Hej allesammen :)

Endelig faar i lidt nyt herfra igen.

Som jeg naevnte i det forrige blog indlaeg, var jeg ikke sikker paa hvor mange muligheder vi havde for at komme online, og jeg havde ret :)

Vi startede vores Dragoman tur i Chennai. Vi ankom til Chennai en dag foer turens start, og bookede os ind paa samme hotel, saa vi lige kunne slappe lidt af og have tid til at opleve lidt af Chennai uden at skulle taenke paa at flytte igen. Vi blev virkelig positivt overrasket ovcer hotellet i forhold til prisen og nogle af de anmeldelser vi havde laest. Servicen var god, vaerelserne paene og rene, og restauranten var ganske fin. Men det var ogsaa for godt til at vaere sandt. Det maatte vi desvaerre skoenne i loebet af natten. Der var Bed-bugs! (Sengelus).. Det gik vaerst udover mig, og jeg maatte lide med et kaempe udslaet paa stort set hele kroppen de naeste par dage. Saa nat nr. 2 paa det hotel, sov jeg paa mit ligge underlag paa gulvet.

Vi moedtes med gruppen vi skulle rejse med. Foerst blev vi lidt nervoese, for denne gruppes alder laa paa 30+, og de havde alle rejst sammen de sidste 2 maaneder. Men jeg fandt hurtigt ud af at det intet betoed. Vi faldt hurtigt til i gruppen, og har haft 2 skoenne uger.

Dag 1 paa turen, var en haard start. Vi lagde ud med en tidligt morgen, og at koere i Josh (vores truck) i naesten 8 timer i streg. Derefter ankom vi til Tirupati, en by i staten Andra Pradesh, der er den mindst udviklede stat i Indien. Vi checkede ind paa hotellet, fik lidt frokost, og saa var vi paa farten igen for at besoege det mest kendte tempel i Indien: Sri Venkatesvara Tirumalai. Dette tempel er det andet mest besoegte hellige sted i hele verden, for pilgrimme, efter vatikanet i Rom. Det er mere besoegt end Mekka, og hver dag besoeger flere hundrede tusinde Hindu pilrgrimme dette tempel. Denne oplevelse var ikke saa meget om at se et stort flot tempel, men mere om at opleve stemningen og foelelsen. Og det var meget specielt. Men selve oplevelsen havde svaert ved at daekke over det faktum at alle var meget traette efter den lange koeretur og at turen gennem templet foregik i en lang koe, inde i smaa klaustrofobiske bure og det egentligt var lidt utrygt. Men en oplevelse var det alligevel. At opleve disse pilgrimme vaere helt oppe at koere som var de paa vej ind til en koncert.

Naeste dag var endnu en lang dag, her skulle vi bare koere indtil vi naede vores hotel. Jeg havde i loebet af natten faet en allergisk reaktion paa et eller andet, saa mit ansigt var godt opsvulmet. Derfor tog jeg et par antihistaminer der gjorde mig saa doesig at jeg sov 20 af doegnets 24 timer den dag. Saa jeg fik ikke rigtigt nydt landskabet og udsigten fra trucken. Men udhvilet blev jeg da.

Vi overnattede paa et hotel et eller andet sted i Andra Pradesh, og fortsatte saa turen naeste morgen, mod staten Orissa. I Orissas 'bjerge' (Hills), lever en masse forskellige stammer. Disse stammer lever uden for alt civilisation, og har forskellige hverv fra stamme til stamme. Disse folk er heller ikke Hinduer som stoerstedelen af den Indiske befolkning ellers er. De lever stadig i troen paa natur kraefter og jord/luft/sol/vand guder. Pga denne hedenske levestil og tro, er der en del Indere der ikke anser Orissa for at vaere en del af Indien.

Vi ankom efter mange timers koersel paa smaa hullede jordveje og stejle skraenter, til den landsby hvor den stamme der er pottemagere bor. I denne landsby skulle vi have 2 overnatninger. Da vi stiger ud af trucken bliver alle en smule nervoese. Vi havde faaet afvide at vi skulle bo i homestays, og da vi stiger ud er alt vi kan se smaa faldefaerdige beskidte ko-lorts befaengte hytter/skure. Godt nok bookede vi denne tur for at wildcampe og opleve det autentiske. meeen det der var lige i overkanten. Gudskelov bliver vi foert om bag nogle af de smaa hytter, og her helt hengemt ligger naermest en lille oase. Det er en Australsk gut der har boet heroppe i bjergene de sidste 12 aar, og har bygget et super laekkert guest house, med en skoen skoen have, og flotte omgivelser, med udsigten udover bjerge og sletter. Vi fik vestligt inspireret mad, hvilket var en skoen afveksling, efter 3 uger med Indiske currys. paa trods af jeg virkelig godt kan lide den indiske mad.

