Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det ved at være lige om lidt! - Og derfor er det også tid til mit første blog-oplæg.
På onsdag d. 23/10 kl. 11.50 flyver jeg fra Aalborg, for at starte på mit eget lille eventyr i Burma og Thailand. Alle ting til tasken er ved at være fundet frem, rygsækken er indstillet og vandrestøvlerne er gået til, så de er helt klar til alverdens trekkingture. Man kan også roligt sige, at sommerfuglene er ved at have indfundet sin plads i maven, hvor de basker rundt som aldrig før.
Første stop på min tur hedder Københavns lufthavn, hvor jeg skal mødes med nogle af de piger jeg skal rejse med. Derefter går turen mod Yangon i Burma (Myanmar), hvor vi de sidste rejsefæller støder til. Inden da skal vi dog lige mellemlande i Doha i Qatar og Bangkok i Thailand, så det bliver en lang tur med mange op- og nedture. Og som nogle af jer nok ved, er det med at flyve ikke lige det, jeg elsker aller mest - så den del af min rejse glæder jeg mig bare til at få overstået.
Jeg lover at skrive herinde så ofte jeg får tid, og så glæder jeg mig bare til at dele alle mine oplevelser med jer!
Hej fra en meget spændt Caroline
- comments
Helle Ulrick Hejsa Søde Caroline! Jeg glæder mig så meget på din vegne over, at du nu langt om længe kommer afsted på en (af forhåbentligt to rejser) oplevelsesrejse til det varme syden - og som du har brugt mange timer på at spare op til. Jeg håber og tror, at det vil gå dig godt, og at du får nogle fantastiske og uforglemmelige minder med for livet. Det gjorde jeg i hvert fald, da jeg i sin tid drog udenlands. Har aldrig aldrig fortrudt mit 1-årige udenlands ophold. Jeg blev rigere på erfaringer, venskaber m.v. Så positive vinde herfra til opholdet i Burma og Thailand. På I FORM kan jeg se, at følgende kan fås til Iphone og Ipad (du har vist ingen af delene, men du får det lige alligevel): "Airplane Yoga", "Flyskræk" og "Jetlag Genie". Kan købes fra ml. 16-45 kr. pr. app. Just a hint :-). Vi ses i december. Mange tanker fra Helle (og resten af familien)