Profile
Blog
Photos
Videos
Rejsen er endnu ikke startet men derfor er der stadig en masse der skal ske for at vi kommer godt fra start.
I dette blogindlæg vil jeg komme omkring de forskellige praktiske ting der skal ordnes inden jeg skal afsted
- Vacciner
- flybilletter
- Visum
- Pas
-Rejseforsikring
Vacciner
Når man skal rejse til Thailand så lang tid som jeg skal, er det vigtigt at man har sine vacciner iorden! Jeg har i alt fået 6 vacciner, 1 * difteri og stivkampe, 2 * japansk hjernehindebetændelse, 3 * hepatitis A+B.
Priser på vaccinerne:
Difteri/stivkrampe 0.-
Japansk hjernehindebetændelse 900.- pr. Stik
Hepatitis A+B 685.- pr. Stik
Jeg valgte dog inden jeg fik vaccinerne at melde mig ind i sygeforsikring Danmark, da de dækker 50% sf prisen på alle mine vacciner, og synes derfor at et medlemskab ved dem var godt givet ud. De dækker foruden det også ved tandlægereginger, receptpligtig medicin, briller osv.
Mit første besøg ved lægen fik jeg vaccinen mod difteri/stivkrampe og min første af 3 hepatitis A+B vaccine.
Mit andet besøg ved lægen, som skulle være en måned efter fik jeg mit andet stik mod hepatitis A+B og mit første stik mod Japansk hjernehindebetændelse.
Mit tredje besøg ved lægen er på onsdag D. 19/6 hvor jeg skal have mit sidste stik mod japansk hjernehindebetændelse.
Nu undre i jer sikkert over hvorfor jeg ikke har fået mit tredje stik mod hepatitis A+B, men imellem 2. Og 3. Stik skal der gå 6 måneder, og jeg kan derfor først få foretaget det sidste stik når jeg vender hjem igen til DK. Dette betyder at jeg er 99% dækket ind for hepatitis A, som er den mest hyppige form for hepatitis, derimod er jeg "kun" 97% dækket ind mod hepatitis B i og med jeg ikke har fået det sidste stik endnu.
Det gjorde ikke som sådan ondt at blive stikket, men når de sprøjter væsken fra vaccinen ind i armen spænder det og gør ondt, synes jeg. Man kan også godt blive utrolig øm der hvor du er blevet stukket, og hæve op, men det skulle vidst være meget normalt.
Flybilletter
Flybilletterne er købt tur/retur og er bestilt ved www.flybillet,dk, vi skal gennem hele rejsen, rejse med Qatar Airways.
Prisen for billetterne var ialt 5.511.- og inkluderer følgende;
Flybillet tur/retur Kastrup-Bangkok
Solid konkursforsikring flyselskab
Konkursdækning
Vi rejser fra Københavns lufthavn Kastrup D. 25/7 kl. 11:05, hvor vi mellemlander i Doha airport (Qatar), kl. 17:15 ( dansk tid ), 18:15 ( lokal tid Qatar ) her har vi ca en ventetid på 2 timer og 40 minutter, flyet afgår mod Bangkok kl. 19:55 ( dansk tid ), 20:55 ( lokal tid Qatar ), her venter os så en flyvetur på ca 7 timer før vi lander i Bangkok kl. 2:45 ( dansk tid), 7:45 (lokal tid Thailand ). Dette giver os en samlet rejsetid på ca. 15 timer og 40 minutter inkl. Ventetiden i Doha airport.
I Bangkok bliver vi så hentet af vores danske kontakt person i Bangkok, Lars. Han sørger for at tage imod os og vise os vej til vores lejlighed som ligger ca. 20 minutters kørsel derfra i området der hedder Minburi.
Visum
Vores visum har vi ikke fået sendt ansøgningen til endnu, men det ordner vi på mandag. Det er blot et 3 måneders visum vi skal søge, da vi får det forlænget yderligere 3 måneder imens vi er dernede.
