Profile
Blog
Photos
Videos
Stod op klokken 03:00 og gjorde mig klar mens Marianne og børnene sov.
Min chauffør ventede på mig og vi kørte gennem Balis gader uden den vante støj, dytten og råben.
Faktisk var der kun hunde på gaderne, hvilket var ret sjovt.
Der gik nemt med at komme med flyveren og jeg landede snart i La xxx lufthavn. Lufthavn er måske ikke det rette ord men nærmere garage.
Der var ingen til at tage imod mig og jeg følte mig pludselig meget ensom:-)
Heldigvis var min guide blevet forsinket og ankom lidt efter.
Man føler at man er meget lang hjemmefra. Byen vi kørte til, var en enkelt vej med nogle tilfældige spredte huse, lokale fiskere og tydelig fattigdom.
Båden vi sejlede med, var en træ-fiskerbåd, hvor min kahyt er et rum på ca. 2x2 meter, hvor der lige er plads til en gammel seng.
Sejlturen to 2 timer med en smule søgang i et ellers roligt hav.
Udsigten var noget af det smukkeste jeg har set. Masser bjerg-øer, der var dækket af grønt vegetation.
En lille bådebro, i en lille bugt gav os adgang til Rinca National Park, hvor vores Ranger tog imod os.
Da vi var på vej op mod Range Stationen så jeg den første Komodo Varan. En stor på næsten 2,5 meter, der skulle til jage en abe.
Den gav imidlertidigt op da dens mave var alt for stor fra sidste måltid:-)
Derefter trekkede vi ind på øen, på en 5,5 kilometer tur i bagende hede.
DET var det flotteste landskab. I starten mangrove, som gik over i jungle efterfulgt af kæmpe frodig slette.
Undervejs så vi flere Komodo Varaner, aber, fugle (bl. a. en enkelt havørn) og en kæmpe vandbøffel, der ikke var helt tilfreds med vores tilstedeværelse.
Tilbage på Ranger Stationen købte jeg en håndskåret varan, hvor pengene går til landsbyen og vedligeholdelse af Ranger stationen.
Vi gik tilbage til båden og spiste et lækkert måltid bestående af ris, kylling, fisk og grønsager (hvis min mave overlever dette måltid, lavet på en gammel fiskerbåd af en svedende skipper, så klarer den alt!).
Efter måltidet hvilede jeg lidt på dækket, og senere gik vi tilbage til Ranger station for at få nogle flere billeder.
Et par sedler i lommen på en Ranger og pludselig kunne jeg komme helt tæt på dem (ca. 3 meter). Han sprang ind foran når de blev for interesserede.
Nu var det tid til at komme videre, så vi sejlede ud til en mangrove skov, der voksede midt på havet mellem et landskab af små øer.
Her så vi solen gå ned i takt med at millioner af flyvende hunde lettede fra mangrove skoven.
SÅ FLOT!!!!!
Nu ligger vi til anker og det er blevet mørkt (læs sort).
Om lidt kommer vores skipper med aftensmaden og så til køjs.
- comments