Hej alle, der stadig følger med i mine rejseoplevelser i den store verden. Det er ved at være lidt tid siden, at jeg sidst har opdateret jer - tid der er blevet brugt på oplevelser i både Mérida, Campeche og senest Palenque.

Sidst I hørte fra mig, var vi lige ankommet til Mérida, der med lidt over en million indbyggere er den største by, vi kommer til at møde på vores vej her i Mayaverdenen. At det var en forholdsvis stor by kunne vi dog ikke umiddelbart forstå, da vi ankom - der lignede det mest af alt en spøgelsesby. Grunden fandt vi dog hurtigt - det var søndag og søndag ligger alt øde hen. Så da vi stod op mandag morgen var det en helt anden, og noget mere levende, by vi mødte.
Planen var egentlig, at vi skulle have besøgt en fiskerlandsby mandag, men af en eller anden grund, som jeg aldrig rigtig fandt ud af, blev det aflyst. I stedet tog vi piger ud i et storcenter over middag, så vi kunne få stillet vores shoppelyst, mens drengene blev hjemme for at slappe af ved poolen ved vores hostel. Og så gik den dag...
Tirsdag var store sightseeing dag i Mérida. Vi var billøse for en dag, da vores minibus var på værksted for at få ordnet airconditionsystemet, hvilket selvfølgelig ikke lykkedes.. Men det passede egentlig fint, da alt vi skulle besøge lå indenfor rimelig gåafstand i centrum. Byturen bød på besøg ved byens katedral, flere bymuseer, byens grundlæggers hus, en "handcraft store" med speciale i hængekøjer og det lokale marked med alt i sko, tøj, frugt og grønt, fisk og kød. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vores kære guide ikke er den mest kulturelle type, og de fleste museer blev gennemgået forholdvis hurtigt og uden den store dybde, og det nyttede ikke rigtig at forsøge at søge information på egen hånd, da de ikke er ret glade for at dele informationer på engelsk hernede. Så forstår man ikke spansk, er man ret fortabt uden guiden. Eftermiddagen blev brugt på afslapning i solen i hængekøjerne over poolen. Rigtig dejligt, og så var det med at nyde poolen, da det var det sidste hostel med pool på vores rejse - desværre ;-)

Onsdag stod på køretur fra Mérida til Campeche, der var vores næste stop. En tur, der direkte ville tage omkring 4 timer, men under vejs gjorde vi endnu en gang et par stop, så turen ikke blev kørt ud i ét stræk. Første stop var ved en lokal hattemager, kort tid efter vi var kommet ind i staten Campeche. Bacal, landsbyen hvor han og familien bor, er meget kendt for at flette de stråhatte som Campeche er særlig kendt for. Med oversættelse fra vores guide Chris forklarede han, hvordan han først finder de sivligende blade ,han bruger, derefter med en nål skærer det bedste i midten ud og hænger det til tørre i nogle uger. Når det er gjort skal hatten flettes, men det er ikke så lige til. Det foregår nemlig i en grotte under jorden, som han har været nødt til at lave i sin baghave, da det kræver en helt specielt luftfugtighed, for at sivene kan bukkes og flettes med. Det søde hattemager bruger så otte timer om dagen siddende på en sten i sin grotte og fletter hatte. Alt efter sivenes tykkelse tager det mellem fire timer og ni dage pr. hat, og prisen varierede derfor også en del fra de groveste til de fineste hatte, men vi regnede det ud til, at et salg af de dyreste ville give en timeløn på ca. 40 pesos (som svarer til 16 kr), hvilket jo ikke ligefrem er en formue for det store håndarbejde.
Efter hattemageren stoppede vi også på en lokal kirkegård i Pomuch, som havde et helt speciel (og rimelig klamt) ritual... Når en af de lokale dør bliver personen begravet, som vi kender det hjemmefra. Men efter tre år graver familien liget op af jorden igen. Her renser de knoglerne og lægger dem i en trækasse med et stykke stof med broderi på og stiller kassen ind i familiens "rum" på kirkegården. Her er knoglerne og kraniet så til frit skue for alle, der besøger stedet, og hvert år i starten af november på deres allehelgensdag renser de knoglerne igen, så de holder sig pæne. Vi kunne derfor gå rundt på den trange **** ård og se på knogler fra døde lokale, nogle endda så dårligt renset, at de næsten stadig så halvlevende ud. En noget speciel tradition, som de ikke har nogen rigtig forklaring på, andet end at de gør det, fordi deres forfædre altid har gjort det. Jeg må sige, at jeg er ret glad for, at vi ikke har den tradition i Danmark!
Midt på eftermiddagen ankom vi så til vores hostel i downtown Campeche, der ligger helt ned til vandet (dog ikke med strand). Vi var nogle stykker, der gik ned for at se solnedgangen over havet, som skulle være specielt flot her, og jeg må også sige, at til trods for et ikke helt fantastisk vejr, var det stadig en rigtig smuk solnedgang :-)
Torsdag var det med første dag tid til den obligatoriske sightseeing, som her startede ved bymuren. I gamle dage var Campeche meget præget af piratangreb, hvilket de historiske museer og lignede derfor bar meget præg af. Derfor besluttede man at bygge en mur rundt om byen samt et fort på hver side, så man på den måde kunne holde øje med, og undgå, angrebene. Desværre for byen gik arbejdet lidt langsomt, og da muren endelig stod færdig, var pirateriet ophørt. Men det er jo hvad der sker ;-) I dag er der så en tiendedel af muren tilbage, som indeler den gamle bydel fra den nye, idet Campeche er vokset rigtig meget siden dengang. Men fra muren bar der en rigtig flot udsigt over byen, som i dag er på UNESCOs liste over bevarelsesværdig kulturarv, og derfor bliver holdt rigtig flot vedlige med farverige facader på alle bygningerne. Udover muren besøgte vi også det lokale marked, byens katedral og et par museer. Eftermiddagen var programfri og blev for mig brugt hjemme i sengen, da der florerede noget sygdom i gruppen, som også ramte mig. Men bare rolig mor, jeg har det fint nu ;-)
I fredags stod dagen på en god omgang paintball i næsten 40 grader og fuld sol, inden vi lørdag tog videre på en syv timers tur til Palenque.

