okay, dagen efter sidste blog indlaeg maatte ann og jeg bryde vores romantiske lufthavnshistorie sammen, da jeg rejste til Gili oeerne sammen med to Amerikanske piger og en Britisk fyr. Vi overnattede paa gili i 4 naetter, paa et hotel med havudsigt og swimmingpool. Det var alt for laekkert og billigt! Jeg lavede en del dyk der, og for foerste gang fik jeg dykket med hajer :b det var for vildt. Et af dykkene loeb jeg toer for luft, eller, jeg havde 50bart tilbage, hvilket er der man begynder at gaa op, men min divingmaster (som var mega soed, hehe) gav mig hans octupus (man har to iltdimser, saa man altid kan give sin partne ilt hvis han/hun loeber toer, og den er kaldt octupus) saa vi delte luft! Det var mega sjovt, vi var noedt til at svoemme arm i arm, saa jeg ikke kom til at flyde vaek fra ham, og saa svoemmede vi bare rundt der.. Det var cool, og vi dykkede ogsaa ned i et skibsvrag

Hver aften kom der saadan et aftensmadmarked op, med maaske 15 smaa boder med alt muligt forskelligt, lokalt, laekkert og billigt mad. Der spiste vi hver aften, paa naer den sidste, hvor vi tog paa en af de dyre restaurenter i anledningen.

Da vi forlod Gili tog pigerne, Kristi og Kirstin (og Christina haha) videre til Ubud, en af de mere saadan, traditionelle byer. Det var her, jeg blev kraenket og bestjaalet af aben!! Der er en abeskov, som vi besoegte... jeg havde min vand i haanden, da denne her abe loeber hen til mig, kravler op af mig, saetter sig halvt paa min skulder og halvt paa mit hovede, og begynder at hive i min vandflaske.. Men jeg gider ikke give slip, jeg har lige koebt den og trods alt givet 3kr for den! Men den bliver sgu ved, og begynder at hvaese (det eneste jeg kan taenke paa er, at jeg haaber den ikke skider eller pisser paa mig, det ville virkelig sutte), Kristi gaar helt i panik og begynder at raabe at jeg skal give den vandet, men jeg proever i stedet af faa den af mine skuldre og ryste den af flasken, det kunne jeg saa ikke. saa jeg gav op. Tror i saa ikke den saetter sig lige foran mig, skruer laaget af, og begynder at drikke det
Dagen efter rejser jeg videre, op til en by der hedder Lovina, hvor jeg kunne se delfiner og dykke langs en 1km lang og 50m dyb koralrevsvaeg. Og det gjorde jeg, det var syyygt flot, men min dykkermaster var et fjols, en lokal, der overhovedet ikke holdt oeje med mig .. Paa et tidspunkt kunne jeg ikke finde ham, og det var saa fordi han var 5 meter over mig, og jeg var 25 meter nede (jeg maa kun gaa 18 meter ned) klovn. Slutningen af andet dyk begyndte mit udstyr at laekke luft, skide smart. Godt jeg havde meget tilbage da... Jeg overnattede i Lovina to dage, og der var bare ingen hvide mennesker der... udover 3 maend, jeg moedte den foerste aften og endte med at spille billiard med,, Den ene var 33 og bare paa ferie, mens de to andre (52 og 44) i mine oejne var nogen triste tilfaelde af maend der er sunket saa dybt, at de er flytte til indonesien, har faaet en kone der er aaaaaaalt for ung og faaet boern med hende. Ham paa 52 var gift med en dame paa 28, og han havde boern derhjemme paa 27 og 29.. det bare nedern, synes jeg. Jeg begyndte at snakke meget med hoteldrengen, og han koerte mig rundt i Lovina og viste mig vandfald og hotsprings, saa det var okay :)

