Efter mange opfordringer adskillige udskydelser kommer der lidt beskrivelse af min hverdag siden Salta i Argentina.

Argentina, Salta og Iguazu Falls
I Salta moedte jeg to argentinske piger, som hurtigt inviterede mig paa en bytur. Vi fandt ud af at vi ville se de samme ting saa de naeste tre dage tog vi paa ture sammen i de smukke natur. Vi tog til en lille bitte by kaldet Cafayate, og paa vejen var der de smukkeste bjerge. En aeldre dame blev ret hurtigt vild med mig, og var overbevist om at jeg var Brad Pitt (ikke daarligt). Hostellet vi boede paa inkluderede morgenmad, men ogsaa aftensmad, hvilket er meget atypisk - det var skoent ikke at skulle bekymre sig om det.

Efter at have set bjerge og klippeformationer var det paa tide at naerme sig Brasilien. Det tog soelle 23 timer at komme til Puerto Iguazu. Her tjekkede jeg ind paa et hostel med swimming pool og blev hurtigt gode venner med et venindepar fra Belgium. Den foelgende dag tog jeg alene til Parque de Iguazu, og spenderede 8 timer paa at opleve noget af det mest spektakulaere jeg laenge har set. Kaempemaessige vandfald i hundredevis - fantastisk. Stedet var en del turistet, saa jeg fandt en trekkingrute, hvor jeg kunne gaa i fred og finde et afsidesliggende vandfald.

Brasilien!
Landet med karneval og de bedste strande. Jeg tog paa endnu en lang bustur (27 timer) til Sao Paolo, den stoerste by paa den sydlige og vestlige halvkugle, og videre til en lille, gammel, hyggelig by kaldet Parati (oversat: "for dig") Paa stationen var min skytsengel med mig og sendte tre franskmaend og en brasilianer, som fortalte deres plan om at tage til en sjaelden strand, vaek fra alt. Saa i stedet for at blive ved de overfyldte strande trekkede vi igennem junglen i over en time for til sidst at se Praia do Sonos hvide strand og groenne skov straekke sig 300 meter for foden af bakken. Vi hoppede svedende i vandet og bagefter fandt brasilianeren et lille hus vi kunne leje. De naeste par dage, laa vi paa stranden, solede, drak oel og laeste boeger.

Vi fulgtes ad til Rio de Janeiro - den vildeste og skoenneste storby jeg nogensinde har oplevet! Vi skiltes ad paa stationen men aftalte at moedes - brasilianeren havde en lejlighed i Rio hvor franskmaendene boede. Jeg tjekkede ind paa et hostel taet paa stranden, og her moedte jeg en tysker ved navn Johannes som jeg brugte de naeste syv dage sammen med. En af de franske drenge og brasilianeren tog mig til bydelen Lapa, hvor der er fest, farver og musik hver evig eneste dag. Vi drak os godt berusede og besoegte en beroemt trappe med mosaikfliser, men pludselig dukkede to betjente op og kropsvisiterede os grundigt - ret ubehageligt! Aftenen endte dog godt og jeg endte med at komme tilbage til Lapa et par gange. Hver aften lavede mig og Johannes laekker aftensmad og det var rart med lidt stabilitet. Jeg fik set byen men lavede ellers ikke ret meget. Der var en festival der hed Rock in Rio, mens jeg var der, saa alle priser steg og jeg fik brugt alt for mange penge - inkl. en ubeskrivelig Hang-gliding tur over byen!

Efter Rio tog jeg til Pantanal og Johannes til Iguazu Falls. Pantanal er ubeskriveligt smukt. Jeg boede langt ude i ingenting paa en lille farm, og jeg sov tre naetter i haengekoeje. Atypisk nok var der stort set ingen besoegende, men det gjorde mig intet, for dem der var der, var saa soede kaerlige - plus at jeg havde brug for ro efter Rio. Hver dag to vi paa en tur om morgenen, med en pause omkring middag, og bagefter en tur om eftermiddagen. Vi saa de mest fantastisk dyr og naturen var spektakulaer. Om aftenen drak vi oel til lyden af aber og papegoejer!

Bolivia
Jeg besluttede ikke at se mere af Brasilien og bare komme ind i Bolivia, saa jeg tog en bus til graensen, fik mit stempel og fandt togstationen og en australsk pige ved navn Emily. Vi tog toget sammen og selvom det kun skulle have taget 17 timer til Santa Cruz tog det i stedet 27!! Velkommen til Bolivia. I SC foelte vi saa at vi fortjente lidt luksus og vi tjekkede paa et dobbeltvaerelse med privat bad og laekker morgenmad: 55 kr.!! Velkommen til Bolivia igen.
Efter to dage sagde jeg farvel og tog ud i bjergene for at se stedet hvor Che Guevara blev draebt af de bolivianske militaer. Byerne var omsvaermet af turister, og vi fandt ud af at det var doedsdagen for Che saa der var gjort et stort nummer ud af det. Jeg slog mig sammen med nogle belgiske udvekslingsstuderende og saa paa pre-colombianske ruiner - virkelig interessant for noerder som mig! Bagefter fandt vi den sejeste taxi-chauffoer som var villig til at koere os hele vejen til den faktiske by, hvor Che blev draebt, sove med os der, og koere os tilbage igen. Hele atmosfaeren var speciel omkring stedet, men blev lidt oedelagt af hoejtraabene turister med glitter-t-shirts med motivet af Che.
Vi skiltes efter den tur og jeg tog til Sucre. Her lavede jeg stort set ingenting andet end at fulde mig med de skoenneste mennesker fra det fedeste hostel nogensinde og laere lidt spansk. Jeg tog otte timer og det hjalp faktisk. De ekstra penge skolen tjente gik til at hjaelpe lokale boern med at laere engelsk - saa det var win-win. Efter en god uge i byen, var jeg klar til at rejse igen og jeg tog til Potosi, som er verdens hoejeste by, og hvor der er nogle berygtede miner, hvor arbejdsforholdene er virkelig slemme. Se frem til billederne: Husk de er kun paa facebook!