Profile
Blog
Photos
Videos
I dag stod den på den "frygtede" indenrigs flyvetur til Ho Chi Minh City: den største og mest moderne by i Vietnam. Det viste sig dog at være en positiv overraskelse. Bussen var først klar til at køre os til Da Nang lufthavn kl. elleve, så vi nød det og sov helt til kl. ni. Det tog ca. en halv time at køre til lufthavnen og vi så mange hotel resorts på vejen. De var heelt vildt store. Vi kørte også forbi en gammel lufthavn, der blev brugt af amerikanerne under Vietnamkrigen. Da vi kom til lufthavnen checkede vi uden problemer ind, og efter lidt frokost og ventetid steg vi på flyet. Overraskende nok var der ikke pedaler, som vi skulle træde i for at holde flyet oppe. Det var en dejlig stor jet; fantastisk. :) Faktisk var det ligesom at flyve med et hvert andet flyselskab (selvfølgelig?).
Vi ankom til hotellet, og det er egentlig fint. Det har dog ikke pool, og der manglede et pengeskab, da vi kom, men det er ordnet nu. Lidt senere stod den på barbecue - vietnamese style. Vi bestilte en kød combo med en masse forskelligt oksekød. I selve bordet var der indbygget grill, så det var bare at smide noget kød på og så ellers nyde det med ris og frisk appelsinjuice. Senere begik vi os ud i det vietnamesiske natteliv - vi skulle på kareoke bar. De fleste fra gruppen var med inkl. guiden. Vi lejede et privat rum. Meget flot med et stort fladskærmsfjernsyn. Alle var lidt tilbageholdene i starten, men vi fik bestilt nogle vietnamesiske øl og snart begyndte næsten alle at synge med. :) Efter 3 timers skrålen tog vi en taxa hjem og gik direkte i seng. :)
- comments