Så har vi netop ramt Sao Paulo efter en skøn 8 dags-tur i den sydligere del af Brasilien. Og som overskriften fortæller, var temaet på denne tur: VAND. Vi startede turen med et fly til byen Florianopolis, hvor vi skulle på vores længe ønskede hvalsafari. Som det altid er med dyresafari, kan man aldrig vide sig sikker på, at man kommer til at se det, man kommer for. Men de hvaler skulle bare ses, om vi så måtte betale for en ekstra tur. Vi var som to små børn juleaftensdag, da vi kørte ud mod havet. Spændingen sad virkelig uden på tøjet. Da vi nærmede os havet, fik vi alle udleveret en lækker gul regnjakke samt en søsyg-pille. Og her kunne vi godt regne ud, hvad klokken havde slået - der ville være seriøs bølgegang. Og rigtigt nok. Dianna, som bestemt ikke er søstærk, fik sin sag for ude blandt de 5-6 meter høje bølger. Heldigvis havde Jonas det noget bedre og var gud-ske-tak-og-lov i stand til at styre kameraet. Dianna havde travlt nok med skiftevis at kigge koncentreret ud på horisonten og spanden, der stos ved siden af hende, imens hun kæmpede for at holde sig på båden. Men søsygen og nervøsiteten omkring de store bølger var det hele værd, da de store rethvaler på 18 meter og 60 tons kom til syne. Hvalerne var super nysgerrige og svømmede helt hen til båden. Hvis man ville (og var i stand til at stå oprejst i båden), kunne man have rørt dem. Til vores store held kom vi på det helt rigtige tidspunkt, da hunnerne lige var nedkommet, hvilket betød en masse babyhvaler oven i hatten. Og nej, det er ikke små, nuttede hvaler. Det er kæmpe monstre, der tager mellem 80-100 kg. på hver dag, fra den dag de kommer til. Det er svært at fornemme på vores billeder, hvor store hvalerne egentlig er, da de kun lige skyder ryggen op af vandet. Hvalerne er helt deforme og ligner mest af alt bare nogle kæmpe sorte klipper, der pludselig skyder op af havets overflade. Det var en uforglemmelig oplevelse, og et stort ønske der gik i opfyldelse dér. s***, det var fedt! Dagen efter vores hvaltur (da Dianna igen kunne gå lige, og Jonas' adrenalin-niveau var nedadgående) tog vi ud på øen Santa Catarina, hvor vi fik vandret lidt. Vi gik blandt et hike gennem noget junglelignende terræn langs kysten hen til et lille charmerende fiskersamfund, hvor vi naturligvis spiste lækker nyfanget fisk og badede, inden vi blev samlet op af en lille båd, der sejlede os tilbage. Efter nogle gode dage på øen tog vi bussen hen til byen Blumenau, der består af et lille samfund med tyske rødder, hvor verdens 2. største oktoberfest afholdes. Og det måtte vi opleve. Desværre var vejret ikke med os. Regnen stod ned i lårtykke stråler, og det lagde naturligvis en dæmper på stemningen. Der blev dog drukket nogle øl og sunget med på Anton aus Tirol. Selvom vi rendte rundt med vores regnslag på og var godt klamme, var det sjovt at opleve en rigtig tyrolerstemning så langt fra hovedattraktionen, München. Sambamusikken var for alvor skiftet ud med tyske slagere, og de høje Sao Paulo-skylinere skiftet ud med bindingsværk. Det var i den grad en våd affære. Vores sidste pitstop inkluderede i den grad vand - nemlig verdens smukkeste vandfald Iguacu, som deles mellem landene Brasilien, Argentina og Paraguay Vi havde fået at vide, at vandfaldene skulle opleves fra både den brasilianske og argentinske side, så det gjorde vi. Vandfaldet var ubeskriveligt smukt (billederne taler for sig selv - se til højre). Vi priser os lykkelige for, at vi valgte at se det fra begge sider, da det tog sig helt forskelligt ud, alt efter hvilken side vi stod på. Fra den brasilianske side kunne man virkelig få det store panorama-view, hvor man fra den argentinske side kunne komme helt tæt på med blandt andet bådture. Det er stor uenighed om, hvilket vandfald der er verdens største - men der er enighed om, at Iguacu er verdens smukkeste. Og det kan kun være sandt. Selv om vi kun har bevæget os rundt i den sydlige del af Brasilien, har vi måttet tage nogle lange, seje træk i bus og fly, men det har i den grad været de ømme nakker og sovende numser værd. Vores hjerner er helt overloadede med fede oplevelser. Den næste tur går til Rio (d. 25. okt.- 8.nov), hvor Diannas veninde Malene kommer på besøg. Det kan der kun komme en farlig beretning ud af J Hej så længe.