Hej derhjemme

Saa fik vi igen tid til at skrive. Vi har simpelthen haft saa travlt med at opleve ting, at vi ikke haf haft tid til at sidde ved computeren.

Fra Ulan Bataar tog vi paa en ottedages tur ud i Gobioerkenen. Desvaerre var der ikke andre, som havde mod paa at tage paa en ottedagestur med os, men heldigvis fik vi en rigtig god guide og en virkelig festlig chauffoer. Saa dem havde vi det rigtig sjovt sammen med. Vi havde en kanon god tur og fik set en masse smuk natur. I det sydligste af Gobioerkenen fik vi set de kaempe sandbanker, det var virkelig flot. Vi overnattede rundt omkring hos nogle af de forskellige nomadefamilier, vi moedte paa voes vej. En af de familier vi besoegte havde aldrig moedt andre end mongoler, saa det var sjovt at se deres reaktioner! Hos alle familierne fik vi maelke-te lavet paa de dyr familien nu havde. Vi fik ogsaa drukket gaeret kamelmaelk og sniffet snus med de lokale.

Generelt var vi ret rystede over deres hygiejne. Vi var bl.a. paa et koedmarked hvor vores guides soester arbejdede som levnedsmiddelkontrolloer. Men paa trods af hendes tilstedevaerelse var damerne bag disken ikke blege for at smaske haendtasker direkte op i koedet! Det var vidst et held at vi ikke blev syge af maden. Vores chauffoer var en rigtig mongol. Han bed knoglen fra en lammekoelle over for at suge marven ud!

Det var ogsaa lidt af en oplevelse at krydse graensen fra Mongoliet til Kina i tog. Ikke nok med at vi som altid skulle udfylde papirer om told og helbred, saa skulle vi ogsaa have taget vores temperatur af et laegehold bestaende af tre personer. Heldigvis bestod vi.

I fredags ankom vi saa til Beijing og var meget begejsterede for at se groenne treaer og blomster i gadebilledet, hvilket vi ikke havde set siden vi forlod DK.

Vi er begge meget positivt overraskede over byen. Paa overfladen er der virkelig sket meget siden Philip var her foer OL. Det er enormt nemt at komme rundt i byen med metro, folk er meget hjaelpsomme, og alting staar paa engelsk. Her er utrolig paent med groenne omraeder og blomster overalt, og selv tiggerne og de hjemloese er stort set forsvundet mirakuloest. Partiet har nok soerget for at de alle har faet villa, vovse og Volvo?

Kineserne er nogle pudsige folk. De sniger sig ofte hen til os og spoerger om de maa tage billeder sammen med os. Forleden blev det dog for meget, da der opstod en hel koedrand af mennesker, der alle ville have et billede sammen med os. Det tog omtrent et kvarter foer, vi fik lov at gaa. I gaar var der saagar to kinesere, der inviterede os ud at drikke te, fordi de gerne ville vaere vores venner, som de sagde. Desvaerre havde vi meget travlt, da vi havde en aftale hos en skraedder. Det kunne ellers have vaeret en sjov oplevelse.

I dag har Philip foedselsdag, saa vi skal hygge os og ud til et omraade med mange gallerier.

Hav det rigtig godt allesammen. Vi savner jer og det danske foraar, selvom vi kan gaa i shorts her.

Kaerlig hilsen Philip og Bodil

PS. Tak for alle de fine foedselsdagshilsener. Det varmer at hoere fra jer derhjemme. Imorges havde Bodil arrangeret saadan et fint foedselsdagsarrangement for mig med sang, pynt, slik og gaver! Saa det var perfekt.