Hejsa derhjemme! :-)

Jeg beklager, at det er så lang tid siden, at I sidst har fået en opdatering fra mig og mine eventyr, men jeg har ikke rigtig haft internet de sidste fem dage, og det har derfor været lidt svært at skrive ;-) Men her kommer tilgengæld et rigtig langt indlæg, som jeg håber, at I vil nyde :-)

Som jeg sluttede med at fotælle sidst, skulle vi sidste søndag introduceres for buddhismen og det buddhistiske tempelliv. Det betød, at vi skulle op klokken lidt i 6 for at donere mad til munkene. Jeg tror, at vi alle havde en forventning om, at der ville komme en helt masse munke, som så skulle dele vores mad - specielt efter vores oplevelser i Mandalay, hvor flere hundrede stod i kø, for at få frokost. Men lidt over 6 kom en enkelt meget gammel munk trillende med en vogn - og det var det.. Men vi kom da ned på knæ, fik maden op til panden, mens vi tænkte på noget godt, og givet det til ham, og så fik vi da heldigvis hans velsignelse med på vejen som tak (ja, gavmilde er de også, de kære munke) ;-)
Efterfølgende fik vi lov til at komme i seng igen inden morgenmaden - heldigvis ;-)
Senere på dagen fik vi undervisning om buddhisme i form af en film om Buddhas liv, inden vi tog afsted mod et tempel i nærheden, hvor vi skulle overnatte.
Da vi kom frem til templet (efter at have kørt til det forkerte tempel, hvorefter bilen brændte sammen i et lyskryds, så vi skulle hentes af en anden bil) mødte vi "over-munken" og snakkede med ham. Først stillede vi nogle få spørgsmål om buddhismen og livet som munk, hvorefter han ellers spurgte ind til os og vores baggrund, kultur, religion og buddhisme i Danmark. Det er lidt svært at forklare folk hernede om os selv, da vores liv er så forskellige. De synes for eksempel at det er vildt, at vi kan tage et friår, og ikke skal betale for at gå i skole, men derimod får penge for det - men det er jo bare helt normalt for (heldige) os.. :-)
Natten skulle som sagt tilbringes i templet, og på bedste munkevis var der ingen mad efter frokosten klokken 12, så vi rimelig sultne, da vi lagde os til at sove under et myggenet på en sivmåtte på tempelgulvet klokken 20 - vi skulle nemlig op igen og til morgenbøn klokken 4.30 (GAAAAAAAAB!!!)

Vækkeuret ringede klokken 4 mandag morgen, og så var det som sagt afsted til morgenbøn med munkene. Inden da havde hundene og kattene dog lige haft krig lige udenfor vores "hytte", hvilket lød meget voldsomt! (på trods af, at jeg sover med ørepropper..) For mig lød det lidt som om at 50 hunde og 50 katte var blevet samlet i et meget lille bur, hvorefter de var blevet trukket i halen, og gik til angreb på hinanden, men måske er det bare munkenes form for vækkeur? ;-)
Morgenbønnen varede omkring en time og bestod både af bøn og 20 minutters meditation. Det var dog ikke alle munkene, der var lige morgenfriske, og flere af de yngre kom dryssende lidt hen ad vejen og virkede ikke just friske. Det var da også en kende kedelig at sidde og tænke på vejrtrækning i 20 min. i en position, der fik ben og fødder til at sove..
Efter morgenbønnen skulle vi direkte tilbage og pakke sammen, da der var buddhistisk dag i templet, hvilket betød at de lokale kom med morgenmad til munkene allerede ved 6-tiden, og templet blev derfor fyldt med folk, som sammen med os, skulle se på munkene, der spise morgenmad. Selve morgenmadsseancen tog omkring halv anden time, hvor munkene første kom ind, bedte (i laaaaaang tid) og derefter spiste, mens "over-munken" fortale en historie, som blandt andet handlede om os, og som han selv syntes var rigtig sjov. Det hele foregik selvfølgelig på thai, og selvom vi havde haft en kort introkursus i thai, forstod vi vitterligt intet af hvad der foregik, og den halv anden time føltes derfor som evigheder. Specielt fordi man skal sidde i umenneskelige benstillinger..
Da alt dette (endelig..) var overstået, var det vores tur til at få morgenmad. Vi var nemlig de heldige vindere af munkenes rester - de lokale hjemmelavede mad, som havde stået ude siden klokken 6 (klokken var ved at være 8.30). Ikke lige det jeg havde mest lyst til, efter 20 timer uden mad. Meeeeen heldigvis kørte vi forbi 7-eleven på turen tilbage til Lemon House :D
Konklusionen på mit døgn som buddhistisk munk er, at jeg er alt for utålmodig til at skulle leve sådan et liv, og hvis jeg skulle, skal jeg lige have lært ordentlig thai først, så jeg i det mindste ved hvad der foregår ;-)
Om eftermiddagen, efter vi havde fået os en lille lur og slappet af på værelserne, tog vi ud på det børnehjem, hvor vi skulle lave frivilligt arbejde tirsdag formiddag. Her blev vist rundt ved og set nogle af de projekter greenway har været i gang med, og mødte børnene, som var virkelig søde, og meget interesserede i at lege med vores smartphones ;-)

