Så er der næsten allerede gået en uge mere - og hold da helt op, hvor tiden bare flyver afsted, når man har oplevelser nok at tage af! :-)

I tirsdags, da I sidst blev opdateret, var vi som sagt lige kommet til den dejlige og afslappede bjergby San Cristobal.
Onsdag tog vi på sightseeing i byen, som er noget mere religiøs, end de fleste andre steder vi har besøgt, hvilket højst sandsynligt har en sammenhæng med, at det er et fattigt område. Første stop var ved en kirke bygget i barok stil, og derfor lidt anderledes udefra end de andre kirke vi har set, men stadig meget det samme indvendigt. Herefter gik vi en tur på det lokale marked, som var én stor blanding af boder med kød, blomster, film, legetøj, sko, grøntsager, tøj, frugt osv. mellem hinanden og videre til et stor marked med håndlavede souvenirs, hvor vi fik et helt kvarter til at kigge! Heldigvis lå det tæt på vores hostel, så vi piger besøgte det flittigt igen dagene efter - uden utålmodige drenge på slæb ;-)
Næste stop på vores bytur var byens katedral, som ikke var noget specielt, hvorfra vi gik videre til et Jademuseum (som er en slags hellig sten for Mayaerne, og som bruges til smykker) og et chokolade/kakao museum. Før i tiden var kakao, og handlen med kakao, meget vigtig for mexicanerne, og kakaobønnerne blev brugt som deres form for betaling, hvilket var hvad museet viste. I dag har de dog ikke så meget med det at gøre længere, og der dyrkes ikke rigtig kakaobønner i Mexico. De var nogle fine, men lidt tamme museer, som jeg godt kunne have undværet.
Efter en lille pause med forskellige kakaodrikke på museet gik pigerne videre, mens drenge tog ud for at se en eller anden fodboldkamp. Vi besøgte et lille hyggeligt marked, hvor de havde forskelligt mexicansk slik og flere håndlavede souvenirs og en kirke. Kirke var lidt speciel, idet den lå lidt oppe ad en bjergside, og der var derfor omkring 300 trappetrin, som skulle bestiges, for at komme derop. Det lyder måske meget nemt, men når man er omkring 3 km oppe i bjergene, er luften ikke helt fantastisk, og det var derfor lidt hårdere, end man lige tror. Kirken i sig selv var ikke rigtig værd at se, men der var en rigtig flot udsigt over byen.

Torsdag stod programmet på en tur til en mindre by lidt længere oppe i bjergene kaldet San Juan Chamula. Vi havde fået valget mellem at køre derop i vores minibus eller at tage turen på hesteryg. Vi valgte hestene, som i teorien lød meget hyggeligt, men i praksis var meget skræmmende! På afstand så hestene meget fredelige ud, men nogle af dem (selvfølgelig den jeg havde fået) viste sig at være helt vilde med at bide ud efter hinanden og ride meget hurtigere end de andre, uden en specielt stor lyst til at høre efter og stoppe igen.. Turen var virkelig lang, men vi kom heldigvis alle levende frem ;-)
Byen Chamula er en del anderledes end resten af landet, da det ligger et stykke væk fra alt og stadig har et stort kulturelt afsæt i Mayatraditionerne. Byen har derfor sine egne regler og love, samt sit eget politi klædt i pels til at håndhæve lovene. En af de vigtigste love er, at man ikke må tage billeder af lokalbefolkning, da det ifølge deres tro, vil tage deres sjæl. Det er en regel, de går meget op i specielt når det gælder børn, og hvis man tager billeder af dem, vil de med stor sandsynlighed smadre kameraet, hvilket er helt lovligt.
I byen var vi på besøg i deres kirke. De er meget religiøse, men deres religion og traditioner er en blanding af katolicismen og Maya, og det er det eneste sted i verden, hvor de dyrker den form for religion. Deres ritualer i kirken var derfor meget specielle og kunne godt forveksles med en form voodoo eller lignende.
Vi overværede et ritual med en familie inde i kirken. Først bliver der sat en helt masse tynde stearinlys op på rækker som tændes, hvilket betyder, at der er helt fyldt med røg. Derefter sidder en slags præst og messer, mens han tager en høne, der er offergave, og kører rundt omkring personerne. Hønen skal opfange alle de dårlige ting, der er i personerne, hvorefter den får brækket nakken, så alt dårligt kan dø sammen med den. Til sidst drikker de alle noget meget stærkt spiritus og derefter cola. Det gør de for at fremprovokere bøvser, som også skal rense personerne og skræmme alle de onde ånder væk. Ritualet virker meget underligt og overtroinsk, men var også rigtig fascinerende at overvære. Det var virkelig en skam, at man ikke måtte tage billeder, for det var rigtig flot med alle de mange stearinlys, der var tændt i den ellers meget mørke kirke. :-)
Da vi skulle tilbage til San Cristibal, var der nogle, der tog en bus, da de ikke ville ride igen. Jeg tog hesten ned, men jeg fik heldigvis en meget roligere hest, så det var slet ikke slemt (bortset fra lidt ondt bagi..) ;-)

