Okay, saa er der internet for foerste gang i laengere tid! :) Efter Noosa tog jegf som sagt til Rainbow Beach, hvor der helt aerligt ikke sker det store.. Det er en lille by, som bestaar af ca. een gade. Det er dog en meget hyggelig gade, men som en anden naevnte saa ville "byen" nok ikke eksistere hvis ikke det var et af de mest brugte steder for backpackere at tage til Fraser Island fra. Jeg moedte igen en masse bekendte fra tidligere stop paa rejsen og hoerte en masse om den fantastiske tur til Fraser fra folk som allerede havde vaeret der. Hvilket ikek hjalp paa min tolmodlighedm jeg ville ogsaa afsted!! Som sagt, stille by, men med masser af gamle bekendtskaber var det super hyggeligt. Aftenen inden jeg igen skulle videre toh Byron og jeg op til en kaempe sanddune lige udenfor byen, det er en naturlig vindtunnel eller noget i den stil. I hvert fald kan man sidde paa nogen som ligesaa godt kunne have vaeret en strand, med skov paa begge sider og nyde udsigten ned over byen mens solen gaar ned. Det er super flot! (Igen har jeg nogle fine billeder, men man maa selvfoelgelig ikke saette sit kamera til computeren her)

Efter Rainbow tog jeg videre til Hervey Bay. Jeg kan ikke sige meget om byen, for dagen blev brugt paa at goere klar til at tage afsted til Fraser Island. Den stoerste sandoe i verden (eller noget i den stil). Man bliver sat sammen i grupper paa syv menensker i hver 4x4 bil. Man faa et kort og bliver saa ellers send afsted! Alle siger det, men det passer saa det er okay; For Fraser er fantastisk! Det var noget af et shok da vi foerst startede, for det er sand"veje" man koerer rundt paa naar det ikke er stranden. Og vand og roedder gaar det til noget af en rutsjebane. Men det var SAA sjovt! det var for det meste en engelsk pige, Kate, som koerte. Hun havde aldrig proevet noget lignende foer, men hun var virkelig god, og man foelte sig helt sikker. Vi overnattede paa stranden tre biler sammen. Med telte og campingmad over gasblus... Og dingoer. De vilde hunde som lever i stor stil paa Fraser. Man skal vaere meget forsigtig med at efterlade noget som helst udenfor bilen, for de komemr ret taet paa. Heldigvis havde vi nogle dreneg som endte med at skraemme dem vaek, ca, fem minutter af gangen :)

Men det var en fantastisk tur! Naturen er storslaaet. Vi badede i faerskvands soer og klatrede paa vulkanske klipper og blev smidt rund i bilen paa vejene. Det blev moerkt mega tidligt saa den stod paa tidlig aftensmad. Og efter i hvert fald en time i moerke i selvskab med musik og Goon, naar man tror at klokken maa vaere mindst 10 eller 11, saa er den for det meste ikke mere end 7. Vi sad den sidste aften og kunne se paa lyn i det fjerne (den anden ende af oeen blev aabentbart rimelig vaad), men det holdt toert til frm minutter inden vi skulle med faergen tilbage mod Hervey. Da vi naaede saa langt begyndte det tilgengaeld at regne overdrevet voldsomt, saa det sidste stykke paa rigtig vej var naesten det tidspunkt hvor man var mest nervoes. Frem naaede vi dog, genenbloedte efter at have toemt bilerne. Men paa hostellet vente et varmt bad og pizza, saa det var lige til at overleve.

I gaar stod jeg saa igen paa bussen, denne gang til mod Agnes Water the town of 1770 hvor jeg lader op et par dage inden jeg tager videre til Airlie Beach og min lile sejltur! :)