Vi skulle op ved halv 6 tiden, saa de fleste var ret traette efter for lidt soevn oven paa byturen. I dag skulle vi til Phnom Penh, Cambodias hovedstad. Som saedvanligt var det umuligt at sove i bussen, da buschauffoeren dytter konstant. Vi var fremme ved 12 tiden og gik ud og spiste frokost ved halv 2 tiden. Paw var nogenlunde frisk igen, men traet, saa han spiste med os og gik saa op og sov igen. De fleste af os gik derefter hen til Royal Palace, som ligner meget Grand palace i Thailand paa dens stil med guldskinnende bygninger og sagnfigurer. Jeg tror, at thaierne har kopieret Khmerernes bygninger. Bl.a. var der The Silver Pagoda, hvis gulv er belagt med 5000 soelvfliser. Inden i er der en Emerald Buddha, som sidder paa en trone meget lig den vi saa i Wat Phra Keow i Bangkok. Der var ogsaa et saakaldt elefant sted, med en masse elefantfigurer, en af dem i normal stoerrelse. Efter Royal Palace, gik jeg direkte i seng og sov 2 timer, indtil jeg blev vaekket af guiden i telefonen. Jeg havde sovet over mig, da min telefon-alarm aabenbart ikke virker mere. Det var kun et kvarter for sent jeg kom ned, men det er alligevel den tid de langsomste af pigerne normalt kommer. Efter maden gik jeg i seng igen.

Naeste dag, den 11. december, var Paw frisk igen, saa han tog med de fleste af os ind til Khmer Rouge faengslet S-21, som Khmer Rouge i sin tid havde brugt til at indespaerre, torturere og senere draebe 17000 mennesker. Faengslet havde foer vaeret en skole, men var blevet besat af Khmer Rouge og brugt som faengsel og til afhoering af folk, som ansaas for en trussel mod Angkar (systemet). En saakaldt trussel mod systemet kunne vaere en mand, der talte engelsk, havde vaeret laege, laerer o. lign., havde forkert hudfarve, eller bar briller. Den mindste fornaemelse eller ulydighed mod Angkar var ogsaa lid med doeden. Khmer Rouge ansaa kun boender for at vaere rene mennesker, idet man straebte efter et totalt bondesamfund, hvor alle var lige, og ingen kunne mere eller tjente mere end andre (undtagen lederen, Pol Pot og hans undersaatter selvfoelgelig). Alle i Phnom Penh ansaas for saadanne trusler, og hele byen blev roemmet, for at byboerne kunne arbejde paa landet. Man tog ogsaa fanger, for at afhoere dem, som f.eks. i S-21. Af de 17000, der blev indsat i faengslet, overlevede kun 7. Grunden til dette var, at alle, da de blev udsat for grov tortur, blev noedt til at tilstaa, at de havde vaeret ansat af staten, og ogsaa angive andre, der havde vaeret det. Disse folk blev saa sendt til genopdragelse, hvilket vil sige sendt til det naerliggende "killing fields", hvor de blev banket ihjel med bambusroer og jernstaenger, da kugler jo var dyrebare. De, der ikke doede af taeskene blev begravet levende i massegravene. Khmer Rogue var hele tiden noedt til at skaffe vaaben og soldater for at opretholde deres styre. Dette gjorde de effektivt ved hjaelp af to ting: soldater skaffedes ved hjernevaskning af de som regel 12-18 aarige drenge. Disse blev lovet bedre vilkaar osv., og sult, frygt og desperation fik dem til sidst til at melde sig. Mange boernesoldater skoed saagar deres egen familie paa opfordring. Vaabnene skaffedes ved at bytte for ris mod kinesernes vaaben. Risen skaffedes ved at alle i landet skulle arbejde 12-14 timer hver dag i markerne. Risen fik boenderne de ikke selv gavn af, den blev byttet for vaaben. Saaledes fik arbejderne kun nogle faa skefulde ris til hvert maaltid. Hvis man var for svag til at arbejde, betoed det doeden. Under Khmer Rouge doede saaledes samlet set 3 mio mennesker, de fleste af underernaering. Boernsesoldaterne, der var blevet rekrutteret, blev fornyet hvert aar. Dvs. de nye boernesoldater fik besked paa at draebe de gamle boernesoldater, idet de fik at vide, at de var en trussel mod Angkar (det var fordi de vidste for meget om systemet). De nye boernesodater skaenkede det aldrig en tanke, at det samme ville overgaa dem selv naeste aar.

