Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde besluttet os for at køre op i Pyrenæerne og op på et af bjergene der er blevet cyklet op af i Tour de France. Vi stod tidlig op og kørte afsted. Det tog os ca 1 1/2 time at køre op til Col d’Aubisque. Col d’Aubisque ligger i 1709 meters højde. Vejene var snoede og stejle. Bilen klarede det godt, selv med alt det pikpak vi har med. Temperaturen dalede i takt med vi kom højere op. Der var kun 6 grader på toppen, så det var en smule koldt. Desværre var det en overskyet dag, så vi var både midt i skyerne og over dem. Frida og Andreas ville gerne prøve at cykle op af bjerget, så de cyklede 3 km ned og op igen. Stigningen var i gennemsnit på 9%, så det var sjovt at prøve på egen krop, hvor hårdt det er, selvom det kun var en lille dosis. Jeg skulle også være aktiv, så jeg løb istedet. 1 km ned og 1 op igen. Det kunne mærkes i benene. Det var dog en god oplevelse for os alle, selvom vi kunne have ønsket os lidt klarere vejr. Vi havde snakket om at køre over til Spanien på den anden side af bjerget, men den vej var lukket. Vi kørte derfor samme vej ned igen og satte kursen i mod San Sebastian i Spanien. Her er vi nu og har findet en lille campingplads udenfor byen. Vejret er ikke helt med os endnu, men vi håber det vender i morgen.
- comments
Erik Sørensen Lyder hårdt og spændende - tak for SMS'en Andreas . Knus til jer