Tirsdag var det så tid til at lave noget på det børnehjem, som vi havde besøgt dagen før. Vi havde egentlig troet, at vi havde en hel dag der, men fandt så ud af, at det kun var en halv dag - desværre - men så er det godt, at der kommer mere frivilligt arbejde senere på rejsen også :-)
Vi kunne selv være med til at bestemme, hvilken type arbejde vi ville lave, og Nadja og jeg fik derfor lov til at undervise en 2.-3. klasse i engelsk, mens de andre piger malede en væg i forskellige farver. At undervise børnene var en meget speciel oplevelse, idet den normale undervisning her i landet foregår på en anden måde, end vi kender det (man skriver af fra tavlen, og gentager hvad læreren siger), og samtidig forstod de ikke rigtig noget engelsk, andet end nogle få ord og ramser, hvilket gjorde det ekstremt svært at kommunikere med dem. Heldigvis blev vores guide i klasselokalet, og efter lidt startvanskeligheder kom vi igang med undervisningen - med hende som tolk. Vi startede med at lege "hoved, skulder, knæ og tå" og synge alfabetsangen for lige at komme igang. Herefter ville børnene gerne tegne, og vi satte dem derfor til at tegne deres yndligsdyr, inden vi til sidst stavede os igennem simple ord som bord, sol, blyant og ligende, og lavede tegninger dertil. Overraskende nok var det drengene, der var de mest flittige i klassen, og fulgte rigtig godt med, mens pigerne larmede og lavede alt muligt andet, end det de blev bedt om. Det kan godt være, at det er lang tid siden, at jeg gik i 2. og 3. klasse, men det er ikke helt sådan jeg mindes at aktivitetsfordelingen var dengang... ;-) Til sidst som afslutning på timen, og inden at børnene skulle spise frokost, legede vi banke-banke-bøf i skolegården, hvilket de syntes var virkelig sjovt, og de var overraskende hurtige til at opfange hvad det gik ud på (selvom ordet "bøf" var lidt svært for dem at udtale :P). Vores guide var også helt vild med legen, og skrev det ned, så de kunne lege det med børnene igen en anden gang. :-)
Eftermiddagen gik med lidt sight-seeing i området omkring Singburi. Først tog hen og så Thailands største siddende Buddha. De thailandske buddhister har virkelig mange sjove traditioner og ting de gør, for at få held og lykke. Her gik det blandt andet ud på, at man på tre forsøg skulle kaste en mønt op, og få den til at lande i Buddhaens hånd, uden at den faldt ned igen, hvilket var virkelig svært - og det lykkedes også kun for Cecilie. :-)
Ved samme tempel besøgte vi også en figur af en afdød munk, som havde været rigtig vigtig for området. Det var en virkelig livagtig voksfigur i naturlig størrelse, og idet den sad ved siden af en billede af samme munk, var jeg i starten helt sikker på, at den var levende (og jeg sværger, at jeg så den bevæge hænderne!), hvilket gjorde den sindsygt uhyggelig at se på.

