Viden. Venskaber. Kærlighed. Oplevelser. Og masser af kaffe. Efter 6 måneder i Etiopien er jeg nu på vej til at vende tilbage til Danmark. Bloggen er skrevet mens jeg skal have et døgn til at gå i lufthavnen i Nairobi, det giver jo lidt tid til at se tilbage på mit helt fantastiske eventyr, som i sidste ende gav en hel del mere end jeg nogensinde havde regnet med.

Mit primære rejsemål var min praktik. Som på lige fod med hele eventyret, også blev til meget mere end jeg havde regnet med. De kollegaer og vejledere som jeg fik fornøjelsen af at arbejde sammen med, viste sig at blive til en lille familie som ikke bare skulle bidrage med faglige input og guldgrupper af ny viden, men også med sjove, hyggelige og uundværlige indslag og venskaber til hverdagslivet i mit nye land. I den faglige verden hos IFSO er der selvfølgelig nogle områder og aktiviteter som skiller sig klart ud i blandt alle minderne. Først og fremmest værdsætter jeg at have fået viden om, og indsigt i betydningen af de partnerskaber som Danmark har via Danida. Det gav stof til eftertanke om vigtigheden af de bidrag som kommer til ulande via skatteindtægterne. Det gav selvfølgelig også masser af ideer til hvad man kunne arbejde med i fremtiden, når uddannelsen engang er afsluttet.

De mange skolebesøg, og de utallige nysgerrige unger, står også klart frem i blandt minderne. Der er fire skoler tilknyttet projekterne som jeg har været en del af. Fælles for skolerne er at de ligger i udkantsområderne omkring Addis, og at de er i mangel af både materialer og ressourcer, og det er så en del af IFSOs job at udfylde manglerne så godt som muligt på disse områder. Dermed har jeg været en del af opbygning af vandposter på skoler og konstruktion af sanitære forhold. Jeg har været en del af kapacitetsopbygning af lærerstabe, og været med til at give eleverne workshops og aktivitetsdage. Alle aktiviteter og projekter har et fælles træk, de er fyldt med minder og billeder af glade, smilende unger.

Min egen favorit blandt alle workshops, vil stadig være min egen workshop i participatory video, hvor jeg brugte 4 dage sammen med 20 børn og unge, som lærte at bruge video som et redskab til at formidle deres historier. Og selvfølgelig er en del af stoltheden heri, i at jeg senere kunne overlevere et kamera til hver af børnenes skoler, sponsoreret af gavmilde folk hjemme fra det Danske, og fragtet til Etiopien af min vejleder. Weekenden skilte sig ud, blandt andet i metoden og tilgangen som jeg benyttede, da det for mange af børnene var ganske nyt at de blev hørt og taget med i hver eneste proces. Den skilte sig også ud i den forstand at det jo var min helt egen agenda hele vejen igennem.

Tiden hos IFSO bragte også nye muligheder for at arbejde med et af mine favorit felter, organisatorisk strategi og udvikling, da jeg kom med ind over marketing, kommunikation og teknologisk udvikling. Det gav ikke bare viden om disse områder i IFSO, men dette arbejdsområde endte med at strække sig til andre af AC partnere, og i sidste ende blev det endda til nye partnerskaber mellem disse organisationer, og unge frivillige fra Rotract klubben. Tiden ved IFSO må siges at være ubeskrivelig og givende på så mange områder, fagligt og personligt, da de mange kopper kaffe og de skønne frokost samlinger viste sig lige så skønne som det daglige arbejde.

Etiopien blev dog ikke kun et praktik ophold. Grundet den imødekommenhed og gæstfrihed som man møder overalt, blev det nærmest umuligt ikke også at danne en række venskaber. Og så er det jo fakta at når først man træder ind i foreningslivet, så får man lige så meget som man giver. Disse faktorer var helt klart spillere i at give mig helt uundværlige venskaber. Allerede tidligt i mit ophold havde jeg fået nye venner som gerne var behjælpelige med hverdagens praktiske udfordringer, så som hospitals besøg, stjålne telefoner, ATM problemer, daglig transport og i mange tilfælde stod de klar med vigtig viden eller bare godt selskab. Jeg fik engang fortalt at de venskaber som man finder rundt omkring i verden er helt anderledes end de hjemmelige venskaber, fordi man pludselig møder mennesker hvor man ikke bare lære om hinanden, men hvor man også får en kultur historie, og det er så ganske sandt. Mine venner har ikke bare inviteret mig ind i deres liv, men de har også budt på kaffe ceremonier, hjemme besøg, musik oplevelser, udflugter og et væld af historier. Alt sammen har det været med til berige min viden om dette nye land, men det har også beriget min viden om egen baggrund og historie, sat ting i perspektiv og givet nye vinkler at se tingene fra.

Rotract club of Ra'ey er et af de områder som har lagt en hel del guldklumper i min venskabs skattekiste. Jeg blev en del af klubben efter godt 1,5 måned i landet, og jeg blev straks taget ind som en del af familien. Det blev til en masse forskellige aktiviteter med klubben. Jeg fik afholdt workshops for bestyrelsen og medlemmerne, der blev pudset sko, vi så fodbold og vi havde en dag med gadebørnene i Addis. Fælles træk for minderne med Ra'ey er at det har været lærerigt, givende og sjovt at opleve det frivillige arbejde på en helt anden måde end jeg er vant til. Den sidste aften blev det også til en noget bevæget afsked, da jeg åbenbart ikke var den eneste som var overrasket over hvor meget man kan binde sig til hinanden på så kort tid.

Så er der jo også de talrige kultur og natur oplevelser som Etiopien bød på, alle i form af at forkæle sanserne. De blev nemlig brugt i høj grad overalt hvor jeg rejste. Der blev set, hørt, lugtet og følt ting som nu bor evigt i kroppen via sanserne. De mange forskellige mennesker, fra folk i Nord, som jeg mødte da jeg besøgte Gonder, til folkene som jeg fik set i den sydlige Omo valley, hver med deres særlige træk, deres egen kultur, særlige tøjstile og unikke træk. Jeg fik i begge ender af landet, set et rigt liv af natur. Græsfyldte enge, brede savanner, farverige fugle og små, hyggelige hytter. Duften af kaffe, uanset hvilken egn jeg besøgte sidder også stadig ubrydeligt fast i sanserne.

Min faglighed, mine venskaber, og mit verdenssyn blev en ordentlig spand guld rigere efter blot 6 måneder i Etiopien. Så hvad mere kan man bede om? Sandelig om jeg ikke også fandt kærlighed på min rejse. Nogle gange skal man rejse langt for at finde hjem. Og nogle gange finder man de særeste ting, lige der hvor man ikke havde regnet med det.

Ventetiden går stadig her i Kenya, dog er jeg vist endelig færdig med at snøfte og hulke. Etiopien blev en verden i sig selv, og med hjem i kufferten har jeg mere end jeg nogensinde havde regnet med, og jeg kan slet ikke vente med at begynde nedtælling til jeg vender tilbage til mit afrikanske hjem igen.