Profile
Blog
Photos
Videos
Wow, wow, wow...det er vist det ord der beskriver de sidste to dage!
Rikke og jeg tog toget til Beijing for at se Den Forbudte by og Den Kinesiske Mur...og så nåede vi da også lige en mega omgang shopping på det famøse silkemarked :)
Vi tog toget fra Changzhou torsdag aften kl. 22.44 og vi havde da selvfølgelig bestilt "soft-sleep" pladser. Rigtig lækre senge, dyner, puder og så søreme om der ikke var tv i fodenden. Så kan man lige klare en tog-tur på 9 timer...Vi ankom til Beijing kl. 7.35 og besluttede os for, at tage en taxa hen til hostel'et og gik derfor ned til pladsen. Der fik vi så en forsmag på det hektiske hovedstadsliv. Der var en kø på jeg ved ikke hvor mange mennesker. Køen var nok 300-400 meter!!!! Men frem kom vi da...fik os lidt morgenmad og så var vi ellers på vej til den forbudte by.
Jeg tænkte "jeg er her fisme - hvor vildt er det ikke lige!" Og hold da op hvor var der mange besøgende (surprise)! Vi kiggede kun hurtigt over vejen og hen til Den Himmelske Fredsplads inden vi begav os ind i Den Forbudte By. Bare indgangsdørene er jo helt vilde...Man skal vist gnuppe på dupperne og så bringer det lykke og rigdom til en. Så det måtte jeg da lige gøre...man ved jo aldrig :) Den Forbudte By er bygget op i forskellige gårde/pladser og paladser, som i (meget) gamle dage havde forskellige funktioner for kejseren og dennes tjenestefolk. Det var VIRKELIG fascinerende at se bygningernes størrelse. Man blev jo pludselig meget lille i forhold til dem. Alt var/er bare så stort og pompøst...virkelig imponerende farver, mønstre og figurer.
Hold da helt op...sikken en historie og kulturarv de har!
Efter turen til Den Forbudte By, begav vi os ufortrødent afsted til det famøse "Silkemarked"...som ikke har ret meget med silke at gøre længere. Der er virkelig alt fra kontaktlinser, vifter, sko, tasker til bananer, smykker, golfkøller..og det er selvfølgelig en kamp at få det pruttet ned til en fornuftig pris. Men der går jo sport i det! Jeg fik købt 2 par jeans, 5 armbånd, 1 par øreringe og 5 par sjove underbukser. Og så købte jeg også 30 min. fodmassage til den nette sum af 50 rmb - billigt! og hvor var det bare lækkert :) Hun kiggede dog lige en ekstra gang eller to, da hun så min under min venstre fod (min "Made In Denmark" tatovering). Det havde hun det meget sjovt med. Det var dog alligevel lidt stressende at gå derinde, da de tog fat i en og skubbede deres varer op i hovedet på en. men det tog vi bare som en del af oplevelsen. Efter "Silkemarkedet" tog vi hjem på hostel'et og slappede af. Jeg faldt i snak med nogle af de andre rejsende og tog med dem i byen omkring kl. 23. Jeg blev dog ikke ret længe, da musikken var aaalt for høj og barerne var overfyldte! Og så skulle jeg jo også på tur tidligt næste dag...
I dag havde vi booket en tur til Den Kinesiske Mur...turen derop tog ca. 1 time og 40 min i bus. Og der var da et par gange hvor man tænkte "jeg når ikke levende frem hvis chaufføren ikke slipper speederen lidt". De sidste 20 min. inden vi nåede frem, begyndte det helt fantastiske bjerglandskab at tone frem. Det var virkelig et imponerende syn! Da vi skulle op på Muren, kunne man vælge imellem at gå derop eller købe en billet der gav adgang til en lift op til der hvor Muren er og så kunne man enten tage liften ned eller rutschebane på 1,5 km ned! Så Rikke og jeg valgte da billetten...og det fortryder jeg overhovedet ikke! Sikken udsigt...da vi kom op, kunne man vælge enten at gå til højre eller venstre. Forskellen var at der til højre kun var 6 tårne, men forskellige slags og den var noget mere hård og anstrengede. Den til venstre var 11 ens tårne og knap så anstrengende...men længere. Rikke og jeg valgte ruten til højre...og nåede så kun til tårn 2 inden vi måtte indse, at kondi er noget der står efter faxe :) Aldrig har jeg set SÅ stejle trapper...men det er stadig vildt imponerende at det er bygget for så mange år siden. Der var ca. 1.000.000 arbejdere og 300.000 soldater med til det. Hvis man tog alle murstenene fra HELE muren, ville de kunne lave en væg på 1 meters højde og sno den rundt om kloden...5 gange!!!!
Her til aften slapper vi lidt af inden turen går hjem til Changzhou. Bliver dejligt at komme hjem til velkendte omgivelser igen :)
Håber I har det godt derhjemme...
- comments
Esben muren er det eneste menneskeskabt der kan ses fra månen (: Svar: Hehe...ja, det har du da helt ret i :)