Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi været ude at snorkle. Haing (vores tour leader) kendte, - som vi skrev i går - et sted hvor man kunne komme til Cham Island og snorkle + få frokost for 36 dollar. Så det gjorde vi ;) turen dertil foregik i en gyngende fiskekutter, så næsten alle ombord blev søsyge. Puha... men det var godt, da vi endelig nåede frem og kunne komme i vandet. Korallerne var utrolig flotte, og der var mange sjove fisk. Vi så også et par blå søstjerner.
Efter halvanden times tid gik vi ombord igen for at sejle hen til den flotteste strand for at spise frokost. Efter frokost kunne vi vælge mellem at blive på stranden eller at gå en lang og varm tur hen til landsbyen på øen. Lasse blev på stranden, mens Camilla gik med nogen fra gruppen til landsbyen. Det var rigtig sjovt at opleve et ø-samfund. Vi så bl.a. byens bager, fiskemand osv., og det er altså ikke helt som derhjemme ;) hos bageren var der egentlig bare en ovn, og så lavede de ellers resten på gulvet. Vi havde en italiensk guide med, som fulgte med i "snorkle-pakken", og han vidste alt om øen. Han kendte også øens beboere, så det var sjovt at se, hvordan de lavede sjov med hinanden. Efter en tur i landsbyen sejlede vi over til stranden for at hente de dovne, og så var det ellers bare om at komme hjem. Alle har været helt smadrede her til aften. Vi er kommet meget tættere på gruppen og snakker rigtig godt med alle, så vi gik ud efter maden for at få et par drinks og sludre lidt. Alt i alt en rigtig dejlig dag.
- comments
Eva Det lyder bare fantastisk alt det i oplever
Camilla Det har ogsaa vaeret en helt fantastisk tur i Vietnam :) meget mere luksus end vi regnede med.
Bente Lige hjemvendt fra Bornholm efter en dejlig ferie på den solrige klippeø. Det er jo knap så eksotisk og fremmedartet som det i oplever. Har lige set de fantastiske billeder og læst jeres indlæg. Det lyder rigtig spændende. kh. Bente og co.