De sidste par uger har budt på lidt af hvert. I sidste weekend ville vi have været til Hamilton, men da vi var kommet bagud med studiet, og nogle opgaver, blev det til en weekend hjemme, med læsning og opgaveskrivning i stedet for.

Søndag aften, fik jeg en frygtelig hjemve. 2 mdr havde jeg næsten været væk, og det begynder at kunne mærket at jeg ikke taler med min familie når jeg vil, ser mine venner når jeg vil, og generelt bare er i DK. Så jeg savnede min familie, og især mine søskende. Det gør jeg stadig. Kan ikke andet end glæde mig til at jeg ser dem igen. Min hjemve varede i 2 dage, hvor jeg var lidt trist, og ikke havde lyst til så meget. Vi lærer meget af at være hernede, blandt andet hvor dejligt det er at snakke om de ting der nager en. Så efter jeg fik fortalt Cecilie, at jeg havde hjemve, så gik det næsten i sig selv igen. Jeg ringede selvfølgelig også hjem til min mutti, og snakkede med hende. Det var dejligt. Det hjælper alt sammen. Så nu er min hjemve altså overstået for denne omgang!

Det blev endelig tid til at vi skulle til Hamilton i den her weekend. Hamiton er en studieby, og i selve byen er der ikke så meget. Men rundt om ligger der massere af lækre ting og se. Vi fik rigtig udfordret os selv, og skulle couchsurfe for første gang. Det er et vildt godt concept, hvor man skriver inde på couchsurfing.dk at man er 2 piger der mangler et sted og sove, og så er der nogle der skriver tilbage at vi kan sove ved dem. Det er gratis, og derfor er det ideelt for os der rejser lidt rundt, og så møder vi ovenikøbet nye mennesker.

Det blev et interessant møde med andre mennesker. Vi kommer hjem til Casey, som han hedder, og det viser sig at han bor sammen med 5 andre drenge. Udover os, er der en anden pige der, som også er couch surfer. Den første aften lavede Casey mad til os, og tog os med til en privat fest. Det var hyggeligt, og interessant. Vi møder så mange spændende mennesker, og det gjorde vi også til den fest. Det var et sted, hvor jeg i DK ville have vendt om på hælen og gået min vej, i det jeg gik ind, men der sker noget når man rejser, og jeg er i hvert fald mere tolerant hernede, og accepterende overfor at der er andre måder at leve sit liv på, og det skal jeg jo sådan set ikke blande mig i. Festen var en surprise fest, og vi kom for sent til suprisen, så det var lidt kikset. Men udover det, var det en fest med massere af alcohol, mest øl, og så en hel del weed. Cecilie og jeg drak ikke noget videre, men sad vist mest bare og observerede de typer der var til festen. Det var meget blandede. Vi tog tidligt "hjem", til vores host, for så sjovt var det heller ikke derhenne.
Det skete alt sammen torsdag, så fredag stod vi op, og spiste morgenmad, og så afsted mod længe ventede Hobbitton. Det var en eventyr! Vi købte en guided tur, i byen Matamata, hvor Hobbitton ligger. Der ville komme en bus og samle os op, og køre os ud til Hobitlandet, men da vi var lidt tidlig på den, gik vi ind og fik en kaffe og lidt tærte inde på en lille bitte café lige ved siden af stedet hvor vi skulle samles op. Det var en oplevelse i sig selv at være derinde. Cafeen lignede et hobit hus og ekspidienten var meget glad og dejlig. Hun solgte Hobit pies, og opfordrede os til at gå hen og klæde os ud som hobitter, med hendes udkldningstøj, tage et billede foran væggen, der var malet som en scene fra filmen, og ligge det på FB. Det var hvad hun sagde efter vi havde købt kaffen. Vi fik taget billedet uden tøjet på ;)
Well, bussen samlede os op, og afsted det gik mod Hobbitton. Vores guide fortalte, at den private farm, som Hobbitton ligger på, er kæmpe kæmpe stor, og at manden ejer 12000 får. Det er sådan at når man køre gennem hans farm, så er der helt grønt over det hele, og så med små hvide totter rundt omkring, og mange af dem. Det er helt vildt. Det viser sig også at der er 7 får, i NZ, for hver New Zealander her. Det er helt tosset. Da vi kom til Hobitlandet, var det smukkere end jeg havde forestillet mig, og hirstorierne vi fik fortalt var rigtig gode. Bla. fortalte vores guide, at det ene store træ, som er ovenpå det ene Hobit hus, er blevet lavet i planstik og jern, fordi det der stod der rigtig, ikke så gammel nok ud til filmen Hobitten. Så derfor lavdede de et falskt et. Vi var i Hobitland i ca. 2 timer, hvor vi så de flotte opsætninger, var inde og få Hobit øl, og så klædte vi os alligevel lidt ud her, og tog Hobit billeder. Det var rigtig smadder hyggeligt.
Da vi kom tilbage til Matamata fra turen, kørte vi mod en naturlig kilde, hvor vandet er usansynligt klart og blåt. Meget meget smukt var det, og det er her det meste af NZ´s flaskevand kommer fra.

