Hej allesammen.

Her kommer der en yderts forsinket blog fra hovedstaden i Laos, Vientianne.

Byen var hjelt fantastisk, og vi valgte ogsaa at blive der i 10 dage. Den er i gammel fransk kolonistil, med brede boulevarder, smaa parker, store pariservillaer og egen triumfbue.

Det var ogsaa her vi skulle have vores visum til Thailand, hvilken nok var den primaere grund til at vi blev der saa laenge. Fra den 13-16 april fejrer de nemlig nytaar i Laos, og derfor havde ALT ferielukket inklusiv den thailandske ambassade, saa vi maatte finde noget andet at tage os til i mellemtiden... VANDKAAAMP! Saadan fejrer man nemlig nytaaret "Pii Mai" i Laos og traditionen gaelder ogsaa for Thailand. Saa det er altsaa med en kaempe vandkamp i gaderne. Det er meget specielt, og overhovedet ikke som noget vi har set foer nogen steder.

Alle familier er paa gaden sammen (vist efter en stor familiefrokost) baade gamle og unge, bevaebnet med spande med vand, vandpistoler, "supersoakere", vandslanger og badebassin kan de ogsaa slaebe med sig. Netties foerste moede med vandet, var en hensynsloes mormor paa 70-80 aar, der koeligt gik imod hende og kastede en flaske iskold vand ned af ryggen, mens barnebarnet morede sig bekosteligt over Netties ansigtsudtryk!! Det var ogsaa lidt svaert at beherske sig, men man er jo en del af tradition - og det er jo i virkeligheden meget underholdende. Casper synes derimod vi ogsaa skulle vaere bevaebnet, saa han koebte sig et vandgevaer. Prisen var dog 5 spande vand ned i nakken, og derefter med vandslangen. Det morede de smaa koebmaend (som var unge piger) sig meget over.

Traditionen varer saa i 4 dage, d. 13, 14, 15 og 16 april. Alting lukker tidligt, hvis det overhovedet har aabent, og vi kunne ikke gaa ud uden at pakke pung osv. ind i plasticposer, og saa havde vi selvfoelgelig badetoej paa. Det var skideskaegt. Men det er meget surrealistisk at se en hel by med over 200.000 indb. i en kaempe vandkamp - og INGEN er fredet. Selvom man godt kan blive lidt irriteret over, at man ikke faar valget om at deltage, saa er det egentlig ok, for her var 35 grader og bagende varmt, saa man toerrer lynhurtigt:0)

Da nytaaret var overstaaet, var vi ikke de eneste der havde ventet paa at den thailandske ambassade skulle aabne igen. Saa vi stod i koe to stive dage i traek. 1. dag for at indlevere vores ansoegning, 2. dag for at hente vores pas - men vi fik det heldigvis.

Herefter rejste vi af Laos knudrede vejnet i bjergene videre nordpaa til Vang Vien.