Min sidste morgen i lovina var den 12/6, og jeg havde jo planer om at tage paa orangutangtur den 13, men eftre noget tid synes jeg firmaet loed falsk.. men saa sendte de mig en mail med, at jeg kunne betale naar de hentede mig i lufthavnen, saa taenkte, at jeg ville tage chancen. saa der sad jeg, kl 6 om morgenen, i en lille jolle ude paa havet og gloede paa delfiner, (foelgene er en gentagelse af hvad jeg har skrevet til Mathilde og min far, da jeg ikke gider til at skrive det hele igen) taenkte jeg "Jeg tager til denpasar nu, og saa flyver jeg til surabaya, og saa booker jeg et fly til pangkalan bun i morgen tidlig, og saa finder jeg en internetcafe,skriver min ankomst tid til firmaet, og saa tager jeg ud og sover paa et billigt hotel, og hvis der ikke kommer nogen og samler mig op i lufthavnen, saa tager jeg bare ud til nationalparken og arrangerer en tur selv" ......

det gik fint, indtil min foerste fly var en time forsinket jeg burde nok have tolket det som et tegn der sagde "goer det ikke christina".. men det gjorde jeg ikke... da jeg saa kom til lufthavnen, fandt jeg ud af at billetten til pangkalan bun kostede 500 kr... hvilket jeg egentlig nok godt vidste jeg havde bare glemt det .. saa jeg tog en bus for at finde en internet cafe,fordi jeg taenkte jeg maaske kunne finde en billet paa nettet billigere...bliver sat af paa busstationen.. de naaeste 4 timer bruger jeg saa i 3 forskelllige taxaer paa at lede efter en internetcafe.....

ingen af fjolserne fattede hvad en internetcafe var, og den sidste koerte nok forbi 30, fordi han bare ville hen til en bestemt (den laengst vaek) som selvfoelgelig ikke havde internet alligevel, saa jeg gik tilbage... kunne ikke booke et fly. og ligepludselig er der ikke nogen tidlige afgange.. men nu har jeg fundet et godt hostel.. og gratis aftensmad

og ham der ejede internet cafeen var rigtig rar, og ringede til taxamanden for mig, for jeg var midt ude i ingenting. og saa lod han mig bruge nettet gratis imens jeg ventede, fordi vi sad og snakkede sammen..
dagen efter: jeg tager til lufthavnen kl 6, fordi der staar paa triganas side, at de har et fly til pangkalan bun kl 8.30 (de er de eneste der har fly dertil, og kun en gang om dagen) det passer saa ikke, men de har et kl 1545. men de har til banjarmasin, hvor de lover mig, at der vil vaere et fly til pangkalan bun med det samme, saa jeg kan vaere i pangkalan Bun.

Mit fly er en time forsinket igen.
og der er ikke flere afgange, da jeg kommer frem kl 13, men jeg har laest i LONELY PLANET at der vil vaere busser.. saa en motorcykel tager mig til den lokale busstation, hvilket bestaar af et skur med 3 maend, der ikke snakker engelsk.. de vil kun koere mig til paransaya der er 200 km vaek for ... 200 kr.
det gider jeg ikke, for saa skal jeg aabenbart tage en anden bus, elelr bil, 500 km mere for at komme til pb, og det hele er bare mega traelst. saa jeg gaar min vej - over paa den anden side af vejen, for at koebe smoeger , og saa de kun har de soede, og jeg kom fejlagtigt til at koebe saadan en pakke - jeg havde lyst tl at tude; og jeg gav pakken til en af maendene, jeg tager saa en billig jeepney (YES, ENDELIG NOGET BILLIGT) til lufthavnen, for at bestille en billet til dagen efter. de er kun en afgang kl 13.. det vl sige, at jeg kommer 24 timer for sent til min tur.

naaa, jeg tager ind paa dunking donuts. koeber 5 donuts og faar en gratis. og ja, jeg aeder dem. dem alle sammen. og saa sidder jeg bare der i lufthavnen, fast besluttet paa at blive der de naeste 22 timer, for at sparre et hotelvaerelse. men jeg har brug for facebook. jeg maa kontakte firmaet, og sige jeg kommer for sentsaa jeg finder et hotel. det foerste det bedste. mit vaerelse ligger lige ud for en hal, hvor de opbevarer fisk, og det STINKER.. J

eg finder derefter en internetcafe, og de skriver, at jeg kan tage en speedbaad til den store baad, og stadig komme med paa turen. og jeg faar en gratis cola, fordi internet maendende er begejstrede for en turist. min dag er redet, jeg er glad, jeg er forhaabningsfuld og jeg tager tilbage, lytter musik og er glad
Dagen efter kommer jeg endelig til Pangkalan Bun.

