Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag morgen fik vi pakket sammen og jagt efter morgenmad. Fik dog på Viking motel en voucher til gratis morgenbrød hos Olsens bageri, så det skulle prøves. Fik et stykke morgenbrød og alt det kaffe vi kunne drikke. Skønt. :-) Efter morgenmåltid gik jagten rundt i Solvang efter noget mere dansk. Fandt en dansk kirke og kiggede os omkring der. Er åbenbart begyndt at ligne min far og skal ind og se de kirker jeg kommer forbi. :-) Kirken er meget lig danske forhold. Mange af husene er bygget med bindingsværk eller i hvert fald så det ligner. Bruger nok et par timer i byen og kører så videre. Ankommer til Santa Barbara og overnatter der på et hostel. Kører næsten morgen videre mod Santa Monica og ind mod LA. Kører lidt rundt og prøver at finde Beverly Hills, men lykkes ikke så godt. Det må vi se når vi kommer til LA igen. Ankommer til vores hostel som ligger i Venice i udkanten af LA. Lidt skumle typer, men det er kun en overnatning. :-) Torsdag kører vi tilbage mod San Francisco og vores planlagte stop i Monterey, hvor vi også overnattede på vej sydpå. Tager en anden vej og kommer forbi lidt andet landbrugsjord end de vinmarker vi ellers har set meget af. Her dyrker de salat og andre former for grøntsager og kryderurter. Vi kan godt forstå vi i Dk har problemer med at følge med når man ser hvordan de gør her. Vi har set bare marker, marker som lige er sået, andre i vækst og nogle som er klar til høst eller lige høstet. De er igang hele tiden. Vildt. Men der er jo også varmt herovre, startede i LA i 30 grader og endte her i 20 grader. Jow jow, det er sandelig sommer her. :-D
- comments