Reglerne er sådan at når man køber en almindelig ferie på under 30 dage til Thailand har man automatisk et 30 dages ferievisum til landet, som man derfor ikke behøver at ansøge om. Hvis man derimod skal opholde sig i Thailand i længere tid, kan man vælge at lave et visum til 3 måneder til en pris af 400.- eller et års visum til en pris på ca. 1000.-
Det kræver Thailand konsulatet at du vedsender ved ansøgning af visum:
-Pas
-Kopi af pas
- Udfyldt visum ansøgning ( kan printes på www.thai-consulate.dk )
- Bekræftelse fra institutionen/ arbejdspladsen
- 1 stk. Pasfoto
- 400.-
- Returkuvert
Det skulle gerne tage en uges tid at få det ordnet, og man vil derefter modtage et stempel som en bekræftelse på at visummet er godkendt af det Thailandske konsulat som har kontor i Hvide Sande.
Pas
De fleste har et pas, det havde jeg også det var dog udløbet og jeg skulle derfor have det fornyet. Jeg mener at have læst et sted, at det kræves at ens pas er gyldigt 6 måneder efter hjemerejsedato.
Jeg tog derfor op på min kommune og bestilte et nyt pas. Det kostede mig vidst 626.- og jeg havde så et ekstra pasfoto i forvejen, men det koster også ekstra alt afhængigt af hvor du køber dem, prisen ligger typisk på 100-130.-.
Det tog ca. 8-10 dage før passet blev sendt hjem til mig. Man skal dog lige have i tankerne hvis man bestiller nyt pas i højsæsonen, da ventetiden godt kan være længere der. Det er typisk i skolernes sommerferie de belastede perioder er, for fornyelse af pas.
Rejseforsikring
Rejseforsikring er utrolig vigtigt når man skal ud og rejse, særligt hvis man rejser i en længere periode, da sandsynligheden for at man går hen og bliver syg, der er større.
Jeg brugte en dag på at ringe rundt til forskellige forsikringsselskaber for at høre hvad de kunne tilbyde mig. Den billigste rejseforsikring var gouda rejseforsikring, udvidet verden eksl. USA. Den dækker de ting jeg skulle have brug for,og mange af tingene endda med ubegrænset dækning. Man kan læse hvad de dækker helt præcis på www.gouda.dk. Forsikringen koster 4008.-, hvilke er mange penge, men et beløb som er godt givet ud hvis man skulle gå hen og blive syg, udsat for en ulykke, forbrydelse og så videre da man så er sikker på at få den rette hjælp uden at sidde i gæld resten af livet.
Det var de overordnede praktiske ting som SKAL være iorden før man kan tage ud og rejse. Et godt råd er at ordne mange af de ting i god tid, så undgår man stress og man undgår risikoen for at man f.eks ikke når at få visum eller pas.
Da jeg besluttede mig for at rejse væk sagde jeg også til mig selv at jeg ville bruge det halve år inden jeg skulle afsted på at få ordnet alle de her praktiske ting, og få læst og forberedt mig godt på hvilke kultur og land der ville vente mig.
En ting der også er nyttig er at læse en del, jeg har især brugt bogen "Lonely planet Thailand", som nu også fås på dansk til 199.- i boghandlen. Der står alt nyttigt som udenlandsk turist i Thailand, hoteller, rejsemål, spisesteder, kultur,skikke, historier, seværdigheder, ja alt nyttigt til den der gerne vil se det bedste af Thailand.
Det er især vigtig når man rejser til et andet land at man sætter sig ind i kulturens normer, regler og skikke for ikke at komme til at træde nogen over tæerne eller bryde loven.
Det var alt for nu. Der er Idag 40 dage til at jeg rejser, og jeg glæder mig helt vildt,
Jeg håber dette blogindlæg kan være en hjælp til nogen som gerne vil ud og rejse.
Hej fra nu :-*
- comments