Inden turen gik helt hjem kørte vi hurtigt forbi den anden vigtigste tempel i området, hvor der var en rigtig stor liggende Buddha i guld - dog ikke helt lige så stor, som den vi så i Yangon i Myanmar ;-)
Tirsdag aften stod i hyggens tegn, hvilket passede rigtig godt, da det var Cecilies fødselsdag, og vi besluttede os derfor allesammen for at tage noget lidt pænere tøj på, og for første gang på turen tage make-up på. ;-) Først tog vi på et marked i den nærmeste lille by. Desværre var de allerede ved at lukke ned, da vi kom, så der blev vi ikke mere end en times tid, før vi tog videre for at spise. Aftensmaden, som vi havde glædet os til, bød nemlig på thailandsk barbecue. Thailandsk barbecue er en alternativ form for raclette. På bordet står en lerskål med glødende grillkul i, hvor der ovenpå er placeret et fad med en forhøjning i midten, og en rande rundt om. I randen er der så kogende hønsekødsuppe, og forhøjningen fungerer som en grill. Dertil var der så et tag-selv-bord af råt kød, fisk og skaldyr, samt nudler og grønsager, som så kunne steges eller koges i suppen. Og præcis som med raclette derhjemme spiser man selvfølgelig alt alt for meget - men det var virkelig lækkert, og et rigtig godt fødselsdagsmåltid, specielt når det ikke var planlagt ;-)

Onsdag var vores sidste dag i Singburi, men blev slet ikke brugt der. I stedet tog vi på en halvdagstur til Lopburi, som er en by en times kørsel derfra. Det specielle ved Lopburi er, at byens templer, som der er en del af, er blevet overtaget af aber, hvilket betyder at der bogstavelig talt er aber overalt - også udenfor de indhegnede områder omkring templerne. Aberne er vant til mennesker og meget nysgerrige, så man kunne komme helt tæt på dem - dog ikke uden fare for at blive kravlet på. Jeg oplevede også mange spændene ting, som jeg forhåbenlig aldrig oplever igen, for eksempel at blive rykket i håret og bidt i ballen af en abe.. Men jeg var ikke alene om at blive misbrugt af aber. En af aberne var helt vild med Sasjas hår, og valgte at rykke flere totter af det af, for derefter at spise det, mens en anden abe stjal en af Charlottes øreringe.. Ja, man skulle passe på sine ting, hvis man var glad for det ;-) På gaderne løb aberne også rundt, og i nogle af de åbne butikker kunne de finde på at smutte ind og stjæle, hvad de lige kunne få fat på.
Efter at have været rundt om et af abetemplerne skulle vi se et abeshow, men det var helt forfærdeligt at se på, og vi gik hurtigt igen. Aberne i showet var klædt i tøj, havde make-up på og kæder rundt om halsen. Deres haler var klippet helt korte, og man kunne se, at de virkelig havde det dårligt, og ikke havde lyst til at gøre hvad de fik besked på. Men særligt skræmmende var det at se hvordan de gik på stedet med de samme helt unaturlige bevægelser, hvilket tydeligt viste, at aberne var blevet helt sindsyge af den behandling de havde fået - det er virkelig uhyggeligt, at nogle mennesker kan finde på at behandle dyr på den måde, bare for at tjene penge på det. :-(
Efter frokost kørte vi tilbage til Singburi, hvor eftermiddagen blev nydt i solen ved den lokale pool, inden vi til aften skulle videre på en 11 timers tur med natbus til Chiang Rai.