Dagen efter vandrer vi saa herfra paa vores foerste trekkinng. En 6 timers vandring gennem bakkerne, og et begivenhedsrigt besoeg hos en af stammerne. Der skulle vaere bryllup senere paa dagen, saa stemningen i landsbyen var hoej, og de fleste af de aeldre var allerede godt fulde. Vi blev velsignet, og budt op til dans. Denne tur har helt klart vaeret et af hoejdepunkterne indtil nu.

Herfra gik turen videre til et Boerne/aeldre hjem, New hope guest house, hvor vi havde en enkelt overnatning. Det var en dejlig oplevelse ogsaa. Hjemmet her goer et kaempe arbejde for specielt disse boern. 2/3 af dem var fysisk eller mentalt handicappede, og var af den grund blevet hjemloese. smidt vaek af familien fordi de ikke er noget vaerd. Andre havde endnu mere tragiske historier. En dreng der havde boet paa hjemmet i snart 11 aar, var som et aarig blevet reddet efter en stor brand hos en af stammerne i bjergene. Han var den eneste overlevende. Boernene var super soede, og vi fik en rundvisning af dem. Hjemmet har ogsaa deres egen syns-klinik hvor de omkringliggende landsbyboere kan komme og faa gratis undersoegelser og operationer.

Efter dette drog vi videre ud til Orissas kyst, hvor vi havde en enkelt overnatning. Vores lokale guide tog os paa en rundtur i fisker landsbyen, og ellers var det bare hygge og afslapning. Om aftenen sad vi paa taget og hyggede med oel og vin.

Endelig blev det tid til wildcamping, men kun for en enkelt nat. Vi campede ved en stor soe. ca 40 km fra Puri. Det var super super hyggeligt, men de fleste var traette og med toemmermaend, saa vi var kun 9 stykker der blev oppe efter kl halv 9, og hyggede med vin og oel ved baalet, fortalte historier, og spillede kort.

Efter wildcamping gik turen naeste morgen til Puri. Puri er en af de helligste byer, og mange inderer valfarter hertil. Vi tjekkede ind paa et skoent hotel med pool, og en dejlig afslappet atsmofaere. Herefter tog vi paa cykel-rickshaw-rundtur rundt i puri, og saa igen en masse templer.

naeste dag tog vi paa cykeltur. det var skoent; vi cyklede ud til puri's country-side, og besogte en landsby der alle var kunstnere, og de lavede nogle super flotte ting, specielt malerier.

Herefter havde vi mulighed for at besoege Konark sun templet, som er en af UNESCO"s world herritage sites. Men faktisk valgte vi det alle fra.. Vi har nu set saa mange templer at det er blevet svaert at skelne imellem dem, og de flyder bare sammen. Saa vi valgte istedet at tage tilbage og hygge allesammen ved poolen.

Ben den ene af vores guider/crew members, koerte den dag afsted med Josh (trucken), mod Calcutta. det var halvanden dags koeretur. Og for at spare os for alt den koeretid, koerte han trucken til Calcutta selv.

Vi andre blev og havde en ekstra overnatning, foer vi tidligt naeste morgen tog et tog fra Puri til Calcutta. Det var en 7 timers koeretur, og det var rent ud sagt helvede ;) Alle andre faldt i soevn med musik i oerene, men mine hoeretelefoner er gaet i stykker. saa jeg var tvunget til i 5 lange timer at hoere paa en lille lorte unge skrige, brokke sig, raebe, loebe frem og tilbage osv. saa turen var ret lang for mig. Jeg elsker boern. Bare ikke boern i offentlig transport ;)

Igaar ankom vi saa til Calcutta. Nu er vi tilbage i storbyens larm og kaos. Det er lidt af en omveltning, fra Orissas ro og fred. Men det er fint. Vi bliver i Calcutta indtil Fredag, og flyver saa herfra til Delhi. Imorgen, Torsdag siger vi farvel til gruppen der rejser videre med nattoget imorgen aften. Endnu engang maa vi sige farvel til nogle fantastiske mennesker, jeg ville oenske vi havde haft mere tid sammen med. Men ser ogsaa frem til at moede den nye gruppe i Delhi, og se hvilke personer det bliver denne gang.

Imorgen har vi booket en rundtur paa motorcykel rundt i Calcutta (:

Det er ved at vaere alt for nu. Jeg er blevet spurgt om at beskrive Indien. Men det kan man bare ikke - Indien er virkelig noget der skal opleves paa egen haand. Det kan ikke forklares med ord :)

Pas godt paa jer selv derhjemme - Nu maa vi se hvor laenge der gaar foer i hoere noget igen; knus!