Så er vi snart så tæt på at være hjemme at vi kan tælle dagene på to hænder!!!! Wee, vi glæder os.

Siden sidst er vi kommet et stykke over USA. Indtil videre har vi været i 9 stater. Alle sammen meget forskellige. Det er en ret hård tur, vi sover på meget tynde liggeunderlag og kører mange timer hver dag. Så man er hele tiden godt smadret og vi har ikke oplevet ligeså meget som vi havde regnet med. Vores guide er ny, det er hans første tur han er på, så han ved ikke rigtig så meget om tingene og har ikke rigtig styr på så meget. Men han skal jo lære det, det er bare meget irriterende, han altid er sent på den. Hvis han siger vi tager af sted kl. 7, kommer vi først af sted tidligst 7.30 eller 8.00 fordi han først står op 5 minutter før, snakker i tlf. i meget lang tid, eller først begynder at pakke traileren et kvarter efter planlagt afgang. Så det er vi alle ved at være ret trætte af. Vi håbede også lidt på, at han ville fortælle om landet, fortælle om de forskellige stater vi kører igennem osv., men det gør han heller ikke rigtig. Men vi er kommet i gruppe med nogle søde og sjove mennesker, som vi har haft nogle gode stunder med. Vi er blevet rigtig gode venner med en irsk pige. I starten snakkede hele gruppen meget sammen, var meget sociale og havde team-spirit, men efterhånden har folk fundet sammen i små grupper. Der er dem, der kun tænker på fest og druk hele tiden, som sover hele dagen og fester om aftenen, også er der os, der gerne vil opleve noget i løbet af dagen og hygge om aftenen med te og varm kakao.

Efter Zion tog vi til et lille hyggeligt sted ved Lake Powell. Det var rigtig country/cowboy stil der, hvor nogle også var ude at ride. Super hyggeligt og vi camperede med bjergene i baggrunden. Dog var naturen ikke helt ligeså flot som i Zion, men stadig flot. Herefter gik turen til Grand Canyon. Det er hvad man kalder en flot natur. Det er helt fantastisk at stå på toppen og bare kigge ned i det kæmpe store hul. Hvor er verden dog fascinerende. Den første dag i Grand Canyon gik bare med at være ved en udkigspost lidt og herefter gik turen til vores campingplads, hvor vi sætte telte op og begyndte at lave mad. Her var jeg på madholdet. Det er godt nok svært at lave mad, når man hundefryser og må gå rundt med 20 lag tøj og et tæppe for at holde varmen og endnu værre at skulle vaske op og have hænderne i vand, som var Thomas' job den dag. Vi frøs alle helt vildt den første uge på camping, da det kun var omkring 5 grader om aftenen og natten. Så den første nat i Grand Canyon lånte jeg en ekstra sovepose vores guide havde med, også sov Thomas med begge vores soveposer. (Hans udregning er at begge soveposer duer ned til 15 grader, men når han har to må de du ned til 0 grader :D). Men det var stadig meget meget koldt om natten. Så dagen efter sov 8 af os i bilen og nogle sov i vores trailer, for at prøve at få varmen. Det lykkedes dog også, men man er lidt radbrækket i ryggen dagen efter. Anden dag Grand Canyon stod på solopgang og hiking. Thomas og to andre danske drenge tog på et eventyr og hikede helt ned i Grand Canyon, hvor turen i alt var ca. 20 km. 10 km. ned og 10 km. op igen. Han var godt nok smadret da han kom hjem - det havde kun taget dem 5 timer. Jeg tog på en lidt mere hyggelig og stille tur på 5 km. med en irsk pige. Først gik vi sammen med 6 andre fra gruppen, men de var for dovne og vendte om efter den første km, men vi fortsatte og fik snakket kigget på den flotte natur. Der er rigtig mange egern her. De er overalt på campingpladser og rundt omkring i naturen. Den ene dag stjal de vores pulver til at lave varm kakao, øv øv. Og her i Grand Canyon prøvede et egern at komme ind i vores telt. Heldigvis havde vi sat lås på teltet og vores guide så lidt på afstand, at det her egern stod med låsen i hånden og det så ud som om det prøvede at åbne det op. Han skulle lige kigge en ekstra gang for at se om han så syner eller ej, men egernet stod sgu med låsen i hånden. Dyr er ikke helt så dumme som man tror :D Thomas var så langt nede, at han kunne se en flod der var helt i bunden af hullet, en helt uforglemmelig oplevelse.