Torsdag morgen ankom vi så til Chiang Rai, hvor vi har boet i bjergene i en lille landsby hos Akha-stammen indtil i går (d. 2/12). Akha-stammen er en gammel bjergstamme, som i dag findes rundt om i Myanmar, Loas, Kina, Vietnam og det nordlige Thailand. Den landsby vi boede i har et samarbejde med greenway, som har planlagt vores rejse, og de har dermed også et område af landsbyen som er for frivillige. Det meste af deres landsby er opbygget ved frivilligt arbejde, hvilket vi også hjalp til med under vores ophold der. Sammen med os var en belgier og to hollændere - også alle tre piger.
Inden vi tog op til stammelandsbyen tog vi os lige et bad i en sø på vej op på bjerget. Ham der står for det frivillige arbejde syntes nemlig at det var sjovt at fortælle os, at det var den eneste mulighed for bad, mens vi var der - hvilket jo selvfølgelig viste sig ikke at være rigtigt.. Men uanset hvad var det en rigtig lækker og klar sø med en helt fantastisk udsigt til bjergene. Og efter at have siddet i en bus hele natten, var det også lige, hvad jeg havde brug for :-)
Oppe i landbyen og indkvarteret på vores værelse (et stort rum, hvor vi alle sov på gulvet) fik vi lov til at få os en tiltrængt lur, inden den stod på rundvisning i landsbyen. Her gik vi en tur, hvor vi blev præsenteret for nogle af de vigtig ting og traditioner for Akha-stammen, som fx byporten, der holder alt det onde væk, et hus for byens ånder, da Akha-folket tror på naturens og menneskers ånder, deres hellige vandløb og til sidst skolen.
Til aften efter aftensmaden holdte vi et lille planlægningsmøde sammen med de andre frivillige, hvor vi blev introduceret for de næste tre dages program, samt fik fordelt opgaver som at lave morgenmad og holde toiletterne rene. Og så var vi ellers også mere end klar til at trække i de frivillige arbejdshandsker :-)

Arbejdet startede allerede fra fredag morgen. Her tog vi ud lige udenfor byporten, hvor de frivillige fra ugen inden allerede var gået igang med en del af dagens projekt: at støbe fundament til to regnvandsbeholdere, samt at grave et hul, som skulle beklædes med cement, for at ende med at blive til en fiskedam, hvor der skulle plantes træer og blomster omkring :-)
Jeg kom på graveholdet, hvilket umiddelbart lyder som en meget simpel opgave. Altså hvor svært kan det være at grave en hul? Vi blev dog en kende udfordrede, idet hullet for det første lå på en skråning, og den jord, der blev gravet op, skulle derfor bruges til at udligne hældningen, så overfladen blev plan. Derudover skulle der være en ø i midten af hullet, rødderne fra træet lige ved siden af måtte ikke blive hakket over, så de skulle graves udenom, og sidst men ikke mindst skulle hullet være omkring en meter dybt - i lerjord. Så vi var fint beskæftiget hele formiddagen. ;-)
Samtidig var nogle af de andre piger gået igang med at ordne fundamentet til regnvandsbeholderne. Her skulle der først stampes jord, så bygges et net af ståltråd, hvorefter der skulle lægges et tykt lag cement øverst. Selve cement opgaven hjalp vi hinanden med, da det ikke var så lige til med så få ressourcer, som vi havde. I en stor balje blev der blandet sand, sten og cement og vand, hvilket blev blandet sammen med håndkraft ved hjælp af to hakker. Herefter blev det fordelt i spande, som blev båret hen til fundamenterne, hvor det blev fordelt. Denne proces blev så gentaget 6-7 gange, før der var cement nok på. Og så var der også tid til frokostpause! :P
Om eftermiddagen blev arbejdet så genoptaget. Hullet var blev gravet færdigt og godkendt og cementprocessen skulle så gentages, for denne gang at dækket hullets overflade, så det var vandtæt. Der blev også plantet træer omkring, og da vi ved 17-tiden var færdige med dagens arbejde, var jeg også helt smadret. Men det var rigtig dejligt at mærke, at jeg havde brugt min krop (hvilket jeg kunne mærke i flere dage efter...), og føle at man har udrettet noget, og vi var alle dejligt udmattede, da vi gik i (tidligt) seng. ;-)

