Profile
Blog
Photos
Videos
Er hermed ankommet til London, og skriver nu min sidste blog. Jeg tog fra det super lækre hotel tirsdag morgen kl. 5:45 Hong Kong lokaltid og den er nu 16:00 London lokaltid og 22 Hong Kong lokaltid, og overraskende nok føles det som om at det er eftermiddag. Det er nok først i flyet til KBH at jeg kan mærke flyveturen. Når jeg ankommer til Århus - Tirsdag aften ved midnat - vil det være gået 18 timer, men i virkeligheden næsten 30. Det er skørt. Og dermed konkluderes det at jeg for altid vil have mistet et døgn - Datolinjen er ikke min ven.
Flyveturen fra Hong Kong til London levede op til mine forventninger. Flyet var ikke specielt stort - lidt øv - men sæderne havde god benplads, flyet var ret nyt og ret lækkert, og fjernsynet havde over 70 film at vælge i mellem! Og maden.. maden er den bedste mad i et fly til dato. Meget lækker flyvetur - nul turbulens (men dog cirka 10 skrigende børn), og som forventet - jeg bør virkelig blive flyturforudseerske - blev det en hård landing. Det føltes lidt som om at piloten glemte hvor tæt på jorden vi var! Av for pokker.
Men det var super hyggeligt at se film non-stop i 13 timer!
Jeg har fået brugt mine sidste US dollars i lufthavnen - Dexter sæson 4 til 170 DKK og Toy Story 1-3 for 150 DKK - det er ok :) Og så liiige et par mascaraer og den Jimmy Choo parfume jeg forelskede mig i i USA for flere uger siden. Skønt!
Den sidste dag i Hong Kong brugte vi på hotellet, det regnede og tordnede så det var faktisk super hyggeligt. Jeg var på Iphone-jagt, blot for at opdage at der ikke er garanti på Apple-produkter købt i Hong Kong. Øv. Men så ved jeg da hvad jeg skal i morgen! Aftenen gik med Sex and the City på værelset - det kan man godt vænne sig til.
Det her er jo sidste indlæg, så en lille konklusion er vel på sin plads. Jeg har opdaget at verden er fantastisk og perfekt, og jeg har også opdaget at verden ikke er fantastisk og at den er uperfekt. Jeg har også fundet ting jeg elsker og ting jeg hader. Jeg har overskredet flere grænser - både de politiske og de personlige, og det har været både det bedste og det værste, fantastisk og forfærdeligt - og noget jeg ville gøre igen.
Jeg glæder mig til at se jer alle igen - Over and out - på vej mod min sidste Starbucks i laaaang tid.
Og nu er jeg så i DK.. hvor jeg glædes helt ubeskriveligt over at klokken er 21 og det stadig er lyst. Det havde jeg helt glemt fandtes.. og at det er total rart. Efter to måneder med den sorteste nat efter kl.18, er det nu rart med noget lys.
Jeg kan ikke afvise at jeg muligvis er lidt træt.
- comments