I ønskes alle en rigtig glædelig jul, ved så ikke lige hvordan I fejrer den...(-: Som I jo ved, er vi nærmest sneet inde på Fyn, men julefreden er da ved at sænke sig hos os, efter at jeg smed ungerne i bilen, og trodsede vejr og vind og kørte til Odense, i panik, efter den allersidste julegave, men jeg fik den!
Jeg er glad for, at jeg endelig fik mig logget ind på jeres side. Det er nogle imponerende flotte billeder, jeg har været ALT igennem, men med alle dem, må jeg hellere "kigge forbi" noget oftere. Nu må I ha en fortsat god ferie, og endnu engang glædelig jul.
Knus fra Philip, Victoria, Flemming og Anne-Mette
Ella
Kære alle.
Her går det godt. Ja, som det nu kan uden jer. Vi var jo hos Helge i går aftes, Lise og familie var 4 timer om at komme til Fyn. Så det blev overnatning her. Nu er de lige kørt, det skulle være nu, hvis Peter skulle hjælpe dem, I kan forstå det er snevejr. Det begyndte igen i går, og hjem kom vi, i dag sner det stadig,Lise og Jakob ville have, at jeg kørte med nu, men jeg ville nu hellere se, om det ikke blev bedre i morgen. Jeg vil helst være hjemme, hvis det bliver helt tosset med vejret.
Ja, håndbolden blev jo lidt af en klimaks til sidst, det blev en 4. plads. Norge guld, Sverige sølv og Rumænien bronze.
Ellers alt vel. Sne og sne, så vi må jo bare have tålmodighed.
Så vil jeg bare ønske jer en glædelig jul, her bliver det med snevejr, og så vil det jo vise sig om
jeg kommer til Sejs. kh. mormor.
Farmor Og Farfar
Hej alle fem!
Tak for de nye billeder. Sikke et herligt billede af jer alle sammen med picnic på bilen. Vi glæder os til at høre og se om nordøen.
Her i det kolde Danmark er der udsigt til en frygtelig snestorm fra i morgen sidst på dagen. Den skulle også rase lille juleaften og juleaften, og der er kaos i de største lufthavne, så tusinder af julerejsende er strandet. Vi får se, om Henrik skal hente os med traktoren juleaften? Samtidig kan I bare nyde livet i varmen, og vi er ikke spoooor misundelige!!!!! Lige nu fryser det 9,4 grader her, og i Nordjylland har rekorden været på 21 graders frost.
Hvor er det underligt at holde jul uden jer. Vi kommer til at savne jer rigtig meget, men vi tager revanche den 8. januar med kalkun og risalamande.
Vi ønsker jer en rigtig glædelig og markant anderledes jul. Spændende at høre, hvordan den kommer til at foregå.
De kærligste julehilsener
farmor og farfar
Lise
Hej med jer!
Tusind tak for jeres fine beretninger - kan i ikke skrive forfatter under - ellers er det jo ren gætteri hvem har skrevet..?
Skal nok sørge for pakke til Helga fra jer.
Ja, som i kan høre fra mor, har vi vinter. Må dog lige tilføje at der jo skal gå noget tid, før vinteren bliver så hård som sidste år, hvor vi havde sne fra ca. jul til start marts.. Og her kunne vi gå på søerne, det kan vi da ikke endnu.
Vi kom igennem julefrokosten med mit arbejde, der var kun 3 der endte fladt liggende på dansegulvet (og nej, det var ikke mig!). Så det var vældig festligt, det er virkelig nogle dejlige kolleger jeg har.
Byggeshowet her er snart overstået.. vi mangler dog fortsat trappen, som skulle ankomme uge 2 eller 3.. Og ellers forhandler jeg lidt med jakob om hvilke lamper og sårn der skal hænges op.
Ungerne har fået juleferie. Simon smutter til fyn i morgen, Sara bliver hjemme og hygger med veninder. Hun er begyndt at tælle dagene til hun skal rejse til england d. 27.
Glædelig jul til jer alle.
KNus fra Lise.
Farmor Og Farfar
Hej med jer!
Det glæder os meget, at det trælse regnvejr blev fulgt at solbadning, pool o.s.v., så pigerne kunne blive glade igen!!!
Nu fik vi så billederne af modige Søren i Bungy Jump. Det var noget af et gys at se ham dingle i elastikken, men herligt at se det stolte og glade ansigtsudtryk, da han kommer tilbage. Godt gået!!! Det må have været nogle frygtelige minutter der på platformen inden springet?
Det er ren fornøjelse at følge med i jeres fantastiske ferie, og I er virkelig gode til at fortælle så levende, at man næsten er der selv. Mærkeligt at Lene, Maiken og Stine ikke skulle ae den der søde Possum!!!!!!!!!!!!! Sofie, den ser da bare så sød ud!!!
Jeg har lavet en mappe med print i en større skrifttype, så farfar også kan følge med dag for dag.
Mange kærlige hilsener med ønsket om en fortsat perlerække af spændende oplevelser
farmor og farfar
Lene
Hej alle sammen.