Hjemme hos vores vært, snakkede vi med alle hans roommates, da han ikke selv var hjemme, og vi fik skrevet i han gæste bog.

Lørdag pakkede vi bilen, og kørte afsted mod Waiere falls, som er nordøens største vandfald. Det bliver en tur jeg sent vil glemme. Det var super fedt, og ufatteligt hårdt. Det var en gårtur på 3 timer, for at komme til toppen og ned igen. Det er bevaret sådan, at der er en sti vi følger, men sted og udfordringer er ikke fjernet, og så det var ret meget off road, og ujævt underlag og gå på. Efter ikke ret lang tid, begyndte det at gå rigtig rigtig meget opad, og vi skulle forbi store sten og alt for mange trapper. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kunne trække vejret så lidt, men fedt det var det da vi først kom op. For efter 1.5-2 timer op, nåde vi den flotteste udsigt. Vi stod vitterligt op toppen af vandfaldet, og kiggede ud over NZ. Vi kunne stå i en udkigspost, og derfra kigge lodret ned langs vandfaldet, og der var godt nok langt ned :O Det var fedt at komme lidt hårdere tur, og mærke sin krop, men mens jeg var i det, synes jeg ikke lige turen op var så fed, det er først nu jeg synes det !
Turen ned var mindst ligeså hård, bare på en anden måde, fordi vi gik meget nedad i 1.5 time, og vores læg og baller var helt smadret da vi kom ned. Mine ben rystede simpelthen så meget, fordi de var syret helt til.
Efter turen, kørte vi mod en dejlig strand, hvor vi ville nyde eftermiddagen. Det var et sjovt sted at komme til, for min første assosiation var Mallorca, og alcudia bugten. Det var rigtig ferie stemning der, med stranpromenader, afslappede mennesker og lækker hvid strand. Vi nød til, og gik en lang tur og fik en sen frokost med udsigt over vandet. Hvad mere kan man have brug for. Turen hjem var lidt lang, 2.5 timer, men vores dejlige roomate Anika havde lavet mad til os til vi kom hjem, og sammen med Line (anden roomate), havde hun arrangeret tøse hygge aften med champagne, kage og gæt og grimasser. Det var så dejligt og sjovt. Vi hyggede os, og det var lige hvad vi havde brug for efter den lidt lange tur hjem.
Idag, søndag står den på øvning, øvning øvning, for i morgen skal vi lave et oplæg, hvor vi skal tale om kommunkation. Det bliver en udfordring, men super spændende at se hvordan vores kollegaer tager i mod det hele.

Næste weekend står formegetlig på en sejltur til en ø, hvor der venter nye eventyr, forhåbentlig.

Jeg ligger snart billeder os af weekendens tur.

See you - Cathrine ! <3