her er, hvor hurtigt vejret skifter. Søndag var der cyklon, og mandag skinnede solen fra en skyfri himmel, så vi fik nydt eftermiddagen i Kaikoura til fulde, inden kursen blev sat mod spøgelsesbyen Christchurch, hvor vores sidste nat på New Zealand blev tilbragt.