Profile
Blog
Photos
Videos
Efter meget søgen, fandt vi en campingplads for natten. Vi troede vi havde fundet en fin og billigere plads, på en havn, men den var der ikke mere. Det samme skete en gang til og en afslog Frida pga toiletterne. Så til sidst havnede vi her i Cubelles. Vi er en times tid udenfor Barcelona. En lille by med fin strandlinie. Vandet er virkelig varmt og meget klart. Vi gik en tur til stranden. Alba kunne være med da det ikke var så varmt ved 18.30 tiden. Mens Frida og jeg badede, kunne Andreas og Alba vente i skyggen. I Spanien må hunde ikke være på rigtig mange strande om sommeren. Det er ellers ærgerligt, da Alba elsker strande. Vi fandt efterfølgende en bar der havde is til Frida og øl til forældrene. Derefter tilbage til bilen og få lidt flere mygstik. Vi er blevet spist lidt i løbet af det sidste døgn.
I morgen har vi booket en plads på den anden side af Barcelona. Vores plan er at Frida og jeg tager en dagstur ind til Barcelona, mens Andreas og Alba bliver på campingpladsen.
- comments
Wenche Det er godt dere nærmer dere der Mille kommer, kos dere fortsatt det dere kan i varmen♥
Erik Sørensen Forhåbentlig er det lidt køligere i nordlige spanien end sydpå ??