Jeg kommer til traebaaden efter halvanden time i verdens mindste snollede speedbaad. Paa vejen stopper speedbaads manden og peger op i traerne, hvor jeg ser min foerste ORANGUTANG!! Jeg bliver vildt begejstret og tager en milliard billeder.. pludselig har min orangutang en lang hale og springer op paa en anden gren.. Det er ikke en orangutang, nedern. Naaa, men jeg kommer til baaden der skal vaere mit hjem i 4 dage, hvor jeg moeder to australske kvinder og der ogsaa er paa turen, samt min soede lille bitte guide Isay, der var mega griner..

Lederen af turen var ogsaa ret nice, han fik speedbaaden til at sejle os hen hvor vi kunne gaa i land, saa vi hurtigt kunne kigge efter orangutanger og jeg glor og stirrer og stirrer, og er 100% opmaerksom, jeg taenkte jo, at man skulle vaere heldig hvis man saa en orangutang, og de ville sidde oppe i traerne.. og saa siger han bare midt i samtalen "arh, there's a orangutang" og snakker videre totalt ligegyldigt - i et ninja hop vender jeg mig om, og saa staar der fandme en orangutang to meter fra mig, lige ved siden af... Og de naeste 3 dage tror jeg vi saa maaske 50 vilde og halvt vilde orangutanger.. Nogen af dem er foedt og opvokset i junglen og kommer kun til fodringer fordi de har svaert ved selv at finde mad, mens nogen af dem er opdrattet i fangeskab og sat ud i junglen, saa de ville komme gaende hen af stierne og komme helt taet paa, samt bo i omraadet omkring landsbyerne (for de vidste jo godt, hvor bananer blev opbevaret).

En af dagene havde vi en 8-10 km lang trek i junglen, hvor vi blandt andet ledte efter the king of the jungle, Tom. Vores guide var saa lille og soed, og bange for alt.. Han hoppede, hver gang han saa en edderkop eller noget han troede var en slange. Og hvis der var ildmyrer, fandt man ud af det ved at han ville hoppe og springe rundt og raaber "fireants, fireants" han var saa sjovt. Paa et tidspunkt stod vi ved siden af saadan en kaempe traerod, der dannede et hjoerne, som vi saa stod inden i, mens Isay tog billeder... Og pludselig hoerte vi grene knaekke oppe i traerne, og det loed faktisk ret voldsomt - isay springer op, loeber hen til os og "gemmer" sig. Undskyldning for hans panikanfald var, at hvis det nu var orangutanger i traerne der kastede grene efter ham (det goer de, naar det er sure) saa havde han jo ikke hjelm paa, saa ham maatte gaa i daekning... 2 timer efter, fandt vi dog ud af, hvorfor han flygtede paa den maade :b

Vi sidder ligesaa stille til en normal fodring, da alle rejser sig og loeber ud til siderne, foerst fatter jeg ikke en skid, men saa begynder guiderne at raabe "Tom, Tom, Tom" og at vi skulle loebe ud til siderne. Jeg fatter stadig ikke rigtig noget, og bliver staaende og kigger bagud og ser denne her orangutang i traet bag mig og taenker, ja okay, han er maaske lidt stoerer end de andre, men ja okay.. Kigger to meter til hoejre.. Og der staar der bare Den LEDESTE Roede KLIPPE af Orangutang. 120 kg, hej Tom. Han begynder saa at gaa taettere paa folk, han skal igennem en passage imellem baenkene, for at komme op til foderplatformen, og paa vejen vaelger han lige at samle en 60kg og 3 meter lang pael op og smide den hen af jorden. Der fik jeg fandme flyttet mig ud til siden sammen med de andre! Og jeg har det hele paa video! Den naeste video jeg tager af Tom, viser sig at vaere i det oejeblik han beslutter sig for at gaa igen, saa alle guiderne raaber at vi skal loebe vaek for baenkeomraadet, fordi han igen vil gaa imellem os, saa det eneste jeg faar filmet er foedder der gaar og folk der raaber.. Han gik dog udenom, saa intet problem. Vi var bare glade for, at vi IKKE moedte TOm da vi var ude i junglen, og vi forstod pludselig hvorfor Isay havde gemt sig saadan :b