Det er dejligt at høre lidt fra jer alle - Lise vil du ikke printe "vores liv" ud og give det i julegave fra os til Helga den 22/12?
Mor jeg kan ikke huske din e-mail, derfor har jeg ikke skrevet til dig direkte - men husk lige at det du skriver til os kan læses af alle - (bare så du ikke røber for meget om julegaverne!) Søren er jo solgt for evigt til en jagttur herned, så vi bliver nok nødt til at tage en tur til - måske skulle du tage med! Nu må vi se, hvad det bliver til! Der går jo nok lige et par år inden, vi når dertil.
Peter - gode kommentarer - men vent og se vores beskrivelse af Nelsons vejr i nat og i dag!
I hører snart fra os igen!
Kærlig hilsen Lene.
Peter
Hej rejsende ! Det vækker minder at se billeder og læse om jeres oplevelser. Det er næsten som at være med på turen.Jeg er lidt misundelig ! I blev vel ikke overrasket af regnvejret på vestkysten. Det er vel en af de ting stedet er berygtet for. Jeg glæder mig til at høre om Nelson. Så vidt jeg husker udnævnte jeg byen til et mål for evt. emigration. Jeg kan ikke huske hvorfor ! Jeg mener dog at området er en modsætning til vestkysten rent vejrmæssigt. Glæd jer, jeg ved ikke til hvad !! Peter
Ella Bay
Hej alle.
Så er der gået nogle dage igen, og vi har fået mere fra jer. Det er dejligt at høre om de forskellige ting i foretager jer. Det lyder til, i oplever en masse. Jeg er ved at være færdig med julegaverne. Jeg mangler lidt fra Brita.
Ellers ser jeg jo håndbold. Det gik jo ikke så godt med semifinalerne. De fire hold var Norge, Sverige, Rumænien og Danmark. Danmark blev slået ud af Norge, og Rumænien blev slået ud af Sverige. I morgen skal Danmark så spille om bronze og Sverige og Norge om guldet.. Det er en kæmpe overraskelse, at Sverige er kommet så langt.
Så må jeg ikke glemme vintervejret. Det er meget lang tid siden, vi har haft så meget vinter, faktisk siden I tog afsted har vi haft vinter med sne, I dag til morgen var det hele hvidt, det var det også i går, men efter en meget kold nat har vi haft rimtåge hele dagen. Det var mægtigt flot. Jeg kørte til Odense i formiddags, det var meget glat på vejene, men ikke ret mange biler. Vejene var iset til med dybe hjulspor af sne og is.
Det var så lige det, i morgen skal jeg hente Simon ved Vejle. De har jo allerede juleferie i Sejs, og mor og far skal jo arbejde. Valdemar er jo i skole, men så må de lege, når Valdemar får fri. Sara bliver hjemme.
Det var så det, for denne gang. Glæder mig til at høre nyt igen. M.H. mormor
Jakob
Hello you Kiwi's!
Godt at se at I nyder det! Og godt gået med springet Søren (ja, jeg har altså først haft min debut her på bloggen idag).
Mindsandten om I ikke også har ansporet rejselysten hos Lise igen, så det ser jeg frem til at nyde godt af..:-)
Vi har lige fældet juletræ i stille snevejr, så julestemningen sniger sig ind med hastige skridt. Vi kommer til at savne jer d. 22 og d. 25..
Take care,
Jakob.
PS: forsinket tillykke til Maiken - blev det til en sweater eller hvad...?
Fam. Bay Nielsen
Hej alle sammen!
Tak for alle jeres hilsner. Det er godt at høre derhjemme fra i det kolde DK. Specielt også dejligt at få updates om EM håndbolden. Vi har det rigtig godt alle sammen, og nyder at holde ferie. Det var heldigt at grissestalden ikke brændte af, og at i også har det godt derhjemme.
I må alle sammen have en god jul og et godt nytår. Kæmpe kram og knus fra Søren, Lene, Maiken, Stine og Sofie.
Farmor Og Farfar
Hej med jer!
Hvor er det herligt at læse om alle jeres gode og spændende oplevelser. Godt at I nu også har sol og varme. Det må være nogle helt fantastiske naturoplevelser. I dyreriget - lysende orm, søløver o.s.v. - og så modige Søren i Bungy Jump!!! Det har du godt nok drømt om i mange år, og nu gik det så i opfyldelse. Billederne fra den 13. og 14. kan vi desværre ikke få frem. Forhåbentlig kan I gøre noget ved det. Vi vil jo gerne se Søren i elastikken.
Med kærlig hilsen, og de bedste ønsker om en fortsat fantastisk ferie
farmog og farfar
Ella Bay
Hej allesammen. Lige en lille oplysning. Danmark er lige kommet i semifinalen ved EM i håndbold.
'De sidste to kampe er blevet spillet i Herning med 11500 tilskuere. Det er helt fantastisk. Det er spændende at se hvem de skal spille mod. Norge, Sverige eller Frankrig tror jeg. Det var bare lige det.