Saa er der hilsen fra Afrika. Det er ikke saa tit at jeg kommer paa nettet, og naar jeg saa endelig goer, saa er det ret LANGSOMT :) Men nu er jeg endelig i Uganda. Et nyt kapitel af min Afrika tur er saa smaat begyndt. Hvor skal jeg dog starte..
Vi forlod Kenya og pigeskolen Daraja i onsdags. Pyha den stod paa taarer. Det var rigtig svaert at sige paa gensyn (muligvis farvel) til personalet paa skolen, Daraja pigerne, vores laerere og selvfolgelig hele holdet fra DK. Vi har simpelthen haft den mest fantastiske maaned paa skolen.. Det svaereste ved i onsdags var nok at give kram osv. til de Kenyanske mennesker paa skolen, hvem ved, maaske ser jeg dem igen en skoenne dag. Turen til Kenya gik super hurtigt og pludselig, vupti, saa var vi i et helt anderledes land.. Rebecca, Line og jeg er nu paa egen haand i Uganda. Vi har siden i onsdags haft smaa moeder med vores kordinator fra Kenya og udforsket Kampala (hovedstaden).
Uganda er et meget anderledes land end Kenya. Pludselig er alting mere groent og frodigt. Menneskerne muligvis lidt moerkere end i Kenya. Vi har en del regn, men samtidig er det rigtig rigtig varmt og en del solrigt.. Hoej luftfugtighed er noget jeg skal vaenne mig til igen..
Jeg har en lille sjov historie at fortaelle: I loerdags stod den paa bytur. Vi skulle rigtig ud og danse og have det sjovt. Da musikken spillede paa diskotekket moedte vi en rigtig flink fyr som saa viste sig at vaere en kendt musiker i Uganda. Han inviterede os til koncert i en park naeste dag. Det synes vi da loed super fedt og tog saa afsted igaar omkring klokken 16 Uganda tid. Det viste sig saa at han foerst skulle paa scenen omkring kl. 21 om aftenen. Man skal lige vaende sig til African time!! (tror man skal ligge 3 timer oveni tiden). Naa, men vi sad bare i det gode vejr og noed musikken fra scenen og snakkede med flinke mennesker. Man foeler sig lidt speciel naar man er de eneste 3 hvide mennesker blandt over 2000 sorte. Pludselig synes Excile (musikeren) at Rebecca og jeg skulle op og danse paa scenen sammen med ham da han skulle optraede. Vi taenkte laenge over vores svar, men sagde saa HVA FAEN og fik to ens t-shirt paa og saa var det ellers igang med at varme lidt op backstage.. Mit hjertet har aldrig foer banket saa hurtigt pga. nervoesitet. Jeg stod bag scenen og kunne hoere de over 2000 mennesker danse, synge og ha det sjovt... Om et par minutter sku jeg staa og danse foran dem alle. Det blev tid til sangeren foer os...... OG SAA BLEV DET VORES TUR!!!! Excile, Rebecca og jeg loeb op paa scenen, han sang, vi dansede som aldrig foer og publikum var elle vide!! De synes det var saa fedt at der pludselig stod hvide mennesker paa scenen og dansede afrikansk. WOW. Jeg svedte helt vildt eftersom det jo var virkelig varmt og vi havde 20 spots vendt direkte imod os. Denne oplevelse er simpelthen noget af det vildeste jeg nogensinde har gjort. Troede aldrig jeg sku performe paa den maade og saa i Uganda. Paparazzierne fik da ogsaa lige pludselig travlt med at tage billeder og filme. Mon vi ender i de Afrikanske aviser og radioer??! Det endte simpelthen med at vi efterfoelgende fik high fives fra samtlige kendte mennesker og blev spurgt om hvad det var for en slgs turne vi havde og om vi ku betales for musikvideoer.. STARS IN UGANDA!! Saa fedt. Vi har en hel del videoer fra koncerten som jeg en dag vil proeve paa at faa uploaded til facebook el. lign. Hvis ikke det lykkes maa I spaendt vente til juletid i DK! :)
Imorgen starter der saa endnu et nyt kapitel. Vi bliver alle 3 sendt ud til vores familier i nordvest Uganda. Byen hedder Masindi og skulle vaere kendt for at vaere the sleepy town.. Nu maa vi se! Vi har ikke faaet saa mange informationer om selve familien. Men jeg ved at vi skal bo hos en familie der har hul i haven som toilet og en kop til brusebad. Det bliver da i hvert fald en udfordring! Faderen i familien arbejder for en antikoruption oragnisation og de bor i et slags murstenshus lidt uden for by-midten. Bliver bare saa spaendene at moede dem alle og ikke mindst at starte paa arbejde. Jeg har faaet at vide at jeg skal undervise paa en skole i engelsk og matematik. 10-12 aarige og skolen er en del af et boernehjem. Saa jeg skal nok faa brug for et stort hjerte og selvfolgelig visdom. Bliver en stor udfordring at staa som kvinde og undervise saa mange boern. Glaeder mig til at se hvordan de reagere! Jeg vil fortaelle meget mere om alt dette naar ejg engang kommer i naerheden af internet igen... Haaber at I alle har det godt i DK. Dejligt at I foelger med i mine billeder og fortaellinger. Ha det rigtig dejligt!
KNUS fra Charlotte