Ming guh la ba.. :)

Da vi ankom til Kalaw, stod der et par indere, som gerne ville vise os deres Guesthouse. Heldigvis var de fra det samme sted, som vi havde læst om i vores guidebog, så det passede perfekt. Vi fik set værelset og sagde ja tak til en overnatning. Da vi havde checket ind blev vi tilbudt the og et tilbud fra receptionisten, om vi ville se hendes "p**** ! :o What?! - Hendes kat havde født tre killinger, så selvfølgelig var det det hun mente, men der blev godt nok grint efterfølgende. Haha :)
Vi fik fortalt om trekkingturen vi ville på og vi var 8 nyankomne der skulle gå sammen med guiden dagen efter.

Dagen efter mødtes vi kl. 9 efter morgenmaden og begav os ud på de ca. 60 km. vi skulle gå de næste tre dage.
De første 10 km. var stejlt op ad bjerget, så det var virkelig hårdt. Vi klarede det frem til frokosten, som blev indtaget i et kloster siddende på gulvet, med munkene omkring os.
Da vi gik videre var det heldigvis gennem landsbyer og marker, så det var ikke så hårdt igen. Men hold fast en udsigt man havde i 1500 meters højde. Det var ikke hver dag man havde sådan en udsigt.
Da vi kom frem til vores overnatningsted, skulle vi bo hos en lokal famile i deres bambushus. Så vi blev indlogeret på 8 madrasser i et rum, hvor der også lå et bjerg af hvidløg - heldigvis snakkede vi godt sammen allesammen, så det gjorde ikke spor.
Vi kunne vaske os i en tønde og gå i skuret og lave hvad vi skulle i et hul, virkelig primitivt og ret så uhygiejnisk. Det var lige som om lorten nikkede nej tak og lagde sig tilbage! Bare lugten var uudholdelig og der var nok ikke gjort rent de sidste par uger.

Aftensmaden blev indtaget i et andet lille bambushus, hvor vi sad på førstesalen med åben ild, mens guiderne stod for maden. Der boede 6 buffaloer nedenunder os, så deres ringen med klokken om halsen, gjorde det bare endnu hyggeligere.
Der kom en guitar ind, så det var den rene lejrbålstemning :)

Næste dag sagde vi farvel til vores logerende og begav os ud på en god gåtur gennem bananplantager, majs-, kartoffel-, ris-, og chilimarker. Det rene Morten Korch, med de lokale arbejdende under en stråhat.
Der var stop ved floden så man kunne bade og der blev krydset mange intermistiske broer, lavet af bambus. Det var ikke så rart at skulle over dem, men det gik :)
Vi gik igennem junglen og besteg et mindre "bjerg", hvor vi nær var nået døden, inden vi kom op. Udsigten var det hele værd udover kløften og vandet der flød i mellem.
Vi kom frem til vores nye homestay efter 21 km. og kunne endelig få lov at slappe af.
Aftenen stod på hygge sammen med de andre på turen. Der blev indtaget en del lokal rum den aften, så der var en del der havde ondt i hovedet dagen efter! :)

Sidste dag på trekkingturen var meget lig de foregående, dog gik det meget ned af bakke, da vi skulle gå fra 1500 til 900 meters højde. Det klarede vi, det var dog hårdt, for de foregående dage, havde vi fået frokostpause omkring de 9 km. Nu skulle vi gå 16, før der var pause.
Vi kom frem til en lille landsby, hvor vi alle fik frokost - godt trætte i benene. Vi skulle videre med en lille båd i halvanden time, inden vi kom frem til Inle Lake, som jo var slutdestinationen.
Bådruten var hyggelig og afslappende - dog havde Mark svært ved turen, da han følte båden hele tiden tippede. Han slappede mere af til sidst og kunne nyde den resterende tur.

Da vi kom frem til Inle Lake, fandt vi os et lille Guesthouse og slog os ned. Nu kaldte badet, da vi ikke havde set skyggen af det i tre dage. Vi var sorte af snavs, så det blev til et meget langt bad. Chris havde fået sig 6 vabler, hvor to af dem havde skraldet alt huden af tæerne. Det havde også gjort ondt på turen, men ikke troet det var så slemt. Så det var dejligt at få skoene af for nu og tilbage til klipklapperne. Fjolset kan jo også bare lade være med at tage sko med, der er to numre for små! ;)

De næste dage stod på hygge i byen sammen med en fransk pige og en hollandsk fyr, som vi havde trekket med. Det var rigtig hyggeligt! :) Vi lejede bl.a. cykler og tog ud til en vingård, 5 km. uden for byen. Der fik vi fire forskellige vine til 2 dollar. Man har jo næsten ikke råd til at lade være :)
Vi fik bestilt en natbus videre til Yangon, som ville tage 12 timer at køre. Heldigvis var det en VIP bus, med kæmpe flydesæder og vi fik sågar mad og drikke ombord. Det var næsten helt royalt! :) det blev jo kun mere royalt, at vi delte bus med en TV-reporter og hans hold. Dog kunne vi ikke helt overskue den myanmarske udgave af hangover, som brægede ud i bussen til kl. 22. Nøøj den var dårlig! :)

Vi har det fantastisk og håber I også har det.
Vi blogges snart ved igen.

Knus fra de solbeskinnede drenge :)