I faengslet saa vi ogsaa fangernes celler. De var paa ca. 2 kvm, og her skulle fangerne sove, gaa paa toilettet (de havde ingen potte, men gjorde det paa gulvet) og spise. De maatte ikke snakke med hinanden, og de skulle spoerge om lov til alt, om de maatte sove, om de maatte tisse, om de maate vende sig osv. Kvinderne maatte foerst tage et bad, efter de var blevet voldtaget, maendene fik bare kastet lidt vand ind paa vaeggen som de kunne gnide sig op af. Der blev sat pigtraad for vinduerne, da for mange valgte selvmord som loesning. Mange steder var der billeder afde torturerede lig. Det var et meget gribende og forfaerdeligt museum, og ingen sagde ret meget.

Efter dette skulle vi afsted til killing fields, likvideringsstedet. Paa stedet er der 129 massegrave, og her er fundet over 8000 lig. Der er mange flere grave, men de lokale vil hellere lade de resterende lig hvile i fred. Vi tog rundt til de forskellige grave, som nu var tomme. Paa stien var der menneskeknogler og taender mm, som var synlige i gruset, afsloeret pga. regnen. En af gravene var begravet flere hundreder kroppe, alle uden hovede. Dette var sandsynligvis gjort, idet buddhisterne tror, at disse lig aldrig faar fred, hvis deres hoveder er et andet sted end deres kroppes grav. Et af traerne var blevet brugt til at slaa smaaboern ihjel paa, derefter var de blevet smidt i den naermeste grav. Et andt brugte man til at haenge folk, saa deres skrig kunne overdoeve sukkene fra de folk, der blev draebt med jern- eller bambusroer. Aaen ved siden af var blevet brugt til at bagbinde og drukne munkene i. Selv ikke disse var hellige for Khmer Rouge, tvaertimod ansaas de for dovne, og var derfor overfloedige. De over 8000 opgravne skeletter var lagt i mange etager, i midten var deres kranier, oeverst oppe var deres oevrige skelet, nedenunder deres toej.

Vietnam befriede Cambodia fra Khmer Rouge i 1979, efter en aggression fra Cambodias side. Pol Pot flygtede til den thailandske graense og fortsatte med at foere guerilla krig. Han doede af naturlige aarsager i 1998. Selvom USA ikke greb ind mod Khmer Rogue, og bombede cambodianske maal for at faa ram paa nordvietnamesere, er Cambodia og USA i dag gode venner. Pol Pot kaempede mod vietnameserne og deres form for kommunisme, som cambodianerne afskyr. Vietnameserne stjal nemlig 70 % af landet skatte, igennem de mange aar, som de besatte landet. Desuden var det lederen af Cambodia i sin tid, prins Sihanouk, der afskar det gode forhold med USA, holdt sig gode venner med vietnameserne, og tillod dem at komme ind i landet.

Den aften spiste vi paa en saakaldt non profit restaurent, dvs. overskuddet gaar til bl.a. hjemloese boern. Vi fik tapas, som er smaa retter. Vi kunne dele dem lidt rundt og smage hinandens, og det var virkelig godt. Christine, en fra gruppen, havde foedselsdag, saa vi fik en lagkage til dessert. Derpaa gik vi til den mest festlige bar i Phnom Penh, Heart of Darkness. Jeg var i seng ved halv 2 tiden, og naeste dag skulle vi op kl 5...