Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det ved at være lidt siden vi har skrevet sidst, og vi har også fået oplevet en del!
De første par dage i Hanoi brugte vi på at få set byen inden vi skulle videre nordpå. Vi mødtes bl.a. med Nana og Nanna fra gymnasiet, som vi var ude og spise med to af aftenerne. Den ene aften fik vi vietnamesisk BBQ, hvilket var rigtig lækkert.
Far(Charles) og Michael - i ville få et chok hvis i så strømmasterne her i Vietnam, og især i Hanoi!
Efter Hanoi gik turen til Sapa, som er en lille by helt oppe nordpå ved grænsen til Kina. Der er utroligt flot og landskabet er fyldt med bjærge og rismarker. Vi havde bestilt en "pakke-tur" derop med både transport, hotel, mad og ture, men da vi ankom til busstationen i Sapa var der ingen som hentede os fra hotellet. Vi besluttede os for at vente, men da der var gået over en halv time ringede vi til vores hotel i Hanoi, som vi havde bestilt turen ved. Ham der stod for det var selvfølgelig ikke på hotellet, så det tog 3 opringninger inden vi blev omstillet til vores chauffør i Sapa, og efter en times ekstra ventetid blev vi hentet! Vi fandt senere ud af at det var fordi vores chauffør ledte efter en person ved navn Srederte Andreser, hvilket ingen af os jo hedder... Men bortset fra den lidt uheldige start, fik vi en god første dag i Sapa. Efter vi ankom til hotellet fik vi (mega lækker) frokost, og herefter skulle vi ud på en lille trekkingtur, hvor vi bl.a. så nogle små landsbyer, en lokal skole, traditionel dans og et vandfald.
Dagen efter bød på en lidt længere trekkingtur gennem flere små landsbyer, hvor der bor forskellige stammer, som hver især har en speciel slags tøj, der kendetegner dem. Efter nogle timers gåtur stoppede vi i en af de små landsbyer for at få frokost. Efter frokosten skulle vi over i en anden gruppe, som vi skulle fortsætte resten af dagen med, da vi alle skulle overnatte ved et homestay (hos en lokal familie) i en af landsbyerne. Det var heldigvis en rigtig sød gruppe, og vi havde en hyggelig aften med lækker vietnamesisk mad og lidt Happy Water (risvin).
Vi skulle alle sove oppe på loftet/førstesalen hvor der lå en masse dobbeltmadrasser med myggenet over. Bortset fra vi fik valgt den hårdeste var det helt okay - indtil om natten. Jeg (Caroline) vågner pludselig om natten ved at Frederik slår dynen til side, og da jeg kan mærke nogen hen over mig gør jeg det samme og farer op. Vi går lidt i panik da der er helt mørkt og vi ikke kan finde vores mobiler til at lyse med. Da Frederik får fat i mobilen løfter jeg dynen, og ud løber en mus! Den har åbenbart løbet hen over os mens vi sov, hvilket vi så ikke gjorde igen resten af natten! Næste morgen fandt vi ud af at vi ikke var de eneste der havde haft besøg om natten og nogle havde endda fået bidt hul i deres vandflasker, så deres madrasser var blevet våde. Heldigvis stod dagen efter kun på en kort trekkingtur, og senere på dagen gik turen tilbage til Hanoi.
Efter en nat mere i Hanoi skulle vi tidligt op og med bussen til Halong Bay, som er en bugt fyldt med limstens øer/klipper. Vi havde valgt at forkæle os selv lidt og havde valgt en luksus båd, hvilket vi hurtigt bemærkede da vi skulle have frokost. Frokosten bestod af ca. 10 retter, deriblandt kæmpe (pil selv) rejer på 15 cm, muslinger, fyldt krappe, hel fisk, små blæksprutter og en masse andet. Meget lækkert, men noget af det var også lidt udfordrende, da vi ikke vidste hvordan man spiste det.
Ellers stod de to dage i Halong Bay på kajaksejling i en grotte, besøg på en strand, overnatning på båden, calmari-fiskning (ingen succes) og besøg i en større grotte.
Frede og Caro :-)
- comments