Profile
Blog
Photos
Videos
"When I look back on these days.."
Vi må simpelthen være nogle af de eneste, der kan sige, at vi har formået at komme for sent til et fly, selvom vi var i lufthavnen i mere end 12 timer før afgang. Efter at have fået skæld ud til den store guldmedalje, overtalte vi dem med hundeøjne til at sætte os på næste fly til Auckland.
Vi har lært af vores fejl, og resten af turen til Hawaii gik helt smertefrit.
Her på Hawaii fik vi installeret os på et hostel kun én blok fra Waikiki Beach. Derfor var det oplagt at bruge vores tid på denne skønne strand. Vejret var med os, og vi klagede bestemt ikke - hverken over Aloha stemningen i byen, de smukke solnedgange og de utallige shoppemuligheder.
For ikke at få liggesår, bestemte vi os en dag for at tage til Pearl Harbor, hvor det største hit må være det gamle "battleship", som vi ikke kunne finde rundt i!
Efter en uges tid på Oahu, hoppede vi på en flyver og tog til Kaua'i, som er en af de nordligste af Hawaii's besøgte øer. Her kom vi til et 3-stjernet hotel, noget finere end vores vante omgivelser. Det var lidt pinligt at komme vadende med en to rygsække hver, og de kiggede da også lige en ekstra gang på os.
Her på øen gjaldt det om at ligge så meget vandret som muligt - enten ved poolen, på en madras i poolen eller i vores skønne kingsize-senge. Vi klarede det til UG.
Den anden sidste dag, blev vi enige om, at vi ikke kunne tage fra øen, uden at have set "Stillehavets Grand Canyon", som ligger på Kaua'i. Vi besluttede os for at gøre det med maner og købte en helikoptertur, som tog os rundt op hele øen.
Vi var også et smut til lokalfest, hvor vi mødte et rigtig sødt par, som boede på Hawaii og havde besøg af deres 17-årige barnebarn fra fastlandet. Imødekommende som de er, fik vi på en eller anden måde aftalt, at vi skulle med dem på tur næste dag. Det blev både til golf, kokosvandsmagning, grotteundersøgelse, bodyboards lektion og aftensmad i privathjemmet - vi følte os som en del af deres "Ohana". Der mærkede vi virkelig Aloha stemningen, som er overalt på Hawaii.
"Mahalo og A hui hou kakou"
/Os, det bare os.
- comments
Fink Der er vist en fordom eller to om blondiner, som er blevet bekræftet efter den lufthavnsepisode ;P Ellers lyder det jo bare som det rene utopia :D
Zinita Det her indlæg har jeg slet ikke set før nu - synes ellers jeg plejer at være på mærkerne, blog-wise:) Hawaii lyder skønt, imødekommende, smukt og afslappende! FEDT med helikoptertur, Pearl Harbour og en hel dag med det Hawaii-boende par! Min første reaktion, da jeg hørte om det missede fly - typisk Lizette!;) Z