I fredags var vi på bådtur i Sumidero Canyon, som er den eneste af sin slags i Latinamerika, og som ligger en times tid fra San Cristobal. Det en en kløft på omkring 35 km, hvori der løber udmundingen af en af landets største floder. På begge sider af vandet er der store skrænter op, og på det højeste punkt er der lige over 1 km fra vandoverfladen til toppen - en virkelig stor afstand, når man befinder sig nede. Før i tiden var afstanden dog større, da vandet lå længere nede, men for nogle år siden blev der bygget en dæmning for enden af floden, som fik vandstanden til at stige en del.
Bådturen tog et par timer timer frem og tilbage, og der var masser af natur og dyr at se undervejs. Bl.a. så vi en masse forskellige fugle og brøleaber, der kravlede rundt i træerne ved vandkanten. Hvis man er heldig, kan man også se krokodiller, men de ville ikke frem fra deres gemmesteder, da vi var på besøg - desværre :-)
Fredag eftermiddag var vi på tur i en zoo med lokale dyr fra området. Vejret var rigtig varmt, og vi var rigtig trætte, så det var ikke det store indtryk de mange fugle, slager og skildpadder gjorde på os. Det eneste dyr, som vi rigtig gerne ville se, var deres sorte jaguar, men den gemte sig selvfølgelig i sin hule..

Lørdag var det tid til at sige farvel til San Cristibal, som har været den hyggeligste by vi endnu har været i, for at tage videre mod den lille landsby Nuevo Alianza, som ligger helt op ad grænsen til Guatemala.
Heldigvis for os var de demonstrationer og blokader, der tidligere havde været på den korteste vej dertil, blev ophævet og vi slap for et par timers køretur. Samtidig fik vi også lov til at besøge vandfaldet Agua Azul, som ellers tidligere var blevet aflyst, og det var vi rigtig glade for.
Agua Azul er et rigtig flot og næsten uendelig langt vandfald med helt blåt vand, som nærmest kun findes i tegnefilm. Vi var nogle stykker, der gik op ad en sti langs vandet, og de flotte fald blev bare ved og ved. Oppe fra kunne man se ned over, og det var virkelig en flot udsigt - glæd jer til billederne! ;-)
Om aftenen ankom vi så til Nuevo Alianza og blev installeret i vores fælles træhytte. Den eneste egentlig grund til vores besøg i landsbyen var søndagens river raftingtur ikke så langt derfra.
River rafting lød meget skræmmende i starten med ture ned af vandfald og en underskrift på hvem, der skulle have udbetalt erstatning i tilfælde af min død, men det vidste sig at være noget af det fedeste, jeg hidtil har prøvet! Det var ikke så vilde nogle vandfald vi skulle ned ad, og nogle steder blev vi nødt til at hoppe i stedet for at tage båden, da der var for lidt vand i floden, men det var super sjovt, og er helt sikkert noget jeg skal prøve igen - endnu vildere! :D
Efter vores raftingtur gik vi turen tilbage gennem junglen, hvor vi også fik os endnu en dukkert i et af områdets vandfald.

I dag er vi så taget videre til Guatemala. Den første halve time med båd på floden, der udgør grænsen og løb lige ved vores hytte, derefter i en mindre minibus i tre-fire timer på grusvej og et par timer på asfalt og så var vi endelig fremme ;-)
Her i Guatemala er der noget mere fattigt end i Mexico, hvilket man også kan se, når man kører rundt. Derudover er der varmt og luftfugtigheden ligger omkring 100000 - sådan føles det i hvert fald, når vi kampsveder, selvom vi sidder stille :P
Vi har kun internet på en restaurant i nærheden af vores hostel, så jeg er ikke så nem at få fat i, men det vænner man sig til :-)

Håber I har det godt i DK, når jeg ikke hører så meget fra jer.
Svedige kram fra mig :-)