Saa er det igen et par dage siden. Lad os se hvad der er sket af ting og sager siden sidst... Inden jeg forlod Airlie Beach, hvorfra jeg sejlede ud til The Whitsundays, tog jeg og et par venner en dybt underholdende diuidu (eller hvordan man nu staver det) lesson. Jeg var paa ingen maade et naturtalent, men sjovt var det helt sikkert! :) Ellers skete der egentlig ikek dte store i Airlie, det regnede en del, men jeg fik overbevist folk om, at det stadig ville vaere sjovt at tage ned til lagunen, som de kalder den fancy pool taet ved stranden. De er at finde op af kysten da det ikke laengere er sikkert at svoemme i havet pga. stingers og andet godt. Vi noed derfor nogle timer med svoemning og spil iden turen igen gik videre.

Denne gang til Magnetic Island hvor vi tilbragte tre naetter. vi var ikke overdrevet heldige med vejret, men lejede alligevel en lille barbie-bil en af dagene og cruse rundt i. Derudover kom en afrikans gruppe en af aftenerne og spille op, det lod til at det meste af oeens befolkning joinede os paa hostelet, og det var en super hyggelig aften, naar man lige havde venet sig til mixet af backpackere og smaaboern :) Vi fik da ogsaa en enkelt dag med solskin, og Magnetic er da helt klart et besoeg vaerd, det er endnu et af de smukke steder Australien har at byde paa. (Og mon ikke jeg fandt en lille ting til dig Alita, jeg glaeder mig til at se jer igen!)

Lige nu er vi saa i Mission Beach, vi kom frem i gaar... Og saa til dagens aktivitet, som jeg maaske skulle have lagt ud med. Da vi kom hertil i gaar kom vi nemlig til at betale et ubehageligt stort beloeb... Med vilje selvfoelgelig, fordi vi i dag gerne ville lave til sky dive. Saa jeg kan kan nu sige, at jeg er sprunget ud af et fly fra 14.000 fods hoejde. Hvad man saa lige skal faa ud af det ved jeg ikke. Det lyder nok som det dummeste jeg nogensinde har fundet paa, men wow hvor var det bare det hele vaerd! Det er en fantastik foelelse foerst at falde frit og foele at man bare haenger i luften, for derefter at aabne et parasute og lagsomt dale ned mod stranden. Jeg har selvfoelgelig faaet en lille film med, saa i alle sammen kan tage del i min ekstreme oplevelse. Hvis jeg skal vaere aerlig var det selt ikke saa slemt som jeg havde forestillet mig. Jeg var mere nervoes da vi sad i bussen og ventede end i flyet og luften. Og jeg kan kun sige at jeg er glad for at jeg gjorde det. Da jeg kom ned spurgte en af fyrene hvordan det havde vaeret at falden gennem en sky, og jeg svarede at det kunne jeg ikek huske, man glemmer ligesom alt andet end foelelsen at at vaere midt i luften, og derefter at se sine foedder dingle hoejt over jorden. Jeg er maaske stadig en smule rundt paa gulvet :D Endnu en super oplevelse fra den anden side af jorden!

Vi har et par dage tilbage her i Mission, saa gaar turen videre til Cairns, sidste stop paa min vej op af kysten. Det bliver underligt at sige farvel til busserne og alle de mange menensker man er stoedt paa hele vejen op. Heldigvis skal jeg moedes med et par stykker i Melbourne inden jeg tager flyet hjem igen. Jeg kan dog ikke paastaa andet end at jeg ogsaa ser en smule frem til at vaere paa dansk jord igen, men lieg nu vil jeg bare nyde de sidste par uger hernede og i dag er helt sikkert en dag jeg aldrig glemmer! Kram til jer alle sammen!