Den 19. december om morgenen ankom vi til Hoi An. Byen er et gammelt handelscentrum for mange europaeiske og asiatiske lande, men i dag har den kun ca 75000 indbyggere. Vi var godt traette efter natbussen, saa da vi havde fundet et hotel taet paa vores intrepidgruppe, gik vi op og sov. Dagen skulle dedikeres til skraeddersyede jakkesaet og skjorter mm. Byen er nok den bedste og billigste by at faa lavet dette i, da byen huser mere end 200 skraeddere, saa konkurrencen er stor. Vi havde ikke gaaet mange skridt, foer en flink ung mand roerende talte om hans mors forretning, som var meget berome og god, og som han fik os til at folege med hen til. De gav tilmed morgenmad foer vi vidste af det, bare fordi vi havde snakket om at vi snart ville skaffe os noget. Vi fik at vide paa hotellet, at man skulle passe paa saadanne fuskere, men manden havde sagt til os, at hotellet fik en del af pengene for den skraedder som de anbefalede. vi proevede flere forskellgie skraeddere, men fandt til sidst en ret god en, syntes vi. Jeg fik lavet 2 jakkesaet, 7 skjorter, 4 af dem silkeskjorter, en silkekimono, en jakke og tre par sko. Skoene fik jeg lavet hos skraedderens soester, som gav rabat. Jeg betalte omkring 400 dollars for alt dette. Vi lavede ikke saa meget andet den dag, om aftenen spiste vi paa en naerliggende restaurant. Paw gik i seng, jeg tog i byen med nogle af de andre fra intrepidgruppen. At sige at vi gik i byen ville nok give lidt for meget kredit til Hoi An. Byen er virkelig charmerende om dagen, hvilket jeg kommer ind paa senere, men om natten er det en spoegelsesby, naermest i bogstaveligste forstand. Det lykkedes dog at finde en bar, hvor det saa ud til at alle os hvide mennesker var samlet, saa det var hyggeligt nok.

Naeste dag sov vi laenge. Paw var ikke saa frisk den dag, (lidt toemmermaend), saa jeg lejede en cykel og tog paa tur i den gamle by, som ligger ca et kvarters gang fra vores hotel. Jeg koebte en billet saa jeg kunne se 5 steder. Jeg var i et par templer, som lignede kinesisk stil (jeg ved ikke hvad forskellen paa vietnamesisk og kinesisk stil er). De var flotte og anderledes end hvad jeg tidligere var stoedt paa. Dragen bruges meget her i Vietnam, den er et symbol paa visdom og mod bl.a. Jeg var ogsaa inde i en stormands hus. Der var en statue af ham (tror jeg), og der var flot dekoreret. Saa ogsaa et museum om Hoi Ans historie. Byen har vaeret knudepunkt siden laenge foer kristi foedsel, og blomstrede op efter 1500 tallet. Min sidste billet gik til et vietnamesisk kulturelt show, hvor der blev danset sjove, traditionelle danse med dertilhoerende musik. Jeg forstod ikke hvad de gik ud paa, men de fortalte vist en historie. Hoi Ans gamle by er paa Usescos liste over verdens arv, dvs. steder der er saerlig vaerd at bevare. Jeg blev vild med byen fra foerste gang jeg traadte ind i den. Selvom der kommer en del turister, gaar det ikke ud over dagligdagen for vietnameserne, og de bevarer fuldt ud deres kultur. Byens huse er gamle og flotte, det myldrer med de karakteristiske trekantede hatte baaret af damer, som baerer paa tunge kurve over en stang. Central market er klaustrofobisk og vrimler med toej, frugt, hjemmelavede specialiteter og ikke mindst mennesker. Hoi An er godt placeret ved en hyggelig flod, og man kan for faa penge sejle ned ad den, eller nyde en stor oel ved en af restauranterne for soelle 2 kr.