Lørdag var der arbejdsfri, og dagen blev i stedet brugt på at udforske området i og omkring Chiang Rai.
Først tog vi til et vandfald i bjergene et stykke udenfor byen.
Turen op til vandfaldet gik gennem bambusskoven, og til tider næsten lodret, men det var en rigtig flot tur, og så var der heldigvis kun små to kilometer hver vej :-)
Vejret var ikke ret godt, og der var rigtig overskyet, og hele natten havde der regnet, så det var desværre ikke muligt at bade deri, selvom det egentlig havde været meningen. Men selve vandfaldet var også en oplevelse i sig selv. På grund af vejret hang skyerne lavt, og var derfor lige over udspringet, hvorfra vandet faldt et par 100 meter, vil jeg tro, med så stor kraft, at man ret hurtigt blev forholdsvis fugtig af bare at stå og beundre ;-)
Fra bjergene kørte vi ind til byen, hvor vi besøgte White Temple. Et tempel, hvis byggeri blev påbegyndt for 16 år siden af en kendt thailandsk kunstner med ønsket om at bygge verdens smukkeste buddhistiske tempel, og man må også sige at det er virkelig smukt - også selvom det endnu ikke er bygget helt færdig. Det er specielt, idet det er hvidt, hvilket ikke er typisk, men byggestilen er tilgængæld helt klassisk gammel thailandsk. Udvendigt er det pyntet med figurer, drager og symboler, der er beklædt med små sølv plader. Det er virkelig svært at beskrive det, men det var virkelig smukt - og der skal nok komme billeder, så snart jeg finder en computer herude i ødemarken ;-)
Efter middag gik turen videre til noget kaldet Black House, hvilket er: et stort sort hus - Surprise!! :P
Vi fik ikke ret godt forklaret, hvad det egentlig var, og vi var lidt forsinkede, så der gik også lidt hurtigt med at se det. Men så vidt jeg fik fat i, er det et hus, der er bygget i stil med en gammel stamme fra området. Det er opført af nogle velhavende thailændere. Hvis man så bort fra det thailandske udtryk i bygningen kunne det dog godt lidt ligne en gammel vikingeborg med et langbord hele vejen gennem midten af rummet, bjælkeloft og stolper gennem rummet. Derudover bestod pynten af slangskind (med hoveder - AD!!), træudskæringer af forskellige farlige dyr og lignende.
Black House var det sidste kultur for dagen, og aftenen stod endnu engang på Night Market, denne gang selvfølgelig i Chiang Rai og så var det specielt stort, da det var lørdag. Vi nåede kun at se en brøkdel af det på de to timer vi havde, inden vi skulle hjemad, men der var da tid til et par billige indkøb, blandt andet julegaver... ;-)