Heldigt for os sov vi i bilen den nat, for den morgen vi skulle forlade Grand Canyon, begyndte det at sne. Om dagen har det været omkring de 25 grader, så man tænker ikke lige det vil være så koldt om natten og aftenen. Denne morgen var også, hvor jeg startede med at få dårlig mave. Thomas havde det efter Zion, hvor vi måtte holde ind flere gange for, at han skulle ud at kaste op. Denne gang var det min tur. Og det er ikke spor sjovt at skulle køre 4-5 timer med så dårlig mave. Forfærdelig dag. Denne dag ankom vi til Monument Valley, som jeg havde set meget frem til, men det eneste jeg kunne var at være klar ved toilettet hele tiden. Det endte med at vi lejede et hotelværelse, så jeg kunne lige i en ordentlig seng og blive rask. Det var super skønt at ligge i en ordentlig seng igen efter nætterne i bilen og på tynde liggeunderlag. Thomas var på jeep tur rundt i Monument Valley sammen med resten af gruppen, som også var utrolig smukt. Det er nogle specielle sten, som I kan se på billederne.

Dagen efter var min mave stadig ret skidt, men det glemte jeg helt da den næste i rækken havde dårlig mave og så han havde det meget værre. Endnu en dansker. Indtil videre er det kun os danskere, der har været syge. Men efter de dage her sagde vi til guiden at han skulle få folk til at vaske fingre eller bruge desinfektion inden de begynder at lave mad osv, for de campingpladser vi er på er meget primitive og midt i naturen, så der er sjældent sæbe på toiletterne. Vi tror det har hjulpet, for ingen har været syge efter det, bortset fra at jeg kastede op den ene aften igen, men det gik heldigvis hurtigt over igen. Denne dag skulle vi køre i 7 timer + pauser, så stakkels ham der var syg den dag. Turen her gik til Santa Fe i staten New Mexico. Her skulle vi ud at spise og fejre, at vi havde været af sted i en uge sammen. Vi havde alle trukket et navn og den person skulle vi skrive et kærlighedsdigt til. Det var super sjovt. Thomas skulle skrive til en af de danske drenge og jeg skulle skrive til en australsk pige. Hende, den irske pige, som jeg hikede sammen med i Grand Canyon skulle skrive til mig og hun skrev et rigtig smukt et, som næsten fik mig til at græde. :D.

Dagen efter gik turen videre til Carlsbad Caverns. Undervejs stoppede vi i Roswell, som er en by, der er kendt for alle sine aliens. Engang styrtede der noget ned, som folk troede var en UFO der, og siden da har de troet på at der var alierne i byen. På parkeringspladserne står der UFO parking only, McD har en UFO legeland til de små og der er alien figurer over det hele og souvenirer butikker fyldt med alien ting. Meget speciel by. USA er bare generelt fyldt med mærkelig ting og mennesker. På en af vores campingpladser så vi endda en mand, der gik tur med sin kat og katten var i snor. Så har man set det med også. Det var en ren fornøjelse at sove her i Carlsbad. Vi gik pludselig fra 2-5 grader om natten til 14 grader. Det var ret mærkeligt at vågne op om natten, og tage noget tøj af. Lige siden her har vi haft 25-30 grader om dagen og omkring de 15 grader om natten.

I Carlsbad var vi nede i nogle grotter, som er 750 fod under jorden. Vi gik ind af en kæmpe naturlig indgang og vi blev bare ved og ved med at fortsætte længere og længere ned. Lige meget, hvor hen man kiggede, var der hele tiden nogle nye og anderledes formationer. Det var utrolig fascinerende, men også en prøvelse for klaustrofobien. Efter Carlsbad gik turen til Balmorhea State Park. Der var ikke rigtig planlagt noget der, andet end at vi skulle overnatte inden vi skulle videre til Texas dagen efter. Da vi ankom kunne vi godt se, hvorfor ingenting var planlagt. Der var virkelig ingenting i 100 kilometres afstand og ejerne vidste ikke engang hvad trådløst internet var. Heldigvis skulle vi da kun være der en nat, for teltpladserne var også fyldt med store sten over det hele og dem kan man sagtens mærke gennem sådan et lille liggeunderlag. Nu er vi også kommet så langt sydpå, at der er fyldt med krybdyr. Ad ad. Om aftenen begyndte det at blæse helt vildt, så da vi skulle lave mad, det var mit holds tur til at lave mad igen, blev jeg nød til at sidde i traileren og skære salaten ud ellers ville det bare blæse væk med det samme. Så jeg kan efterhånden lave mad alle tænkelige steder :D og når vi vasker op foregår det i små baljer, hvor vi må koge vandet for at få varmt vand.