Kl. 4 moedtes Paw og jeg hos skraedderen til "fitting", dvs. vores skraeddersyede ting var lavet, men de skulle lige proeves til. Jakkesaettene og skjorterne var virkelig flotte. De er 100 % cashmir, og paa indersiden fik vi lavet smaa vietnamesiske moenstre i silke. Jeg oenskede mere bevaegelse i benene, Paw skulle ogsaa have lavet noget. Mine sko, derimod passede perfekt. Vi fik en ny tid til 2 timer efter. I mellemtiden fik vi maalt krop til en vinterjakke, vi skal bruge den i Sapa og Kinas bjerge, som kan naa frysepunktet i denne tid. Tilbage hos vores oprindelige skraedder igen, her passede alt som det skulle, og vi var virkelig tilfredse med resultatet. Ved halv 8 tiden fulgte vi med intrepidgruppen ned til en hyggelig restaurant ved floden. Jeg fik en 4 retters menu til ca 20 kr. I menuen var bl.a. 2 af Hoi Ans specialiteter: White rose, som er en dej, der er formet som roser, og med koed i midten, samt Wontons, som er laekre tynde broed, stegt i friture, og med groentsager paa toppen. jeg fik med rejer. De andre retter var foraarsruller og en fisk, ala dem vi fangede i Cambodja, rullet i bananblad. Risen kom frisk naar vi havde toemt ristallerkenen. til sidst var der en lille gratis creme dessert og frugt. Vi blev siddende en times tid efter og benyttede os af de billige oel. Derefter gik nogle hjem, Paw var en af dem. De fleste af os gik videre til den bar vi havde vaeret paa dagen forinden og sad der nogle timer, hvorefter vi gik over en af broerne til en ny bar. Her moedte vi en gruppe andre mennesker,de fleste fra Australien. Vi spillede pool og bordfodbold, samt et par sjove lege. Jeg var hjemme ved kvart over 4 tiden, og her var hanerne begyndt at gale. Jeg faldt dog hurtigt i soevn.

Naeste dag stod den paa ruin tur, vi skulle til My Son Ruins, et andet sted paa Unescos liste. Da vaekkeuret ringede kl. 6.45 var det virkelig svaert at sige "Good Morning Vietnam", og jeg ville hellere se paa droemme end paa gamle ruiner. Jeg fik dog taget mig sammen og gik ned ad gaden og koebte noget morgenmad til os. Vi tog bussen kl 7.45 foran hotellet. Jeg kunne ikke sove i bussen, men vejen til ruinerne var ogsaa vaerd at se paa. Der var klipper og en kaempe flod, og boenderne gik med deres trekantede hatte og plantede ris i de oversvoemmede marker. De fleste af dem, som ploejede havde en primitv traktor, men nogle ploejede med vandboefler. Vietnam er ikke fattigt paa samme maade som Cambodja, hvor det var virkelig slemt.

Da Paw og jeg kom ud til stedet var jeg glad for, at jeg ikke havde lagt mig til at sove igen. Ruinerne er bygget af mursten og uden moertel, i 700 tallet. De var templer, men i dag er der ikke meget tilbage. Stedet ligger i utrolig smukke omgivelser. Til alle sider er der bjerge, og stedet ligger i en jungle. Ruinerne er blevet yderligere medtaget af amerikanske bombninger under Vietnamkrigen, der gemte sig nemlig norvietnamesere her. Dog er det, der er tilbage virkelig flot, med statuer indhugget i stenene, og nogle steder kan man gaa ind i bygningerne. Ruinerne er overgroet af groen ukrudt, dette goer det endnu mere flot. Rundt omkring de forkellige steder, som ruinerne ligger paa, bugter en aa sig. Vi fik frit spil til at gaa rundt, men da vi var med en tour bus, skulle vi vaere tilbage til bussen kvart i 11. efter ruinerne spiste Paw og jeg frokost ved den restaurant vi var paa den foregaaende dag, og fik en god karryret. Derefter koebte vi diverse souviniers og silkeslips, hvorefter vi skulle fittes med vores vinterjakker og Paw skulle have de sko han havde bestilt. Vores jakker var flotte og saa varme ud, men de var ikke til at bevaege sig i, saa vi fik dem til at lave dem om. I mellemtiden lejde Paw og jeg cykler for ca 3 kr hver og cyklede ned til floden. Her blev vi sejlet ned af floden i mere end en time af en 75 aar gammel mand med kun et ben. Benet havde han mistet under amerikanske bombninger i 1972. Hans arme var dog seje, og jeg hjalp med den anden aare. Det var hyggeligt, og inde paa oerne paa floden dyrkede boenderne ris. Senere var Paw og jeg til fitting igen, og 3. gang var vi nogenlunde tilfredse med vores jakker. Vi fik ogsaa sendt pakke hjem med mange overfloedige ting, og vores syede toej. Dog er det lykekdes mig at proppe begge jakkesaet og 7 skjorter i min backpack. Dermed undgaar jeg told, idet der gaelder andrer regler naar tingene medbringes i ens bagage. Om aftenen spsite vi paa en naerliggende restaurent. Her spillede de julemusik hele tiden, go der var flot julepyntet. Over alt bliver man mindet om julen, men det er svaert at leve sig ind i, naar der er saa forholdsvist varmt. Jeg tror ikke Vietnameserne holder jul, jeg er ikke en gang sikker paa de ved helt hvad det er hvis man spoerger dem. I morgen skal vi mod Hue. Hoi An har vaeret fantastisk.