Søndag formiddag var igen på med arbejdshandskerne - denne gang for at "lege" med ler. En af de nybyggede hytter skulle have facaden beklædt med ler. Første job var dermed at lave lerblandingen. Den var bestående af sand, våndt ler, der var trampet rundt i, gips blandet med vand, som blev rørt ud med hænderne, lidt mere tørt gips og så ellers en liter lim. Det blev blandet sammen i en stor balje, og så skulle det smørres ud over bygningen med hænderne. Det var lidt svært at få det til at sidde fast i starten, men når man lige fandt sin egen teknik gik det egentlig helt fint - selvom det var uundgåeligt at en hel del ler endte på jorden, i skoene eller ud over en selv ;-)
Søndag aften var vores sidste ved Akha-stammen, hvilket blev fejret med en introduktion til deres festtraditioner, samt en kultur udvekling, hvor vi skulle vise nogle af vores traditioner.
12 af de ældste fra Akha-stammen var mødt op til aften i deres lokale festtøj med dragt og hat og det hele, og det hele startede med, at vi alle skulle "velsignes" som tak for hjælpen af lokalbefolkningen. Det foregik ved, at de sad i en rundkreds, hvor vi så kom op én efter én - fra den ældste til den yngste. Først skulle man spise en lille portion ris og æg fra hånden og drikke noget hjemmebrædt whisky. Herefter fik man et hårdkogt æg i venstre hånd (da vi er piger), hvorefter man skulle rundt til alle, som hver bandt en hvid snor om venstre håndled, mens de sagde noget lykønskende til os på deres lokale sprog. Dermed ville alle de gode hensigter og ånder komme ind i ægget, som vi så skulle passe på indtil vi kom ud af landsbyen. Her skulle det så spises, så alle de gode ting, der var kommet ind i ægget, kunne komme ind i os. Da alle var igennem var det tid til at dele lidt af vores kultur.
Vi havde fået til opgave at lave et måltid, som var typisk dansk, for at præsentere det for de lokale. Dagen inden havde vi på turen hjem været forbi et supermarked, hvor vi havde handlet ind, og det meste af eftermiddagen var blev brugt på at lave mad. Vi var blevet enige om, at lave frikadeller og kold kartoffelsalat, da det skulle stå i en times tid fra det var færdigt og til det blev serveret. Samtidig var det noget af det vi alle havde mest lyst til efter halv anden måned med ris og æg.. ;-)
Maden blev præsenteret for de lokale, som derefter smagte på det. Hollænderne havde lavet noget mos af kartofler, gulerødder og løg, som blev serveret sammen med pølser, og belgierens ret var blomkål i noget hvidt sovs. Efter alle retter var blevet præsenteret og smagt blev det hele sat på gulvet og så var der ellers tag-selv-bord - selvfølgelig også med ris, grønsagsblandinger og æg ;-)
Efter maden skulle vi også finde på noget underholdning fra vores land, og i anledningen af at det jo var den 1. december ville vi præsentere dem for nogle af de danske juletraditioner. Vi havde derfor vi lavet ris a'la mande som dessert og købt en mandelgave. Det var virkelig sjovt at se hvor meget de lokale gik op i at finde mandlen. Det var næsten som at se en flok børn, og de snød da også ved at lede i skålen ;-) Typisk som det var, fik jeg (som havde præsenteret det) selvfølgelig mandlen, men vi fik den smuglet hen på en af de lokales tallerkener. Da hun opdagede at hun havde den, var det endnu en gang som at se en flok børn. Hun var simpelthen så glad, mens de andre sad og surmulede, og ville se mandlen flere gange, for at være sikre på, at den var hel. Og vi havde det simpelthen så sjovt over at se på - det var noget af det sjoveste nogensinde. Juleaften kan næsten kun blive kedelig efter den oplevelse :P
Da gaven var pakket op, ville Akhafolket præsentere os for deres lokale stammedans. En dans i rundkreds med nogle bestemte trin, klap og lidt sang og spil på fløjte. Det var meget sjovt, specielt når vi andre ikke kunne finde ud af det ;-)
Vi lavede "nu' det jul igen" med dem (i et knap så højt tempo, da de jo var lidt gamle) og sammen med hollænderne og belgierne lavede vi nogle forskellige julesange og danse.
Aftenen var helt igennem vellykket, og en rigtig hyggelig afslutning på vores dage hos de søde folk i Akha-stammen! :-)

I går aftes (d. 2/12) ankom vi så til elefantcenteret her i Whang Thong, hvor vi skal arbejde med elefanterne de næste tre dage - hvilket bliver rigtig spædende, og er noget af det, jeg har glædet mig aller mest til! :-)

Jeg håber, at hotellet her har en computer man kan låne, så jeg kan opdatere billeder fra den sidste måneds tid. De steder vi har boet her i Thailand indtil viedere har nemlig været i nærheden af de projekter vi har arbejdet på, og derfor langt væk fra storbyer, internetcaféer og computere ;-)

Jeg håber, at december måned er startet godt ud derhjemme, og at I alle hygger jer i denne dejlige måned :-)

Mange julekram og tanker fra mig (og elefanterne)