San Antonio i Texas var vores næste stop. Her skulle vi blive i to nætter. Endelig en dag uden mange timers kørsel. Der er kæmpe afstand mellem alt, så vi bruger virkelig mange timer i den bil hver dag. Her brugte vi dagen på at se The Alamo - en bygning spaniolerne byggede for at overtage Texas, og herefter var vi på en Riverwalk. Der går en flod igennem hele byen, så når man går på de små fortov lige ved siden af den, med huse på begge sider, minder det helt om at være i Venedig. Her var vi også i biografen og se Robin Hood, men midt i det hele blev filmen slukket fordi en mand faldt om og fik et ildebefindende. En koreask dreng fra vores gruppe var helt ude af den, fordi han så da det skete. Stakkels dreng, og han snakker knap nok engelsk, så han kunne ikke engang snakke om det. Vores guide havde ellers planlagt, at vi skulle ind og se en basket ball kamp her, men de er røget ud turneringen nu desværre.

Efter San Antonio gik turen til det frygtede Louisiana. Vi skulle bo lige midt i dyrelivet med masser af slanger, krybdyr, alligatorer, edderkopper osv. Vi var nogle stykker, der havde besluttet os for bare at blive i bilen. Men da vi ankom tog vi os sammen, fik sat telte op og gjort klar til at gå en tur rundt i området. Men så var vi så heldige at vi fik set op i himlen og så at der nærmede sig nogle ekstremt sorte skyer. Himlen opførte sig super mærkeligt. Skyerne kørte sådan rundt i ring og man kunne se, at der blev virkelig lagt op til uvejr. Vi begyndte at se lyn og høre torden, som kom tættere og tættere på. Det begyndte at blæse så meget, at store grene knækkede af træerne. Vores guide begyndte helt at blive bange for, at der ville komme en tornado. Det gjorde der da heldigvis ikke. Tordenvejret blev værre og værre og da det begyndte at regne flygtede vi alle ind i bilen. Det blev helt mørkt og det stod ned i store stænger og bulrede og bragede sindssyg højt og vi kunne se blink hele tiden. Vejene begyndte at oversvømme. Puha. Regnen stoppede lidt på et tidspunkt og nogle af drengene gik ud igen, og pludselig hører vi bare det største tordenbrag vi nogensinde har hørt, og vi kan høre drengene skrige af forskrækkelse. Lynet slog ned næsten lige ved siden af dem. De fik det endda på video, men I kan tro vi piger råbte højt for at få drengene tilbage i bilen igen. Her besluttede vi os så for at køre hen og købe noget mad, da vi overhovedet ikke havde mulighed for at lave vores mad udendørs i det vejr. Vi blev også enige om at køre direkte videre til New Orleans om aftenen, så vi kunne få mere tid der, når vi nu alligevel ikke kunne lave noget i Louisiana. Men også her var vi ret uheldige. Vi kørte 10 km forbi tons af McD'er, burger king og alle de andre fast food restauranter de har herovre (og det er mange!!) for at finde et bestemt sted, men da vi ankom til destinationen var der ingenting, så den må være gået konkurs. Vi kørte så tilbage og blev langt om længe enige om at tage på burger king (det er ikke altid nemt at blive enige alle 14 mennesker). Da halvdelen af os var kommet ind i butikken, lukkede og låste en ansat døren. Vi forklarede, at vi alle var sammen, men hun sagde at hun ikke kunne lukke flere ind, da de manglede personale og kontanter. Ha ha, det var ret mærkeligt og det gav os alle et meget godt grin, så vi måtte fortsætte videre og endte på McD. Vi tog så turen til New Orleans og lejede 3 hotelværelser og sov i tørvejr. Så skønt at sove i en seng igen. Det havde hele tiden været meningen at vi skulle have to overnatninger på hotel her i New Orleans, men nu var det tre overnatninger i stedet for. Jubii.

Her i New Orleans, hvor vi er nu, har vi været nede og se Misissipi River, gået rundt i området og været på marked. Vi troede, at det var en sådan normal storby, men det er en by fyldt med jazz og kriminelitet. Man kan ikke gå nogle steder alene her om aftenen og alle gaderne og butikker er sådan nogle små, ulækre nogle, der minder en om ulære små slumkvartere. Så på vores fridag her gik vi kun lige rundt og shoppede lidt (og ja, købte kun en magnet :D), og ellers lå vi ved poolen, slappede af på værelserne og nød en seng og fjernsyn igen.

I morgen går turen til Alabama. Her har vi en 10 timer + pauser tur foran os, så det bliver en super kedelig dag. Please kryds fingre for, at vi ikke bliver påvirket af hverken strejken ved British Airways eller askesky. Vil meget gerne ankomme hjem på den planlagte dag, så jeg kan få min gode fødselsdagsgave (at se familien igen:D)

Det var alt for denne gang (og sikke dog en masse :D). Vi regner med at skrive endnu et i New York inden vi tager turen hjem. VI glæder os rigtig meget til at komme hjem til DK og spise RUGBRØD!! Og bare generelt komme hjem. Vi savner utrolig mange ting derhjemme nu. Ha det rigtig godt og håber I får det gode vejr, som I er blevet lovet. Mange knus og kram fra os.