Profile
Blog
Photos
Videos
I dag begyndte en ny tur i vildmarken på vej til byen Alice Springs. Vi kørte allerde 5:40 mod en by, der hedder Katherine. Vi gjorde nogle korte stop undervejs bl.a. ved en bar, der havde udstoppet en buffalo, der åbenbart havde været med i crocodile dundee. Et andet stop var midt på motorvejen, hvor vi stoppede for at skaffe noget brænde til lejrbålet om aftenen. Ret spøjst. Bagefter stoppede vi ved et vandfald mere, hvor vi lavede frokost, og man kunne tage en dukkert, hvis man ville (der var bare lige det, at der var krokodiller i vandet).
Bagefter kørte vi til Katherine Gorge, hvor vi travede lidt rundt i klipperne ved floden. Egentlig kunne man komme ud at sejle på floden, men der var fuldt booket. Ret ærgeligt. Man kunne gå tre forskellige ruter. 1 km, 3,5 km eller 8 km. Camilla havde slået foden dagen inden, så hun nøjedes med den korte, mens Lasse gik den mellemlange rute, der dog viste sig ikke at være specielt spændende, fordi det meste foregik på den anden side af klippen væk fra floden, så han fortrød lidt. Da turen var færdig, købte vi en is og sad og nød vejret på en cafe.
Nu gik turen til campen, og vi var lidt spændt på, om vi ville få en ordenlig søvn den nat. Det viste sig at være nogle rigtig fine telte, og der var ingen myg eller edderkopper. Så lækkert! Vi lavede mad, spiste og satte os derefter ved bålet og snakkede til langt ud på aftenen. Det skal lige siges, at der på denne del af turen er kommet 8 mere med, og der er også nogle på vores alder i blandt. Vi synes bedre og bedre om gruppen, så det er kanon.
Ps. søvnen var fantastisk! :)
- comments