Maden paa baaden var mega god, og jeg spiste som en gris.. Den anden dag sagde den ene af damerne, Leanne, at hun var godt nok imponeret over hvor meget jeg spiste, i forhold til hvor lille jeg var (jeg spiste en del af deres morgenmad, fordi de ikke selv kunne spise op), og ja.. jeg er maaske blevet lidt smaabuttet paa maven. Det stinker lidt, at vaere kommet i den aller, hvor man er noedt til at taenke over hvad man spiser.. Og uderover det, saa har jeg spist som en ko siden jeg rejste, hvilket er ret atypisk mig.. Men altsaa. De tre kg jeg har taget paa, har kun sat sig paa maven. Hvilket resulterede i, at jeg blev drillet paa hele turen med "babyen". Selv folk fra de andre baade begyndte at drille mig med, at min mave strittede, saa det blev en intern joke at jeg var gravid.. hehe, skal nok loebe en tur eller to naar jeg kommer hjem..

Den sidste aften sejlede vi rundt og kiggede paa ildfluer. De sad i alle palmerne, og glimtede som julelys. Det var saa sindssygt flot, og saa under en total klar stjernehimmel. Vi lagde til lige midt i en kaempe koloni af ildfluer, og vi fangede en del, det var sjovt :) Saa der sad vi, midt i juletraeskolonien under stjernerne og spister stearinslysmiddag. Hele turen var helt sikkert alle pengene vaerd, og alt fly besvaeret alt. Det er en af de faa oplevelser, jeg virkelig bare har nydt. Det var saa fantastisk at see orangutangerne kommer svingene oppe i traerne, se dem i deres naturlige miljoe, men samtidig ogsaa se nogen, der er vandt til mennesker og kommer taet paa og vil holde i haand. Det var saa fedt, vil anbefale det til alle!

Da turen var slut tog Isay, Sher-rill og jeg ud for at se paa Pangkalan Bun, han viste os det lokale marked, vi koebte mega meget frugt, de har noget hernede der hedder snake skin fruit, det er mega laekkert! Jeg har koebt 4 kg af dem den sidste uge, og spist dem alle sammen.. mmmhh.. vi spiste lokalt, og tog op for at se paladset. Her var der et muslimsk bryllup igang, og de inviterede os indenfor. Bruden og gommen ville have taget billeder med os, saa vi fik taget en masse billeder og vi fik en masse mad. De spurgte om vi ville synge.. Det ville vi jo ikke rigtig, men vi gjorde det alligevel, saa vi kom op paa scenen og sang "eternal flame" eller, jeg gjorde, for i slutningen fandt vi ud af, at Sher-rills microfon var slukket... feeedt... derefter smuttede vi tilbage til hotellet, hvor vi sagde farvel til Isay, og lidt efter tog sherril ud til lufthavnen :)

Om aftenen kom lederen af vores tur, Ambo, og han tog mig med hen paa en lokal restaurent der var mega god. Det var hyggeligt nok, og jeg tog tidligt i seng. DAgen efter to jeg flyet til Jakarta. Her har jeg fundet et hostel, og den dag jeg kom moedte jeg en pige fra Holland der hedder Merijine. Igaar tog vi sammen ud og saa et kaempe national monument, der viste sig ogsaa at vaere et museum. Derefter tog vi ud i et GIGANT shoppingcenter - det var saa stort, at det var delt op i to. Omg. og gaet hvad vi fandt. Ostehapser, cheesedippers, dansk smoerost, castello og alt alt alt for meget godt ost! Og lige ved siden af var der en bager der havde RUGBROED!!!! Og groft franskbroed!! Og kager, danske snegle.... det blev vores aftensmad, vi koebte ost og rugbroed, franskbroed og kage, og saa tog vi hen til en cafee og spiste det! mmmhmh, det var bonus. Nu sidder jeg saa her, Merijine og jeg skal ud og se et lokalt marked idag, og senere tager jeg flyet til Singapore :)