Søndag var vi på besøg ved Paleques helt store trækplaster, og en af de eneste grunde til at komme til byen - nemlig Mayaruinerne, der ligger i Paleque nationalpark kun 8 km uden for byen. Palenque ligger ved foden af bjergene i et rigtig frodigt og flot jungleområde, som virkelig er den helt perfekte baggrund for den fascinerende samling af store ruiner. I alt tror jeg, at der ligger omkring ti forskellige templer på det forholdsvis lille område, og heldigvis kunne vi få lov til at gå på dem og udforske det yderligere. Den mest kendte ruin er den, man møder først efter indgangen. Her blev sarkofagen af en tidligere Mayaprins kaldet Pakal fundet. Han lig var beklædt med juveler og en maske af jadesten, og fundet af ham er et af de største, der er blevet foretaget. Vi kunne få lov til at komme ind og se gangen ned til hans grav, men heller ikke mere.. Vi udforskede ruinerne i nogle timer, hvilket var rigtig varmt og hårdt, da trinene op og ned af ruinerne absolut ikke er lavet til mennesker med korte ben og store fødder ;-)
Efter vi havde set selve ruinerne gik vi turen rundt i resten af området og sluttede af på parkens museum, som indeholdt nogle af de bevarede inskriptioner og figurer fra ruinerne, samt en kopi af Pakals sarkofag.
Efter ruinbesøget kørte vi lidt op i bjergene til vandfaldet Misol-Ha, hvor vi fik os en dukkert sammen med fiskene i det meget kolde, men også forfriskende vand. Her nød vi også lige solen, inden vi tog tilbage til vores hostel.
Mandag var det meningen, at vi skulle på en dagstur til vandfaldet Agua Azul, men pga demonstrationer og vejspærringer i området kunne vi desværre ikke komme frem, og dagen blev i stedet bare brugt på vores hostel, hvilket var en smule kedeligt.

I dag tirsdag er vi kommet frem til San Christobal efter en næsten ti timers tur op i bjergene. Her er der et noget andet klima, og skiundettøjet er fundet frem til at sove i med en nattetemperatur på kun 10 grader - puha! ;-) (Om dagen er der heldigvis omkring 25 grader)

Bortset fra alle disse gode oplevelser er status, at jeg stadig har det godt og nyder rejselivet. Jeg øver mig i at tale spansk og har gennemført min første handel på en tankstation, hvor vi forstod hinanden (tror jeg) :-P

Det er utroligt så hurtigt tiden går, og i morgen tager vi allerede fat på programmets fjerde uge.
Kram fra glad og tilfreds Caroline.