Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
En lille opdatering fra Kuala Lumpur :)
Vi var i KL i 4 overnatninger, hvilket var et perfekt antal dage til storbyen. Vi boede lige midt i Chinatown, og det var super nemt at komme rundt. Til vores store overraskelse kørte der gratis busser rundt omkring i byen - noget København godt kunne tage ved lære af - så vi kørte med lokale rundt. Vores værelse i Chinatown bestod bare af to senge med hver sin vifte og så var der ellers fælles bad og toilet.
Vores første rigtige dag stod i seværdighedernes tegn, hvor vi tog en hop on hop off bus. Det var dog spild af penge for der var virkelig meget trafik, så nogle steder var det meget nemmere bare at gå rundt. Derudover var det dog en god måde at komme rundt til seværdigheder på, og vi brugte hele dagen på bussen. Vi så bl.a. En meget moderne moske og den gamle hovedtogstation, som begge var rigtig flotte.
Den anden dag skulle vi ud til Batu Caves. Inden da havde vi fundet et sted med morgenmadsbuffet, så den skulle lige straffes. Vi tog toget derud hvor en returbillet kostede ca 6 kr. Der var rigtig flot derude og statuerne var meget store. Vi måtte ikke komme op til Grotten med shorts så vi lejede nogle sjal-nederdele så vi kunne komme derop. Det var en meget stejl og hård tur op ad de mange trin. Da vi kom derop var det noget skuffende. Vi havde regnet med at det ville være en form for tempel men det var bare en stor grotte hvor der var nogle vilde aber.
Vi tog tilbage til byen og ligesom alle andre eftermiddagen begyndte det at øse ned. Vi brugte derfor resten af dagen på cafe osv. Om aftenen havde vi besluttet os for at tage i byen så vi tog hen et sted med mange barer. Her mødte vi en pubcrawl med mange danskere så den joinede vi. Det var en sjov men noget dyr aften, da alkohol i Malaysia er meget dyrt.
Den sidste dag stod vi lidt senere op. Da vi var kommet os over de værste tømmermænd, tog vi til KL tower. Her tog vi trods overpris helt op på toppen så vi havde en flot udsigt over byen. Vi var der i nok 1,5-2 timer og gik bare rundt og nød stilheden, der var nemlig ikke så mange mennesker helt oppe på toppen da det var ret dyrt. Derefter tog vi over mod Petrona Towers. På vejen derover begyndte det at øse ned, så vi søgte ly i et kongres center. Her spiste vi aftensmad og håbede på at det ville stilne af. Det gjorde det så ikke så vi ventede i yderligere 45 min på at der ville stilne af. Det stoppede endelig og vi kunne komme ud i parken og tage nogle flotte billeder af og med de to tårne.
Lørdag d. 10. Maj, skulle vi så mod Mersing. Det var her færgen mod Pulau Tioman gik. Busturen var fin og vi kom begge med selvom Laura havde tabt sin billet. Da vi ankommer til Mersing var den sidste færge sejlet, så vi gik lidt rundt og prøvede at finde nogle lokale der ville transportere os derover. Det var der ikke. Vi måtte derfor ty til nødløsningen og tage en overnatning i den lille by inden vi kunne komme til Pulau Tioman søndag.
Knus Laura og Cecilie
- comments